Er vi for snerpede?

Jeg synes, at det lyder til, at hun er svær at rumme i jeres gruppe. Jeg ville i jeres situation ikke mægle eller tilpasse mig mere. Hvis hun ikke vil bidrage konstruktivt til fællesskabet, behøver hun ikke komme. 

I kan jo blive ved med at invitere hende, men uden at skulle hverken tilbyde at køre hende eller undgå måltider. 

Anonym skriver:

Okay, nu kan jeg godt se hvor det kan misforstås. Hun fortalte at tre dage om ugen var hun forhindret af andre aktiviteter. Altså når vi skulle aftale en dag, var der kun to dage om ugen, hun havde mulighed for at deltage. Jeg har da også nogle ting, jeg går til fast, men hvis det lige ligger en dag hvor vi har aftalt, må man jo prioritere hvad man helst vil i den uge.

Og det er en af de ting som man IKKE hører fra en flergangsmor. (Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad hun skal fast de dage) men hun har altså i større grad en hverdag der skal gå op, og med rette, det er hvad hun prioritere.. uhhh livet VAR fantastisk som førstegangsmor. Alt ens tid og kærlighed kunne og blev brugt på den lille guldklump. Hele livet drejede omkring babys søde lille hovede. Det opdager i når i får flere børn, at det ER en førstegangsforældre-ting. Det kan slet ikke lade sig gøre med nr 2. Så igen, vend den om og hvis i forbliver i gruppen allesammen så ville jeg helt sikkert holde ørene åbne og lytte og måske endda lære af én som har mere erfaring med børn end i selv pt har 

Anonym skriver:

Jeg har en søn på tre måneder og er kommet i en virkelig dejlig mødregruppe. Det vil sige, vi er seks piger, der svinger rigtig godt sammen, er det samme sted i livet og nogenlunde har de samme holdninger. Så er der den sidste pige, som skiller sig markant ud. Hun er væsentligt yngre, har et barn fra tidligere (vi andre er alle 1. gangsmødre), gør og siger ting på en underlig måde (alt det der står i bøgerne at man bare ikke gør!) Hun falder derfor ikke naturligt ind i vores gruppe. Hun virker generelt umoden og når man følger hendes opslag på facebook, kører det altid af sporet når folk kommenterer og det ikke lige falder i hendes smag. Hvis folk ikke er enige med hende, får de nærmest en sviner, hvorefter hun sletter deres kommentarer og sletter dem som venner. Hun sætter altså bare alting på spidsen og man skal virkelig gå på listetæer omkring hende for ikke at gøre hende sur.

I forhold til vores gruppe har hun ikke deltaget ret meget. Hun startede ud med at sige, at hun ikke kunne deltage tre dage om ugen. Det er svært for os andre at indrette os efter kun at have to dage om ugen til at arrangere møder. Vi blev enige om, at det var den mor der lagde hus til, der bestemte hvilken dato der passede bedst når hun skulle holde det. Bagefter var det et problem for hende at deltage hos de mødre, der boede bare lidt længere væk end gåafstand. Vi foreslog bussen, men det synes hun ikke er en mulighed. Derfor ville hun kun deltage, når vi holdt møder hos de to mødre, der bor umiddelbart tættest på hende. En af de andre tilbød at hun kunne køre i bil med hende, og det sagde hun så ja til. Men alligevel aflyste hun 5 min inden. Sådan har det været flere gange. Enten melder hun ikke tilbage om hun kommer, ellers melder hun fra en time efter vi faktisk er samlet. Senere skrev hun så en besked om, at hun ikke ville deltage fordi vi andre arrangerede noget at spise hver gang, og hun spiser ikke... Igen er der virkelig mange ting at tage hensyn til ved hende. Det er da fint hvis hun ikke vil deltage, men så burde hun vel melde sig ud af gruppen i stedet for at vi skal bruge energi på det hver gang.

Nå men så til mit egentlige spørgsmål. Hun spurgte inden vores seneste møde, om det var ok at hun tog sin anden søn med, for han var altså hjemme den dag. Vi andre talte om hvad vi lige skulle svare hende. Vi blev enige om, at det måske kunne tage en del fokus, og hvis han var, som drenge på 5-6 år er flest, kunne der måske nemt komme en del støj, og vi var trods alt 7 babyer og mødre samlet i en lille stue. Hende der skulle holde det, spurgte på en meget pæn måde, om han var sådan en med krudt i røven, for så ville det måske forstyrre lidt. Så skrev hun et langt indlæg om at hun ikke ville være med mere, da det åbenbart ikke var acceptabelt at have mere end ét barn, at hun følte sig anfægtet på hendes opdragelse af ham, at vi alle var så selvcentrerede omkring vores egne babyer, og at den mødregruppe hun var i sidst, var det altså helt normalt at man tog store børn med også. Vi fik alle sammen lige en sviner og hun var bare ikke til at diskutere med om, at det slet ikke var sådan, det var udlagt. Havde hun nu bare sagt at han var stille og rolig og bare satte sig med sin iPad og de kunne tage hjem, hvis han blev for støjende, havde han da været velkommen. Vi andre har jo ikke været i en gruppe før og havde ikke overvejet at det var en mulighed at der skulle store børn med.

Mit egentlige spørgsmål er så, om det virkelig er helt normalt at man tager andre børn med, og om vi har været for snerpede i forhold til det? Selv om hun er svær at have med at gøre, har vi altid talt pænt til hende og respekteret at hun er anderledes. Jeg synes det er ærgerligt at det skulle ende sådan, da det naturligvis har givet en underlig stemning i vores gruppe.

Jeg ville faktisk også blive lidt mobset, hvis jeg havde min store datter hjemme og hun ikke måtte deltage en enkel gang i mødregruppe. De fleste er ømme omkring deres børn, store som små. 

Derudover syntes jeg hun lyder lidt irreterende, og i må vel bare bede hende melde ud om hun ønsker at være en del af gruppen. Men som jeg forstår det mødes i flere gange om ugen og det ville jeg personligt syntes var for meget, så forstår godt hun ikke vil deltage hver gang. I min var det hver 14. dag. 

Bella&Lina skriver:

Og det er en af de ting som man IKKE hører fra en flergangsmor. (Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad hun skal fast de dage) men hun har altså i større grad en hverdag der skal gå op, og med rette, det er hvad hun prioritere.. uhhh livet VAR fantastisk som førstegangsmor. Alt ens tid og kærlighed kunne og blev brugt på den lille guldklump. Hele livet drejede omkring babys søde lille hovede. Det opdager i når i får flere børn, at det ER en førstegangsforældre-ting. Det kan slet ikke lade sig gøre med nr 2. Så igen, vend den om og hvis i forbliver i gruppen allesammen så ville jeg helt sikkert holde ørene åbne og lytte og måske endda lære af én som har mere erfaring med børn end i selv pt har 

De aktiviteter var også barselsrelaterede ting som babyrytmik og legestue, så ikke noget der havde med den store dreng at gøre. Men jer der skriver, at man ser anderledes på det med flere børn har helt sikkert ret. Jeg tænker også at det er virkelig dårligt planlagt fra SP side. Hun må fra start føle sig anderledes/ udenfor fordi hun ikke har mindst en anden 2.gangs at spejle sig i.

alenemor42 skriver:

Arh. ... man kan jo ikke alle være ens, men seriøst så lyder det faktisk rigtigt grimt! Fordi hun ikke gør med sine børn som i har læst i bøgerne? 

Fordi hun en gang spørger om hun må tage sin store søn med ... hvad skulle problemet være i det? I har jo allerede besluttet Hvordan det skal være fordi i taler sammen.

Det er muligt hun ikke er som jer andre men hold nu op jeg syntes i er dømmende og så ud fra Facebook? !  

Det lugter lidt for meget af speltbagende curling mødre klike 

Den med bøgerne vil jeg gerne lige kommentere på. Jeg går da også ind for at man skal opdrage sine børn som man nu synes er bedst. Men fx her, så giver hun sin søn på to måneder dampende varm grød! Når man på den pæneste måde man overhovedet kan, spørger om hun ikke lige skal tjekke temperaturen på det inden hun giver det, får man et svar om at det har hun helt styr på. Ikke fordi jeg vil fortælle hende at man ikke giver grød til så lille et barn, det må hun selv døje med.

De aktiviteter var også barselsrelaterede ting som babyrytmik og legestue, så ikke noget der havde med den store dreng at gøre. Men jer der skriver, at man ser anderledes på det med flere børn har helt sikkert ret. Jeg tænker også at det er virkelig dårligt planlagt fra SP side. Hun må fra start føle sig anderledes/ udenfor fordi hun ikke har mindst en anden 2.gangs at spejle sig i.

Så handler hendes prioritering nok om at hun kan føle hvor skævt i ser til hende.. hvor gamle er i selv? Selvom man ikke klikker godt sammen så virker det som om i rotter jer lidt sammen mod hende og hendes valg Osv. Hvilket jeg synes er ... ja ikke mere modent end det du beskriver omkring hende og hendes umodenhed.... lad os lege at dit barn er 3-4 år, og du skulle til mødregruppe med din yngste som du nu har fået. Hvordan ville du reagere hvis du fik afvide at din "store" guldklump godt kunne blive hjemme for han/hun ville tage alt fokus fra din yngste og de andre babyer, medmindre du slæbte tabletten med og dit barn selvfølgelig kunne sidde stille i hjørnet med dén?!

Anonym skriver:

Jeg har en søn på tre måneder og er kommet i en virkelig dejlig mødregruppe. Det vil sige, vi er seks piger, der svinger rigtig godt sammen, er det samme sted i livet og nogenlunde har de samme holdninger. Så er der den sidste pige, som skiller sig markant ud. Hun er væsentligt yngre, har et barn fra tidligere (vi andre er alle 1. gangsmødre), gør og siger ting på en underlig måde (alt det der står i bøgerne at man bare ikke gør!) Hun falder derfor ikke naturligt ind i vores gruppe. Hun virker generelt umoden og når man følger hendes opslag på facebook, kører det altid af sporet når folk kommenterer og det ikke lige falder i hendes smag. Hvis folk ikke er enige med hende, får de nærmest en sviner, hvorefter hun sletter deres kommentarer og sletter dem som venner. Hun sætter altså bare alting på spidsen og man skal virkelig gå på listetæer omkring hende for ikke at gøre hende sur.

I forhold til vores gruppe har hun ikke deltaget ret meget. Hun startede ud med at sige, at hun ikke kunne deltage tre dage om ugen. Det er svært for os andre at indrette os efter kun at have to dage om ugen til at arrangere møder. Vi blev enige om, at det var den mor der lagde hus til, der bestemte hvilken dato der passede bedst når hun skulle holde det. Bagefter var det et problem for hende at deltage hos de mødre, der boede bare lidt længere væk end gåafstand. Vi foreslog bussen, men det synes hun ikke er en mulighed. Derfor ville hun kun deltage, når vi holdt møder hos de to mødre, der bor umiddelbart tættest på hende. En af de andre tilbød at hun kunne køre i bil med hende, og det sagde hun så ja til. Men alligevel aflyste hun 5 min inden. Sådan har det været flere gange. Enten melder hun ikke tilbage om hun kommer, ellers melder hun fra en time efter vi faktisk er samlet. Senere skrev hun så en besked om, at hun ikke ville deltage fordi vi andre arrangerede noget at spise hver gang, og hun spiser ikke... Igen er der virkelig mange ting at tage hensyn til ved hende. Det er da fint hvis hun ikke vil deltage, men så burde hun vel melde sig ud af gruppen i stedet for at vi skal bruge energi på det hver gang.

Nå men så til mit egentlige spørgsmål. Hun spurgte inden vores seneste møde, om det var ok at hun tog sin anden søn med, for han var altså hjemme den dag. Vi andre talte om hvad vi lige skulle svare hende. Vi blev enige om, at det måske kunne tage en del fokus, og hvis han var, som drenge på 5-6 år er flest, kunne der måske nemt komme en del støj, og vi var trods alt 7 babyer og mødre samlet i en lille stue. Hende der skulle holde det, spurgte på en meget pæn måde, om han var sådan en med krudt i røven, for så ville det måske forstyrre lidt. Så skrev hun et langt indlæg om at hun ikke ville være med mere, da det åbenbart ikke var acceptabelt at have mere end ét barn, at hun følte sig anfægtet på hendes opdragelse af ham, at vi alle var så selvcentrerede omkring vores egne babyer, og at den mødregruppe hun var i sidst, var det altså helt normalt at man tog store børn med også. Vi fik alle sammen lige en sviner og hun var bare ikke til at diskutere med om, at det slet ikke var sådan, det var udlagt. Havde hun nu bare sagt at han var stille og rolig og bare satte sig med sin iPad og de kunne tage hjem, hvis han blev for støjende, havde han da været velkommen. Vi andre har jo ikke været i en gruppe før og havde ikke overvejet at det var en mulighed at der skulle store børn med.

Mit egentlige spørgsmål er så, om det virkelig er helt normalt at man tager andre børn med, og om vi har været for snerpede i forhold til det? Selv om hun er svær at have med at gøre, har vi altid talt pænt til hende og respekteret at hun er anderledes. Jeg synes det er ærgerligt at det skulle ende sådan, da det naturligvis har givet en underlig stemning i vores gruppe.

I min mødregruppe var vi 4 førstegangsfødende, jeg var dog den eneste der var alene med mit barn, jeg følte mig hurtigt udenfor, især fordi de andre tre begyndte at lægge planer hvor mændene skulle med og da jeg ingen mand havde, kunne jeg jo så ikke komme med til det....jeg blev faktisk rigtig ked af det og såret og følte at det var mobning ligesom i folkeskolen....jeg tænker at hun kan have det på samme måde....

Men hun skulle nok aldrig have været i jeres gruppe, som den eneste 2. Gangs mor, jeg synes faktisk også at det er en stor gruppe i har, jeg ville nødig have så mange i min lejlighed 

Anonym skriver:

Jeg har en søn på tre måneder og er kommet i en virkelig dejlig mødregruppe. Det vil sige, vi er seks piger, der svinger rigtig godt sammen, er det samme sted i livet og nogenlunde har de samme holdninger. Så er der den sidste pige, som skiller sig markant ud. Hun er væsentligt yngre, har et barn fra tidligere (vi andre er alle 1. gangsmødre), gør og siger ting på en underlig måde (alt det der står i bøgerne at man bare ikke gør!) Hun falder derfor ikke naturligt ind i vores gruppe. Hun virker generelt umoden og når man følger hendes opslag på facebook, kører det altid af sporet når folk kommenterer og det ikke lige falder i hendes smag. Hvis folk ikke er enige med hende, får de nærmest en sviner, hvorefter hun sletter deres kommentarer og sletter dem som venner. Hun sætter altså bare alting på spidsen og man skal virkelig gå på listetæer omkring hende for ikke at gøre hende sur.

I forhold til vores gruppe har hun ikke deltaget ret meget. Hun startede ud med at sige, at hun ikke kunne deltage tre dage om ugen. Det er svært for os andre at indrette os efter kun at have to dage om ugen til at arrangere møder. Vi blev enige om, at det var den mor der lagde hus til, der bestemte hvilken dato der passede bedst når hun skulle holde det. Bagefter var det et problem for hende at deltage hos de mødre, der boede bare lidt længere væk end gåafstand. Vi foreslog bussen, men det synes hun ikke er en mulighed. Derfor ville hun kun deltage, når vi holdt møder hos de to mødre, der bor umiddelbart tættest på hende. En af de andre tilbød at hun kunne køre i bil med hende, og det sagde hun så ja til. Men alligevel aflyste hun 5 min inden. Sådan har det været flere gange. Enten melder hun ikke tilbage om hun kommer, ellers melder hun fra en time efter vi faktisk er samlet. Senere skrev hun så en besked om, at hun ikke ville deltage fordi vi andre arrangerede noget at spise hver gang, og hun spiser ikke... Igen er der virkelig mange ting at tage hensyn til ved hende. Det er da fint hvis hun ikke vil deltage, men så burde hun vel melde sig ud af gruppen i stedet for at vi skal bruge energi på det hver gang.

Nå men så til mit egentlige spørgsmål. Hun spurgte inden vores seneste møde, om det var ok at hun tog sin anden søn med, for han var altså hjemme den dag. Vi andre talte om hvad vi lige skulle svare hende. Vi blev enige om, at det måske kunne tage en del fokus, og hvis han var, som drenge på 5-6 år er flest, kunne der måske nemt komme en del støj, og vi var trods alt 7 babyer og mødre samlet i en lille stue. Hende der skulle holde det, spurgte på en meget pæn måde, om han var sådan en med krudt i røven, for så ville det måske forstyrre lidt. Så skrev hun et langt indlæg om at hun ikke ville være med mere, da det åbenbart ikke var acceptabelt at have mere end ét barn, at hun følte sig anfægtet på hendes opdragelse af ham, at vi alle var så selvcentrerede omkring vores egne babyer, og at den mødregruppe hun var i sidst, var det altså helt normalt at man tog store børn med også. Vi fik alle sammen lige en sviner og hun var bare ikke til at diskutere med om, at det slet ikke var sådan, det var udlagt. Havde hun nu bare sagt at han var stille og rolig og bare satte sig med sin iPad og de kunne tage hjem, hvis han blev for støjende, havde han da været velkommen. Vi andre har jo ikke været i en gruppe før og havde ikke overvejet at det var en mulighed at der skulle store børn med.

Mit egentlige spørgsmål er så, om det virkelig er helt normalt at man tager andre børn med, og om vi har været for snerpede i forhold til det? Selv om hun er svær at have med at gøre, har vi altid talt pænt til hende og respekteret at hun er anderledes. Jeg synes det er ærgerligt at det skulle ende sådan, da det naturligvis har givet en underlig stemning i vores gruppe.

Det lyder godt nok ikke, som om hun har en ærlig chance for at vinde jeres accept: ''VI ANDRE talte om, hvad VI lige skulle svare hende. VI blev enige om ...'' Og helt ærligt - Hvordan spørger man på en pæn måde, om hendes søn er ''sådan en'' med krudt i røven? Bare spørgsmålet er da en markering af, at I helst vil være fri for ham. Vend den lige mod jer selv - ''Er din baby sådan en, der skriger eller gylper, for så kan det jo godt blive lidt forstyrrende''. I er en MØDREGRUPPE, der skal ses, ikke en forening med en stram dagsorden. 

Det er ikke en undskyldning for dårlig opførsel og manglende pli, at I andre ikke har erfaring med mødregrupper. Hvad i alverden skulle der ske ved, at et større barn deltog? 

Jeg tror, I kunne lære rigtigt meget af den ''anderledes'' mor, hvis I udviste lidt rummelighed og ikke gik sammen seks mod en. 

Bella&Lina skriver:

Så handler hendes prioritering nok om at hun kan føle hvor skævt i ser til hende.. hvor gamle er i selv? Selvom man ikke klikker godt sammen så virker det som om i rotter jer lidt sammen mod hende og hendes valg Osv. Hvilket jeg synes er ... ja ikke mere modent end det du beskriver omkring hende og hendes umodenhed.... lad os lege at dit barn er 3-4 år, og du skulle til mødregruppe med din yngste som du nu har fået. Hvordan ville du reagere hvis du fik afvide at din "store" guldklump godt kunne blive hjemme for han/hun ville tage alt fokus fra din yngste og de andre babyer, medmindre du slæbte tabletten med og dit barn selvfølgelig kunne sidde stille i hjørnet med dén?!

Hun kan nok helt sikker mærke, at det lidt er "hende mod os", og jeg synes også det er grimt at skrive, men sådan er det altså blevet, og i og med at vi andre efterhånden kender hinanden ret godt er det vel naturligt at vi er blevet en fasttømret gruppe.

Åha, dit spørgsmål om hvordan jeg selv ville have det, er svært, for nej jeg har aldrig tænkt over det på den måde og vil, som jeg har skrevet før, helt sikkert tænke anderledes når jeg får et barn mere. Det er bare svært at sætte sig i den situation.

Anonym skriver:

Hun kan nok helt sikker mærke, at det lidt er "hende mod os", og jeg synes også det er grimt at skrive, men sådan er det altså blevet, og i og med at vi andre efterhånden kender hinanden ret godt er det vel naturligt at vi er blevet en fasttømret gruppe.

Åha, dit spørgsmål om hvordan jeg selv ville have det, er svært, for nej jeg har aldrig tænkt over det på den måde og vil, som jeg har skrevet før, helt sikkert tænke anderledes når jeg får et barn mere. Det er bare svært at sætte sig i den situation.

 

Tror ikke det er så svært og sætte sig ind i... hvordan ville du have det hvis dit barn blev udelukket trods det handlede om at man sad i en rundkreds og snakkede om møven frem, amning modermælkserstatning og afføringsfarver? Ingen ville da tage skade af at hendes store dreng kom og "legede" med babyerne en enkelt gang ud af mange... ungerne vil da blot elske det (tror ikke jeg fik fat i hvor gamle jeres børn er) ...