Vi har vel alle forskellige grænser og ikke mindst forskellige katastrofe tanker. En skrev hun var en løve og modig - jeg er ikke bare en løve men en blanding mellem en løve og flodhest og jeg er pisse modig - jeg er også dybt rationel men det betyder ikke katastrofe tænkningen ikke kan løbe af med mig for den der katastrofe kan altså ramme og den ramme på et splitsekund og så sidder man lidt i ambulancen og er centrum for katastrofen.
Vi mennesker bekymrer os og over 80% sker ikke og måske noget helt andet sker. Vi kan ikke kontrollere alt og vi kan ikke garantere sikkerheden for vores børn. Men nogle forsøger at give sikkerheden ved aldrig at gå fra et barn i bilen, andre ved at putte børnesikring på alt i hjemme, andre igen ved børnene ikke må gå alene til noget før de er 12, andre igen ved barnet ikke må få diverse fødevarer, andre igen ved at smide sikkerhedsudstyr til en Michelin mand hver gang barnet kigger på noget med hjul osv.
Jeg anerkender at lige med bilen, der kan mine katastrofe tanker løbe løbsk, mit hjerte ville galoppere gange hundrede i det splitsekund jeg var væk, men fx tør jeg køre med christiniacyklen uden de har cykelhjelm på for andre er det totalt uhørt. Hvad kan ske i bilen - puha alt fra en UFO til håndbremsen der pludselig svigtede. Ville jeg tænke over andre gjorde det - næhh... Ja altså med mindre det er med mine børn og jeg kan se det. Irrationelt - åh ja men sådan er det, kærlighed er jo også irrationelt og jeg elsker jo de små størrelser mere end mit eget liv.
Curling forældre - hmm ikke hvis du spørger mine børn, de ville gerne curles lidt mere. Overbeskyttende - afhænger af øjnene der kigger, men synes det ikke selv. Selvstændige børn - joooo det synes jeg da... Uselvstændige på nogle punkter og alt for hurtigt selvstændige og store på andre.
De forstår forresten ikke hvorfor de ikke må blive i bilen for det må de med far - men der kommer mit hjerte så før deres bekvemmelighed. Tilgengæld elsker de at de må skære med de skarpe knive sammen med mig og forstår ikke at de ikke må med far.
vi er alle forskellige og vi er hverken bedre eller dårligere forældre om vi "tør" eller ikke "tør" lade vores guld blive et øjeblik alene i bilen
Anmeld
Citér
