Er vi for snerpede?

Det her drejer sig ikke om at kunne rumme alle. Det er fint de ikke syntes hun passer ind!

Men at gå derfra til at udføre voksen mobning som det er de gør er ikke iorden ....NOGENSINDE!

Så er jeg fuldstændig ligeglad med hvornår man har født og hvor ego baby bobbel man er så er der INTET  der nogensinde kan forsvare deres adfærd overfor hende.

I min verden siger det betydelig mere om resten af mødre gruppen end "the Odd one out" 

Da jeg fik min søn kom jeg i to mødregrupper; sundhedsplejerskens traditionelle og så en for mødre under 25 år.

I den traditionelle var vi to 3. gangs, to 2. gangs og to unge 1. gangs, men den anden unge kom aldrig. Jeg var rigtig glad for erfaringerne fra de fire andre, men da vi begyndte at mødes hos hinanden kunne jeg godt se at jeg ikke kunne få de to grupper til at gå op med resten af min hhverdag, og valgte den traditionelle fra, netop fordi jeg var 'alene'.

lineog4 skriver:

Jeg hundrede procent enig og tænker gruppen er sammensat forkert. 

Men når det er sagt så må man gerne selv som 1. Gangsmor fraholde sig for at kommentere på andres måde at være mor fx om mælken er for varm til lille Viggo, man må også gerne lade være med at debattere et medlem i gruppen når medlemmet ikke er tilstede og man må også gerne kunne acceptere alle ikke har læst de samme bøger. Det betyder ikke man skal være venner med alle, man skal rumme alle, men bare fordi man er 1. Gangkone ophører de mellemmenneskelige "regler" jo ikke, så meget ammehjerne havde selv jeg ikke og jeg havde ellers en eksemplarisk udgave af en ammehjerne, men jeg kunne dog stadig huske spillereglerne for at være ingen gruppe. 

Jeg synes det er fint at splitte en mødregruppe op, synes det er fint man ikke passer sammen, synes det er fint at sige der ikke er plads til de store børn, fint at man klikker bedre sammen med andre. Men derfra til at resten af gruppen vurderer er medlems evne som mor.... Eller at det er legalt i en mødregruppe at sige: grøden du giver er alt for varm mm. Ja der er langt for mig. Og personligt var jeg løbet aå hurtigt som mine ben kunne rende hvis man kun var "rigtig" hvis man fulgte bøgerne 

Jeg havde sørme også løbet alt det jeg kunne ����

Tante15 skriver:

Jeg undrer mig over, at der tales om rummelighed, moral, og skylden tillægges udelukkende de resterende i gruppen. Rummelighed går begge veje. De har faktisk forsøgt at tale med hende, men det var ikke muligt at have en konstruktiv dialog, men hun giver dem lige en svada. Nu skal de så undskylde og bede hende om at komme tilbage til fællesskabet, hvor hun på ingen måde bidrager med noget positivt til fællesskabet, hvis de har nogen moral. Er rummelighed at man skal bare acceptere, at man skal gå på listefødder, og få en svada.  når man er i en gruppe, er man nødt til at være enige om nogle retningslinier, f.eks. De spiser sammen og det går på skift imellem dem. 

Vi er forskellige, og læser også tingene forskelligt, men kære TS, nogle gange fungerer det bare ikke, når man er langt fra hinanden, og det er nu engang nemmere at være rummelig, hvis man selv bliver mødt med rummelighed. Jeg opfatter jer ikke som værende dårlige mennesker, og håber ikke at du bliver al for hårdt ramt af de negative kommentarer om din person.

Jamen, hun har da indiskutabelt været svær at danse med i forhold til planlægning osv., og så langt synes jeg bestemt ikke, man kan klandre de andre. Men i det øjeblik, hun faktisk gerne vil deltage, medbringende sit ældre barn for en enkelt gangs skyld, enes de andre om at spørge hende "pænt", om hendes femårige er i stand til at sidde stille, for ellers er han i vejen. Og som TS ærligt skriver, havde der ingen forbehold været, hvis en fra sekskløveret havde medbragt en nevø eller niece. Det kan da ikke forsvares eller forklares med andet end modvilje over for hendes ønske, alene fordi det er hendes. 

Og så er jeg grundlæggende uenig i, at rummelighed går begge veje. At behandle alle retfærdigt er ikke at behandle alle ens, og når én skiller sig ud og sandsynligvis har nogle "issues" af grunde, vi ikke kender, er det i min overbevisning den sammentømrede majoritets fornemste opgave at give lidt ekstra tolerance og overbærenhed. De har hinanden - og vælger at forskelsbehandle hende negativt. 

Jeg mener ikke, en mødregruppe adskiller sig fra andre sociale fællesskaber, hvor det da altid vil være god stil at vise overskud og velvilje netop til dem, der ikke har samme ressourcer. Det er da præcis dét, de fleste af os forsøger at lære vores børn. 

lineog4 skriver:

Jeg hundrede procent enig og tænker gruppen er sammensat forkert. 

Men når det er sagt så må man gerne selv som 1. Gangsmor fraholde sig for at kommentere på andres måde at være mor fx om mælken er for varm til lille Viggo, man må også gerne lade være med at debattere et medlem i gruppen når medlemmet ikke er tilstede og man må også gerne kunne acceptere alle ikke har læst de samme bøger. Det betyder ikke man skal være venner med alle, man skal rumme alle, men bare fordi man er 1. Gangkone ophører de mellemmenneskelige "regler" jo ikke, så meget ammehjerne havde selv jeg ikke og jeg havde ellers en eksemplarisk udgave af en ammehjerne, men jeg kunne dog stadig huske spillereglerne for at være ingen gruppe. 

Jeg synes det er fint at splitte en mødregruppe op, synes det er fint man ikke passer sammen, synes det er fint at sige der ikke er plads til de store børn, fint at man klikker bedre sammen med andre. Men derfra til at resten af gruppen vurderer er medlems evne som mor.... Eller at det er legalt i en mødregruppe at sige: grøden du giver er alt for varm mm. Ja der er langt for mig. Og personligt var jeg løbet aå hurtigt som mine ben kunne rende hvis man kun var "rigtig" hvis man fulgte bøgerne 

Det er heller ikke lige den problemstilling jeg besvarer.. Jeg ville heller ikke selv kommenterer på om grøden var for varm eller andet, med mindre jeg kn se på babyen at det gør ondt eller andet, ligesom jeg heller ikke ville spekulerer over om hun gjorde det på samme måde som mig når hun fx skiftede..

Jeg har en bekendt der konsekvent skifter sit barn fx i stuen enten på gulvet, i sofaen eller på et (spise)bord.. Det gælder også på besøg ved andre som, ligesom hende selv har et puslebord.. Jeg har ikke sagt til hende, at jeg synes det er klamt, at hun gør det på gulvet ved siden af mig, mens vi spiser kage, selvom jeg synes det.. 

Men jeg tænker bare (eller håber), at det må stå grelt til, siden de resterende mødre synes det er nødvendigt at debattere i forum.. Det lyder også til, at det er svært at påpege noget meget forkert til den pågældende mor, hvilket jeg ville gøre, hvis det jeg så var sundhedsskadeligt eller andet... Fx ville jeg måske nok nævne det, hvis et spædbarn sad i sin skråstol en hel dag mens jeg var tilstede.. Måske moderen ikke ved at det ikke er godt for den lille? 

Nå, langt svar egentlig.. Anyways.. 

Der blev oprindeligt spurgt om de var snerpede ift det ældre barn der skulle med.. Jeg svarede nej, det synes jeg ikke.. Jeg tænker, igen, at der må være en grund til at gruppen tænker barnet vil være forstyrrende i en anden grad end "normale" børn..

Mor og meget mere skriver:

Jamen, hun har da indiskutabelt været svær at danse med i forhold til planlægning osv., og så langt synes jeg bestemt ikke, man kan klandre de andre. Men i det øjeblik, hun faktisk gerne vil deltage, medbringende sit ældre barn for en enkelt gangs skyld, enes de andre om at spørge hende "pænt", om hendes femårige er i stand til at sidde stille, for ellers er han i vejen. Og som TS ærligt skriver, havde der ingen forbehold været, hvis en fra sekskløveret havde medbragt en nevø eller niece. Det kan da ikke forsvares eller forklares med andet end modvilje over for hendes ønske, alene fordi det er hendes. 

Og så er jeg grundlæggende uenig i, at rummelighed går begge veje. At behandle alle retfærdigt er ikke at behandle alle ens, og når én skiller sig ud og sandsynligvis har nogle "issues" af grunde, vi ikke kender, er det i min overbevisning den sammentømrede majoritets fornemste opgave at give lidt ekstra tolerance og overbærenhed. De har hinanden - og vælger at forskelsbehandle hende negativt. 

Jeg mener ikke, en mødregruppe adskiller sig fra andre sociale fællesskaber, hvor det da altid vil være god stil at vise overskud og velvilje netop til dem, der ikke har samme ressourcer. Det er da præcis dét, de fleste af os forsøger at lære vores børn. 

Her er vi så bare forskellige,  og jeg synes, at der er også en grænse for, hvad man skal tolerere fra andre, uanset hvad de har med i bagagen.