Skal barnet selv falde i søvn?

mikala88 skriver:

Det er ingen kritik af andres holdninger, bare min personlige holdning. Som forældre bliver man nødt til at kunne lukke døren for at snakke eller gøre andre ting man har brug for for at pleje ens forhold, og hvis det kan afbrydes eller man slet ikke har den plads til at være voksne, så kan det være rigtig svært at bibeholde et sundt forhold. Det er hård at blive forældre og det er vigtigt at man som forældre husker hinanden og at barnet/børnene ikke ALTID skal være i centrum.

Det er super vigtigt med voksentid, vigtigt at kunne bruge tid på hinanden, se hinanden dybt i øjnene og så videre. Men om min søn fx vågner midt i snakken, de gode sex eller...er jo det samme om han så kommer ind i vores seng eller jeg sidder en halv time ved hans seng - øjeblikket er ligesom ødelagt om alle omstændigheder 

Ja møg irriterende, og nej hvor har vi set opgivende på hinanden nogen gange, men når så den varme mareridts varme krop kommer ind i sengen og man mærker hans krop straks slapper af, så er et klem på armen og et jeg smil over hvor dejlig han er næsten lige så godt som det vi var i gang med og vi ved jo vi har hele livet til hinanden.

Og nej 3 uger i telt er ikke hverdag, men min mindste havde noget der minder night terror i en periode og det var hverdag. Og selvom jeg ikke er for mine børn er små konger osv, så skrev jeg bare under på en usynlig kontrakt da jeg valgte at få dem: deres tryghed kommer før alt andet. 

mikala88 skriver:

Det er ingen kritik af andres holdninger, bare min personlige holdning. Som forældre bliver man nødt til at kunne lukke døren for at snakke eller gøre andre ting man har brug for for at pleje ens forhold, og hvis det kan afbrydes eller man slet ikke har den plads til at være voksne, så kan det være rigtig svært at bibeholde et sundt forhold. Det er hård at blive forældre og det er vigtigt at man som forældre husker hinanden og at barnet/børnene ikke ALTID skal være i centrum.

Det er super vigtigt med voksentid, vigtigt at kunne bruge tid på hinanden, se hinanden dybt i øjnene og så videre. Men om min søn fx vågner midt i snakken, de gode sex eller...er jo det samme om han så kommer ind i vores seng eller jeg sidder en halv time ved hans seng - øjeblikket er ligesom ødelagt om alle omstændigheder 

Ja møg irriterende, og nej hvor har vi set opgivende på hinanden nogen gange, men når så den varme mareridts varme krop kommer ind i sengen og man mærker hans krop straks slapper af, så er et klem på armen og et jeg smil over hvor dejlig han er næsten lige så godt som det vi var i gang med og vi ved jo vi har hele livet til hinanden.

Og nej 3 uger i telt er ikke hverdag, men min mindste havde noget der minder night terror i en periode og det var hverdag. Og selvom jeg ikke er for mine børn er små konger osv, så skrev jeg bare under på en usynlig kontrakt da jeg valgte at få dem: deres tryghed kommer før alt andet. 

Det lyder lidt som om, at børn, der selv falder i søvn i egen seng er lig med omsorgssvigt. 

Vi gør det alle forskelligt, alt efter vores behov, vores børns behov og vores familieliv. 

Vores fire børn falder selv i søvn. Det har der aldrig været utryghed omkring. De ved, at vi er lige i nærheden. Det har vi lært dem. Hvis de nogle gange har svært ved at falde i søvn eller vågner i løbet af natten, så er de velkomne og vi hjælper dem til det.

Jeg tror ikke man kan sige, hvad der er bedst. Jeg ser glade og udhvilede børn og forældre og tænker: det funker da meget godt for os 

Mom skriver:

Okay, lad mig se om jeg har forstået det korrekt? Dit barn kommet om natten grædene ind fordi ham/hun har haft mareridt, og du følger barnet i seng igen?

Kan du kun have kvalitetstid med din mand om aftenen når ungerne sover?

Ja det gør jeg da. Trøster dem, tænder evt. lys så vi kan se at der intet er, snakker lidt og måske synger jeg lidt men de kommer tilbage i deres egne senge hvor de fint falder i søvn. 

Man behøver ikke ligge i mors og fars seng efterfølgende for at blive tryg, hvis det er det du hentyder til med din maleriske beskrivelse?  Ja det er det da. Ellers på alle andre tidspunkter er mine unger i centrum. Kører dem alle vegne, hepper når de spiller, ser fremlæggelser, deres egne teater stykker, hjælper dem med lektier osv. For os, er aftenen vigtig. Her lader vi op som et par. Snakker om vigtige ting, ser måske en serie, drikker en kop kaffe mens vi læser bøger. Alt det som vi ikke kan når ungerne er vågne. 

Abracadabra skriver:

Teorien er, at hvis man kan falde i søvn selv om aftenen, kan man også i løbet af natten. (Allé vågner jo let op i løbet af natten.) Således skulle den samlede families nattesøvn blive bedre, fordi barnet selv kan falde i søvn. 

Mine unger falder selv i søvn problemfrit, og jeg nyder min voksentid om aftenen, men ender alligevel hyppigt i vores seng i løbet af natten. 

Generelt skal man finde en løsning, som fungerer for alle. Men det ER jo hensigtsmæssigt, at børn kan falde i søvn selv. Er de utrygge ved eget selskab, skal de vel også lære at være alene på et tidspunkt... At være mørkeræd kureres vel også ved at lære, at mørket ikke er farligt og ikke ved at sove med lyset tændt? Første skridt er selvfølgelig, at forældrene er trygge ved situationen og ikke udstråler utryghed. 

Min søn faldt i søvn af sig selv i et års tid da han var yngre, men vågnede stadig cirka 3 gange hver nat. 

Mom skriver:

Reelt set har du vel i kraft at blive forældre valgt at muligheden for at blive afbrudt i hvert fald i de første mange år?

Hvorfor er det vigtigt at forældresengen er uden børn, man kan vel snakke og andre ting et andet sted.

En ting er at lære sine børn at de ikke er små konger, men de er og skal altid være en prioritet, og det kan et sundt forhold bære

Ja men for at bibeholde et sundt forhold skal du også lave tid til det. 

mikala88 skriver:

For det første synes jeg at det er en uvane (de har jo deres egen så hvorfor skal de lægge i forældrenes?) og for det andet så er det FORÆLDRENES seng og det eneste sted som er og bør være lidt helligt hvis man også ønsker at prioritere sit voksne forhold. De bedste forældre er dem som også prioriterer hinanden og har et godt forhold. Så synes ikke børn skal være i de voksnes seng.

Prøv lige at vende den om. Tænk hvis du var den eneste person i dit hjem, som SKULLE ligge alene i din seng selvom du faktisk havde lyst til at sove med de andre. Og din mand og dit barn sov i samme seng og hyggede sig med det. Ville du synes at det var fedt?

Mit barn sover i sin egen seng, men jeg bliver provokeret af dit meget sort/hvide syn på tingene. Din model er ikke nødvendigvis den rigtige, eller bedre end andres.

Carina:-) skriver:

Mobning er noget børn lærer af deres umodne forældre hjemmefra.

Børn aner ikke en dyt om hvad der "forkert" eller ej -Det er vores holdninger vi pådutter dem -

Så ja hvis man har den holdning at børn der putter med sine forældre er langt ude- så er det klart at så lærer ens børn det også og så er grundlaget for mobning lagt.

Det er så op til os forældre at huske at selv om vi synes det er way over the top det naboen gør - er det ikke ensbetydende med at det er os der gør det rigtige .

MysteriousAngel skriver:

Ja det gør jeg da. Trøster dem, tænder evt. lys så vi kan se at der intet er, snakker lidt og måske synger jeg lidt men de kommer tilbage i deres egne senge hvor de fint falder i søvn. 

Man behøver ikke ligge i mors og fars seng efterfølgende for at blive tryg, hvis det er det du hentyder til med din maleriske beskrivelse?  Ja det er det da. Ellers på alle andre tidspunkter er mine unger i centrum. Kører dem alle vegne, hepper når de spiller, ser fremlæggelser, deres egne teater stykker, hjælper dem med lektier osv. For os, er aftenen vigtig. Her lader vi op som et par. Snakker om vigtige ting, ser måske en serie, drikker en kop kaffe mens vi læser bøger. Alt det som vi ikke kan når ungerne er vågne. 

Jeg tror ikke du vil opleve mig hentyde noget som helst, jeg skriver det jeg mener

Fair nok at I som par bruger aftnerne til at pleje forholdet (som er vigtigt), jeg syntes bare det kan gøres på så mange måder, uden at det nødvendigvis behøves at være når ungerne sover.

MorDk skriver:

Jeg blev lige inspireret af en anden tråd...

Min søn fylder 5 år sidst i september. Han har aldrig selv faldet i søvn. Ej, det passer ikke... max 3 gange har han selv faldet i søvn i forbindelse med han blev passet. Men ellers har vi ligget ved ham til han faldt i søvn. Nogle måneder inden jeg havde termin med lillesøster prøvede vi at "lærer" ham at falde i søvn selv, men det gik slet slet ikke. Han har altid haft og har et enormt behov for tryghed. Vi besluttede derfor at blive ved ham. Nu tager det max 25 minutter inkl godnatlæsning at få ham til at sove. Og han elsker det. Vi elsker det. Vi har en tæthed og nærhed når vi ligger der i sengen sammen og læser, nusser og synger godnatsange. Det er det bedste for alle parter. Når vores familie, venner og bekendte rynker bryn siger vi bare at sådan har vi valgt at gøre det.

-Og spørgesmålet lyder så:

Skal barnet selv falde i søvn? Hvis ja hvorfor? 

 

Næ det må være op til det enkelte forældre par - Her har vi siddet hos vores datter i timevis, da hun begyndte i skole som 6 årig kunne hun selv. Den mellemste sad vi ved de første 2 år - nu vil han helst selv er 4 år og beder os om at gå. Den mindste er 3 mdr. og ham sidder vi helt sikkert ved og skal det nok i mange år endnu

Vores børn har også sovet i vores seng til de selv sagde fra den store var 4½, nummer 2 1½ og den lille ved vi ikke endnu. Jeg tror på at den trykhed vi skaber for dem nu tager de med sig igennem livet.