Skal barnet selv falde i søvn?

MorDk skriver:

Jeg blev lige inspireret af en anden tråd...

Min søn fylder 5 år sidst i september. Han har aldrig selv faldet i søvn. Ej, det passer ikke... max 3 gange har han selv faldet i søvn i forbindelse med han blev passet. Men ellers har vi ligget ved ham til han faldt i søvn. Nogle måneder inden jeg havde termin med lillesøster prøvede vi at "lærer" ham at falde i søvn selv, men det gik slet slet ikke. Han har altid haft og har et enormt behov for tryghed. Vi besluttede derfor at blive ved ham. Nu tager det max 25 minutter inkl godnatlæsning at få ham til at sove. Og han elsker det. Vi elsker det. Vi har en tæthed og nærhed når vi ligger der i sengen sammen og læser, nusser og synger godnatsange. Det er det bedste for alle parter. Når vores familie, venner og bekendte rynker bryn siger vi bare at sådan har vi valgt at gøre det.

-Og spørgesmålet lyder så:

Skal barnet selv falde i søvn? Hvis ja hvorfor? 

 

Vores børn har altid faldet i søvn selv, så det har jeg aldrig skænket en tanke. Jeg samsov med dem til de var 3 mdr og så flyttede de på eget værelse.

Tror helt sikkert jeg ville forsøge at lærer dem det, uden at de følte sig utrygge.

Mom skriver:

Hvorfor er det hensigtsnæssigt? Og for hvem, den voksne som vil have alenetid, eller barnet som teoretisk (har du evt kilder til dette?) selv kan falde i søvn igen hvis det vågner ud på natten?

Self-soothing er en af kernerne i teorien om børn og søvn. Google er som altid din ven. Du kan ikke læse mange artikler på engelsk om emnet, før du du bliver træt af at læse om begrebet... 

Er det hensigtsmæssigt for mig eller mit barn, spørger du lidt frækt. Tjah, det er vel godt for begge - og for familien! Med mere end 1 barn er det smart at kunne putte på under en time. Så kan man nå at vaske tøj og rydde op. 

Med større børn er det smart, at de kan sove ude hos venner eller på koloni med børnehaven uden mor. 

Og så er det godt for alle parter, hvis barnet ikke har brug for mor ved de almindelige natlige opvågninger. 

Prøv at læse lidt op på forskningen, der er nogle spændende artikler på engelsk. 

Abracadabra skriver:

Self-soothing er en af kernerne i teorien om børn og søvn. Google er som altid din ven. Du kan ikke læse mange artikler på engelsk om emnet, før du du bliver træt af at læse om begrebet... 

Er det hensigtsmæssigt for mig eller mit barn, spørger du lidt frækt. Tjah, det er vel godt for begge - og for familien! Med mere end 1 barn er det smart at kunne putte på under en time. Så kan man nå at vaske tøj og rydde op. 

Med større børn er det smart, at de kan sove ude hos venner eller på koloni med børnehaven uden mor. 

Og så er det godt for alle parter, hvis barnet ikke har brug for mor ved de almindelige natlige opvågninger. 

Prøv at læse lidt op på forskningen, der er nogle spændende artikler på engelsk. 

Jeg har mere end 1 barn og har puttet sammen med alle 3!, og puttet på under en time

Og ja google er ens ven, nævner du lidt kækt, men det er nu meget rart om folk der skriver som om deres ord er fakta, rent faktisk bakker det op med materiale.

Også kan jeg så nævne at hvis du googler samsovning og børns behov for tryghed kan du også finde meget spændene læsning.

Fordi børn putter med en forældre hjemme betyder det nødvendigvis ikke at det er nødvendigt ude

Vasketøj og des ligende kan da ordnes mens børnene er vågen.

Og sidst men ikke mindst syntes jeg faktisk ikke at en time er meget at ofre på at få trygge børn

mikala88 skriver:

For det første synes jeg at det er en uvane (de har jo deres egen så hvorfor skal de lægge i forældrenes?) og for det andet så er det FORÆLDRENES seng og det eneste sted som er og bør være lidt helligt hvis man også ønsker at prioritere sit voksne forhold. De bedste forældre er dem som også prioriterer hinanden og har et godt forhold. Så synes ikke børn skal være i de voksnes seng.

Alle har selvsagt ret til deres mening og deres måde at strukturere deres familieliv.

Men må lige sige man kan som forældre/voksen orioritere sit forhold mange steder hvis sengen er optaget. Udover det vil jeg med et forhold på 22 år i bagagen hvor jeg stadig kan få sommerfugle i maven sige at det gode forhold også skabes ved at grine og lave mad sammen, gå en lang tur mens børnene løber foran, spille kort til langt ud på natten, huske at holde i hånden på bon bon lands turen og ja selvsagt også det der sker i en seng, men det kan jo heldigvis også ske andre steder.

Plus har et af børnene en uge hvor tryghed er super vigtigt og skal ind i sengen så bliver man ikke skilt - vi klarer 3 uger hvert år i telt med alle ungerne og det er sjovt nok de 3 uger jeg bliver genforelsket trods manglen på lagengymnastik.

mikala88 skriver:

For det første synes jeg at det er en uvane (de har jo deres egen så hvorfor skal de lægge i forældrenes?) og for det andet så er det FORÆLDRENES seng og det eneste sted som er og bør være lidt helligt hvis man også ønsker at prioritere sit voksne forhold. De bedste forældre er dem som også prioriterer hinanden og har et godt forhold. Så synes ikke børn skal være i de voksnes seng.

Men hvorfor skal børn undvære nærvær når det er så vigtigt for de voksne?

Og jeg har været i det samme forhold i 26 år - det har indtil videre givet 7 børn selv om vi sover sammen med vores børn ( Og nej vi knalder ikke når der er børn i sengen ,men alle andre steder kan også bruges) 

Det er vel ikke det der foregår i en seng der er afgørende for om man kan få sit forhold til at trives? For mig er det lige såmeget det at han gider smøre en ostemad og giver mig et klask i måsen når jeg går forbi -Det at han stadig synes jeg er lækker selv efter 7 fødsler med hængerøv og bryster stadig gider give mig et ordentligt kys og viser han tænder på mig. 

Børn har også brug for omsorg og nærhed og deres urinstinkter siger jo at det er vigtigt at ligge tæt på dem der skal passe på en når natten falder på og de vilde dyr lurer. 

At der så er nogen der ikke kan sove sammen fordi det ødelægger deres søvn er jo en anden snak og gør at så må man tænke kreativt med f.eks en madras ved siden af sengen . 

Mom skriver:

Ja det gør der , jeg læser brochuren som, at både det ene og det andet et godt, og hverken eller er forkert.

Og som alle andre ting, så mener jeg at forældrene skal tage afsæt i deres egen mavefornemmelser og viden om lige præcis deres barn. Der er ingen facitliste. 

Ja da. Men du bad jo om en kilde. Så det fik du . 

MysteriousAngel skriver:

Ja da. Men du bad jo om en kilde. Så det fik du . 

Absolut. Tænkte bare det måske var noget lidt nyere materiale man havde læst. Og kilden viser at begge dele er godt

næh, ikkr nødvendigvis det kommer an på hvad barnet trives bedst med

her faldt den store selv i søvn fra han var ret lille til han var ca 2,5. Så begyndte han gerne at ville holde i hånd når han skulle sove, og det gør vi stadig nu et år senere jeg synger imens, og jeg når sjældent mere end 5 sange før øjnene lukker det kan jeg sagtens leve med  

når han bliver passet ude falder han helt fint i søvn selv uden problemer, så den med vaner og afhængighed holder ikke i vores tilfælde  

den lille falder selv i søvn (7mdr) hun ligner en der ikke helt ved hvad hun skal hvis der er nogen inde ved hende  

MorDk skriver:

Jeg blev lige inspireret af en anden tråd...

Min søn fylder 5 år sidst i september. Han har aldrig selv faldet i søvn. Ej, det passer ikke... max 3 gange har han selv faldet i søvn i forbindelse med han blev passet. Men ellers har vi ligget ved ham til han faldt i søvn. Nogle måneder inden jeg havde termin med lillesøster prøvede vi at "lærer" ham at falde i søvn selv, men det gik slet slet ikke. Han har altid haft og har et enormt behov for tryghed. Vi besluttede derfor at blive ved ham. Nu tager det max 25 minutter inkl godnatlæsning at få ham til at sove. Og han elsker det. Vi elsker det. Vi har en tæthed og nærhed når vi ligger der i sengen sammen og læser, nusser og synger godnatsange. Det er det bedste for alle parter. Når vores familie, venner og bekendte rynker bryn siger vi bare at sådan har vi valgt at gøre det.

-Og spørgesmålet lyder så:

Skal barnet selv falde i søvn? Hvis ja hvorfor? 

 

MINE børn skal... -fordi det er vigtigt for os at lære dem at sove selv

Vi er startet ved 8-10 uger med at lære dem at sove i deres egen seng og øve i at falde i søvn selv. 

Nu har vi to børn på 1 og 4 som er mønster-sovere. De bliver lagt i hver deres seng på hver deres værelse og falder i søvn uden problemer 

Jeg synes det er vigtigt at have aften kvalitestid, og derfor er det fedt at selve putningen tager max 5 minutter 

Jeg var selv som barn utrolig bange/utryg ved at sove alene. Mine forældre puttede mig, og jeg havde altid en lampe tændt. Kunne kun falde i søvn, hvis jeg kunne høre mine forældre var vågne.

gik altid ind til mine forældre i løbet af natten, indtil jeg var 11 år gammel. Det stoppede fra den ene dag til den anden, og jeg aner ikke hvorfor.

idag sover jeg os bedst, hvis min mand ligger ved siden af.  

Min egen søn falder idag 3,5 år gammel selv i søvn. Men for bare 8 måneder siden måtte vi os sidde hos ham til han sov. Det vigtigste er vel at det man gør fungere, og børnene er trygge så er det jo underordnet hvilken metode man anvender.