Skal barnet selv falde i søvn?

Abracadabra skriver:

Teorien er, at hvis man kan falde i søvn selv om aftenen, kan man også i løbet af natten. (Allé vågner jo let op i løbet af natten.) Således skulle den samlede families nattesøvn blive bedre, fordi barnet selv kan falde i søvn. 

Mine unger falder selv i søvn problemfrit, og jeg nyder min voksentid om aftenen, men ender alligevel hyppigt i vores seng i løbet af natten. 

Generelt skal man finde en løsning, som fungerer for alle. Men det ER jo hensigtsmæssigt, at børn kan falde i søvn selv. Er de utrygge ved eget selskab, skal de vel også lære at være alene på et tidspunkt... At være mørkeræd kureres vel også ved at lære, at mørket ikke er farligt og ikke ved at sove med lyset tændt? Første skridt er selvfølgelig, at forældrene er trygge ved situationen og ikke udstråler utryghed. 

Hvorfor er det hensigtsnæssigt? Og for hvem, den voksne som vil have alenetid, eller barnet som teoretisk (har du evt kilder til dette?) selv kan falde i søvn igen hvis det vågner ud på natten?

SDD skriver:

Jeg synes ikke at barnet nødvendigvis behøver at kunne det. Når fx jeres putning ikke tager længere tid.

Vi fik selv af vide da vores datter var spæd at vi skulle huske at lære hende det, for deres pige skulle stadig holdes i hånd mv.

Men ja, jeg tænker bare: har man virkelig ikke en halv time hver dag til at give sit barn en dejlig slutning på dagen?

Nu har jeg brugt lidt over et år sammen med vores datter heeeele tiden næsten, så en halV time til putning virker i min verden ikke som det helt store man skal "undvære"/give. 

Men ja hvad det kan gøre senere hen ved jeg ikke. Jeg ved ikke om det kan give konsekvenser senere, men dem må vi jo bare tage til den tid. Nu er vores datter kun 1 år, og falder i søvn ved at vi ligger sammen med hende i vores seng til hun sover. Og så flytter vi hende over i hendes seng når hun har sovet i 5 min. Min svigermor brokker sig over det og synes det er vildt at vi er nødt til det(det havde hun aaaldrig været nødt til med sine drenge....), men bare det at det tager ti min til 2 timer, er en forbedring i forhold til da jeg ammede flere timer for at hun kunne sove(og ikke ville give slip for så vågnede hun igen.. Gab).

Ehm.. Ja der var lige min mening så nej det behøver de ikke at kunne

Men at man har børn der kan falde i søvn selv er ikke ensbetydende med at det kun tager 2 min. 

Vi læser historie, taler om historien, synger sange og så går vi ind på hans værelse hvor han vælger en bamse, bliver lagt. Vi siger godnat og "jeg elsker dig" og så går jeg ud. 

Til ts: Nej jeg synes ikke børn SKAL kunne det selv. Man må handle efter barnets behov. 

Mom skriver:

Hvorfor er det hensigtsnæssigt? Og for hvem, den voksne som vil have alenetid, eller barnet som teoretisk (har du evt kilder til dette?) selv kan falde i søvn igen hvis det vågner ud på natten?

http://sundhedsplejen.furesoe.dk/~/media/A82C207EC4F745B4807AE72FBAF40E14.ashx

Jeg har blandt andet fundet dette.. 

MysteriousAngel skriver:

http://sundhedsplejen.furesoe.dk/~/media/A82C207EC4F745B4807AE72FBAF40E14.ashx

Jeg har blandt andet fundet dette.. 

Selvom det er lidt gammelt stof fra 2004, står der ganske vist at det er en myte at børn der har sovet i forældrenes seng vil få besvær med at sove alene senere hen.....

Så den støtter jo teorien om at yde den fornødne tryghed som det enkelte barn kan have

Jeg ligger ikke hos mine fordi jeg tit er alene med dem om aften og så er det praktisk umuligt.

Men kender da flere der gør det,og så længe det fungerer for jer er det ligegyldigt hvad andre mener.

De sover så tit i vores seng og den yngste sover der fast og det er der jo også nogen der har deres mening om -Det må de også gerne have Jeg er bare ligeglad og kører tingene som vi synes er bedst :) 

MorDk skriver:

Jeg går og tænker på om vores dreng selv siger fra på et tidspunkt?

Vi har altid samsovet- jeg har dog ikke haft mulighed for at ligge der til de falder i søvn men vi sover sammen Og ingen af de store har sovet i vores seng da de først var store.

Kender heller ikke nogen med konfirmerede børn der sover i mor og fars seng så ja det stopper jo af sig selv på et tidspunkt og indtil da har I givet dem det de har brug for og det kan aldrig være skidt.

SnartMorTil>4 skriver:

må sige jeg virkelig stod sådan  da jeg læste din søn er 5 og ikke sover selv! 

Det er HELT ok at i syntes jeres metode er den bedste, og kan da godt se hyggen i det, men alligevel 

selv min søn på 3, har siden han var 2 selv gået i seng til middagslur, han ved at når middagsmaden er spist, så siger han godnat, får en krammer og kys, og så går han i seng 

Herhjemme børster vi tænder, så går vi ind og ryster dyner, får krammer og kys  så bliver der endt læst historie eller sunget sang, børnene vælger selv  . 
og så siger vi godnat elsker jer, sov godt, ses i morgen, og så slukker vi lys og går vores vej efter vi har lukket døren. 

og der er ikke en lyd fra en eneste derefter, medmindre der virkelig er noget galt  

og vi har en 3 årig, og 2*5 årige 

og de har kunne lægge sig selv til at sove siden de var de 2 år. . 

Vi føler det er mest sundt og bedst for børnene, og det er bare så meget nemmere at kunne putte og sige godnat, og så er det det. . 
jeg tror ikke det er sundt for børn at være så afhængige af forældrene, . især når de nærmer sig skolealderen, det kan ligge direkte grund til mobning fra klassekammerater.. 

 

Mobning er noget børn lærer af deres umodne forældre hjemmefra.

Børn aner ikke en dyt om hvad der "forkert" eller ej -Det er vores holdninger vi pådutter dem -

Så ja hvis man har den holdning at børn der putter med sine forældre er langt ude- så er det klart at så lærer ens børn det også og så er grundlaget for mobning lagt.

Det er så op til os forældre at huske at selv om vi synes det er way over the top det naboen gør - er det ikke ensbetydende med at det er os der gør det rigtige .

Mom skriver:

Selvom det er lidt gammelt stof fra 2004, står der ganske vist at det er en myte at børn der har sovet i forældrenes seng vil få besvær med at sove alene senere hen.....

Så den støtter jo teorien om at yde den fornødne tryghed som det enkelte barn kan have

Men der står da det her:

På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt: At lade jeres barn falde i søvn dvs. at signalere at barnet selv kan klare indsovningen, fremfor at få det til at falde i søvn ved f.eks. at vugge barnet. Barnet vil derved ikke være afhængigt af, at far og mor er til stede, og at de gør noget aktivt. Endvidere er „genstande“ som bamse eller ble heller ikke noget der er knyttet til forældrenes krop som f.eks. et bryst, „hårnuldring“ eller en hånd. Et træt barn, der bliver lagt vågen i seng, vil lære sig at falde i søvn. Barnet vil få nogle erfaringer, som kan hjælpe det med at falde i søvn af sig selv igen, hvis det vågner op senere

MysteriousAngel skriver:

Men der står da det her:

På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt: At lade jeres barn falde i søvn dvs. at signalere at barnet selv kan klare indsovningen, fremfor at få det til at falde i søvn ved f.eks. at vugge barnet. Barnet vil derved ikke være afhængigt af, at far og mor er til stede, og at de gør noget aktivt. Endvidere er „genstande“ som bamse eller ble heller ikke noget der er knyttet til forældrenes krop som f.eks. et bryst, „hårnuldring“ eller en hånd. Et træt barn, der bliver lagt vågen i seng, vil lære sig at falde i søvn. Barnet vil få nogle erfaringer, som kan hjælpe det med at falde i søvn af sig selv igen, hvis det vågner op senere

Ja det gør der , jeg læser brochuren som, at både det ene og det andet et godt, og hverken eller er forkert.

Og som alle andre ting, så mener jeg at forældrene skal tage afsæt i deres egen mavefornemmelser og viden om lige præcis deres barn. Der er ingen facitliste. 

MorDk skriver:

Jeg blev lige inspireret af en anden tråd...

Min søn fylder 5 år sidst i september. Han har aldrig selv faldet i søvn. Ej, det passer ikke... max 3 gange har han selv faldet i søvn i forbindelse med han blev passet. Men ellers har vi ligget ved ham til han faldt i søvn. Nogle måneder inden jeg havde termin med lillesøster prøvede vi at "lærer" ham at falde i søvn selv, men det gik slet slet ikke. Han har altid haft og har et enormt behov for tryghed. Vi besluttede derfor at blive ved ham. Nu tager det max 25 minutter inkl godnatlæsning at få ham til at sove. Og han elsker det. Vi elsker det. Vi har en tæthed og nærhed når vi ligger der i sengen sammen og læser, nusser og synger godnatsange. Det er det bedste for alle parter. Når vores familie, venner og bekendte rynker bryn siger vi bare at sådan har vi valgt at gøre det.

-Og spørgesmålet lyder så:

Skal barnet selv falde i søvn? Hvis ja hvorfor? 

 

Det skal det nødvendigvis ikke. Det kan man jo gøre som man har lyst men det bliver lidt svært med 4 børn

har dog hørt en ekspert udtale på et tidspunkt, at de skulle lære at falde i søvn selv, da det "at mor el far forsvinder" når jeg falder i søvn, kunne virke lige modsat på børn. Og det giver jeg ret god mening