Skal barnet selv falde i søvn?

FruStolpe skriver:

MINE børn skal... -fordi det er vigtigt for os at lære dem at sove selv

Vi er startet ved 8-10 uger med at lære dem at sove i deres egen seng og øve i at falde i søvn selv. 

Nu har vi to børn på 1 og 4 som er mønster-sovere. De bliver lagt i hver deres seng på hver deres værelse og falder i søvn uden problemer 

Jeg synes det er vigtigt at have aften kvalitestid, og derfor er det fedt at selve putningen tager max 5 minutter 

Ren nysgerrighed, hvordan lærte du dem det? 

Afviser du dem hvis de kommer om natten?

Mom skriver:

Ren nysgerrighed, hvordan lærte du dem det? 

Afviser du dem hvis de kommer om natten?

Jeg kan kun svare for mig selv. Vores unger bliver fint fulgt i seng hvis de kommer om natten, hvilket de kun gør hvis de feks har haft mareridt. Ellers så kommer de aldrig.

De er kommet på egne værelser inden de har været et år og der er de blevet. 

Jeg elsker at jeg bare kan putte dem og sige godnat og så kunne få kvalitetstid med min mand. 

Min svigerinde skal sidde 1½ time hver aften for at putte hendes unger og eftersom de først kommer i seng kl 8 er der ikke særlig meget tid alene, udover det kommer de alle (de er 3) hver nat for at sove sammen med dem, hvilket har gjort at de stort set aldrig sover sammen for der er ikke plads til 5 i deres seng. Min svigerindes mand sover mere end tit på sofaen for at få ro.

Mom skriver:

Jeg har mere end 1 barn og har puttet sammen med alle 3!, og puttet på under en time

Og ja google er ens ven, nævner du lidt kækt, men det er nu meget rart om folk der skriver som om deres ord er fakta, rent faktisk bakker det op med materiale.

Også kan jeg så nævne at hvis du googler samsovning og børns behov for tryghed kan du også finde meget spændene læsning.

Fordi børn putter med en forældre hjemme betyder det nødvendigvis ikke at det er nødvendigt ude

Vasketøj og des ligende kan da ordnes mens børnene er vågen.

Og sidst men ikke mindst syntes jeg faktisk ikke at en time er meget at ofre på at få trygge børn

 

Næe men hvem siger, at de ikke er trygge bare fordi de sover alene? 

Man gør vel det som fungerer? Børn er jo netop forskellige! 

Jeg havde selv brug for meget tryghed som barn... Også i en ret sen alder. Jeg kunne ikke sove alene.. Så der blev gjort det som fungerede for mig. Jeg sov på samme værelse som min bror! Han synes heldigvis det var sjovt...

jeg er både for samsovning og for barnet sover alene. Forstået på den måde, at Man gør det der passer barnet. Jeg var selv sikker på, at min datter sov inde hos os til hun i hvert fald var over 1 år, men sådan skulle det ikke være! Vi fik begge meget bedre søvn ved at sove på hver sit værelse. Min datters værelse ligger heldigvis lige ved siden af, og jeg kan faktisk se hende fra vores soveværelse. 

Jeg har ikke læst om noget af det. Altså samsovning eller at de skal sove alene... Jeg har kigget på, hvad min datter og jeg havde brug for.

Det er sjovt som kvalitetstid med manden eller sexlivet kan afhænge af putning og hvor barnet sover henne? Jeg mener sengen er vel ikke det eneste sted sådanne ting kan foregå? Det sjove er at på trods af at min dreng har brug for at jeg sidder ved ham til han sover (ofte i hvert fald) så vågner han kun om natten hvis han har mareridt, altså vågner hvor han lige skal have hjælp til at putte igen. Hvis han ellers vågner så falder han bare i søvn igen. Det går jeg i hvert fald ud fra :-) 

MysteriousAngel skriver:

Næe men hvem siger, at de ikke er trygge bare fordi de sover alene? 

 

Ingen, det var blot for at vise at agumenterne kan gå frem og tilbage - det er materiale der bakker både det at børn har bedst af at sove alene og af at blive puttet sammen med - ergo er begge dele nok lige godt

Jeg kan kun svare for mig selv. Vores unger bliver fint fulgt i seng hvis de kommer om natten, hvilket de kun gør hvis de feks har haft mareridt. Ellers så kommer de aldrig.

De er kommet på egne værelser inden de har været et år og der er de blevet. 

Jeg elsker at jeg bare kan putte dem og sige godnat og så kunne få kvalitetstid med min mand. 

Min svigerinde skal sidde 1½ time hver aften for at putte hendes unger og eftersom de først kommer i seng kl 8 er der ikke særlig meget tid alene, udover det kommer de alle (de er 3) hver nat for at sove sammen med dem, hvilket har gjort at de stort set aldrig sover sammen for der er ikke plads til 5 i deres seng. Min svigerindes mand sover mere end tit på sofaen for at få ro.

Okay, lad mig se om jeg har forstået det korrekt? Dit barn kommet om natten grædene ind fordi ham/hun har haft mareridt, og du følger barnet i seng igen?

Kan du kun have kvalitetstid med din mand om aftenen når ungerne sover?

Mom skriver:

Ren nysgerrighed, hvordan lærte du dem det? 

Afviser du dem hvis de kommer om natten?

Man må ALTID komme om natten. Og man må altid kalde 

Jamen vi har altid lagt dem vågne og så gået frem og tilbage til sengen 8g lagt dem ned. Indimellem har jeg siddet med en hånd på dem indtil de er faldet i søvn. 

Vil lige tilføje at vi har to piger med dejlige sovjetter.  Så vi har aldrig haft problemer med at få rytmer og putningen til at fungere. 

Det tror jeg også er en del af forklaringen.  Og så har jeg altid vidst at jeg ikke vil ha børn i sengen.  Jeg får simpelthen ikke selv sovet når der er babyer i min seng ����

Dorthe1986 skriver:

Du må ikke tage det ilde op at jeg også spørger ind til det forkerte i at børn ligger i forældrenes seng - jeg er bare nysgerrig på andres holdninger, når de afviger meget fra mine egne

Men mener du at børn uanset hvor små de er får en uvane ved at ligge i forældrenes seng? Her tænker jeg spædbørn? Jeg mener det handler vel om et tryghedsbehov der skal stilles og det er vel egentlig også gældende for de større børn.

 

Der er altid undtagelser, og mener bare ikke at det skal blive en vane så barnet kun føler sig tryg i samme seng. Jeg nusser da tit mit barn i søvn, men det må ikke udelukke at han kan falde i søvn uden at blive nusset. 

Jeg synes bestemt man skal give sit barn tryghed, men det kan gives på mange måder ��