Skal barnet selv falde i søvn?

Så længe I nyder det, og dit barn nyder det synes jeg ikke der er noget galt i det. Hvis I derimod ikke havde tiden eller overskud til det, så skal han self lære at falde i søvn selv.

Jeg synes det er op til den enkelte hvordan man putter sit barn. Min søn er 8 måneder, og han vil selv ligge inde på sit værelse og falde i søvn. Sådan har det været siden han var 2 måneder. Han vil simpelthen ikke sove hvis vi er i rummet.

MorDk skriver:

Jeg blev lige inspireret af en anden tråd...

Min søn fylder 5 år sidst i september. Han har aldrig selv faldet i søvn. Ej, det passer ikke... max 3 gange har han selv faldet i søvn i forbindelse med han blev passet. Men ellers har vi ligget ved ham til han faldt i søvn. Nogle måneder inden jeg havde termin med lillesøster prøvede vi at "lærer" ham at falde i søvn selv, men det gik slet slet ikke. Han har altid haft og har et enormt behov for tryghed. Vi besluttede derfor at blive ved ham. Nu tager det max 25 minutter inkl godnatlæsning at få ham til at sove. Og han elsker det. Vi elsker det. Vi har en tæthed og nærhed når vi ligger der i sengen sammen og læser, nusser og synger godnatsange. Det er det bedste for alle parter. Når vores familie, venner og bekendte rynker bryn siger vi bare at sådan har vi valgt at gøre det.

-Og spørgesmålet lyder så:

Skal barnet selv falde i søvn? Hvis ja hvorfor? 

 

Min søn havde en periode da han var yngre (nok omkring de 1-2 år) hvor han faldt i søvn selv. Så kom han ind i en periode hvor han havde et større tryghedsbehov og vi begyndte at sidde hos ham og ae ham på ryggen til han sov. Det gør vi stadig, han bliver 4 til oktober. Jeg kan ikke se hvorfor vi skulle holde op med det. Han synes det er hyggeligt, vi synes det er hyggeligt, og det tager typisk ikke mere end 5-10 minutter før han sover.

Vi ender som oftes også med at ligge hos Isabella indtil hun sover. Det har hun det bare allerbedst med...
Vi har da haft perioder hvor det har kunne lade sig gøre at putte og gå, men efter flytning og meget sygdom, så virker det som om hun virkelig har brug for at vide at vi er der, også selvom hun skal sove...

Det genere ikke mig at gøre sådan, og hun falder langt hurtigere i søvn end jeg skal rende ind 20 gange og sige, "sov nu", "godnat" osv....

Og at folk rynker bryn eller synes det er mobbegrund kan jeg kun ryste på hovedet af.

Fordi folk gør tingene forskelligt, gør det ikke det ene mere rigtigt end det andet.
Så længe det ikke er mishandling eller skadeligt, kan jeg virkelig ikke se hvad det forfærdelige er....

må sige jeg virkelig stod sådan  da jeg læste din søn er 5 og ikke sover selv! 

Det er HELT ok at i syntes jeres metode er den bedste, og kan da godt se hyggen i det, men alligevel 

selv min søn på 3, har siden han var 2 selv gået i seng til middagslur, han ved at når middagsmaden er spist, så siger han godnat, får en krammer og kys, og så går han i seng 

Herhjemme børster vi tænder, så går vi ind og ryster dyner, får krammer og kys  så bliver der endt læst historie eller sunget sang, børnene vælger selv  . 
og så siger vi godnat elsker jer, sov godt, ses i morgen, og så slukker vi lys og går vores vej efter vi har lukket døren. 

og der er ikke en lyd fra en eneste derefter, medmindre der virkelig er noget galt  

og vi har en 3 årig, og 2*5 årige 

og de har kunne lægge sig selv til at sove siden de var de 2 år. . 

Vi føler det er mest sundt og bedst for børnene, og det er bare så meget nemmere at kunne putte og sige godnat, og så er det det. . 
jeg tror ikke det er sundt for børn at være så afhængige af forældrene, . især når de nærmer sig skolealderen, det kan ligge direkte grund til mobning fra klassekammerater.. 

 

Hvem siger at de er ekstra afhængige af forældrene fordi man nyder lidt hyggetid sammen når der skal soves?

Min søn kan da sagtens falde i søvn på andre måder og puttes af andre mennesker.

Og den dér kommentar med mobning, ej men come on. 

Jeg synes det er lækkert at I vil putte med jeres barn om aftenen, men er måske mere af den holdning at det ikke må blive vane.

Min søn bliver puttet og får godnat historie eller godnat sang og så forlader vi værelset.  (max. 30 min til han sover). Hvis det har været en rigtig hård dag eller han har været syg, kan jeg da godt ligge at holde om ham, men det skal for os ikke være en hverdags-ting så han ikke kan være alene når han falder i søvn. (hvad gør man så når han skal sove ude?)

Jeg er samtidig stærk tilhænger af at børn IKKE ligger i forældrenes seng (medmindre der er en meget god grund - som sygdom).

Så min mening er nok, at det ikke er skidt at I gør det, men at det måske ikke bør være hver dag, så det bliver vane og han ikke kan falde i søvn uden.

Nej jeg synes ikke børn absolut skal sove selv. Min dreng er 4 år og når det er sengetid putter vi ham på hans værelse, så snakker vi lidt og jeg synger en sang og så sidder jeg hos ham. Nogle gange skal jeg bare lige sidde lidt og så kan jeg gå ud og lade døren stå åben, andre gange bliver jeg siddende indtil han sover. Det tager Max en halv time i alt og det synes jeg ikke er et problem at bruge på min dreng. 

Og så tror jeg ikke en hattefis på det med at hvad så hvis de skal sove ude? Altså det går glimrende når han sover ude. Og mobning? Jesus christ, den må man længere ud med. 

Man skal gøre det, som fungerer for barnet? Og hvis det er, at man er der, så er det jo bare sådan det er. 

Hvorfor har vi så travlt med de skal være selvstændige? For ts lyder det som det er noget hygge... 

Jeg tænker, at de siger fra selv. Jeg kan forstå hvis Putningen tager flere timer...

mobning? Ahh... 

Lige pt. Oplever jeg at min datter har brug for jeg går, for ellers så tror hun, at vi skal lege. Hun er 7 måneder, og det bliver der ogSå rynket næser af... Men jeg gør det som fungerer for min datter.. Børn er forskellige...

SnartMorTil>4 skriver:

må sige jeg virkelig stod sådan  da jeg læste din søn er 5 og ikke sover selv! 

Det er HELT ok at i syntes jeres metode er den bedste, og kan da godt se hyggen i det, men alligevel 

selv min søn på 3, har siden han var 2 selv gået i seng til middagslur, han ved at når middagsmaden er spist, så siger han godnat, får en krammer og kys, og så går han i seng 

Herhjemme børster vi tænder, så går vi ind og ryster dyner, får krammer og kys  så bliver der endt læst historie eller sunget sang, børnene vælger selv  . 
og så siger vi godnat elsker jer, sov godt, ses i morgen, og så slukker vi lys og går vores vej efter vi har lukket døren. 

og der er ikke en lyd fra en eneste derefter, medmindre der virkelig er noget galt  

og vi har en 3 årig, og 2*5 årige 

og de har kunne lægge sig selv til at sove siden de var de 2 år. . 

Vi føler det er mest sundt og bedst for børnene, og det er bare så meget nemmere at kunne putte og sige godnat, og så er det det. . 
jeg tror ikke det er sundt for børn at være så afhængige af forældrene, . især når de nærmer sig skolealderen, det kan ligge direkte grund til mobning fra klassekammerater.. 

 

Modsat kan man postulere at det ikke er sundt for børn at de skal ligge alene i et mørkt rum og sove, og at de ikke siger en lyd kan både tolkes som om de sover og som at de er utrygge.

Mobning, det kan jeg slet ikke se hvordan skulle forekomme pga deres sovemønster??

MorDk skriver:

Jeg blev lige inspireret af en anden tråd...

Min søn fylder 5 år sidst i september. Han har aldrig selv faldet i søvn. Ej, det passer ikke... max 3 gange har han selv faldet i søvn i forbindelse med han blev passet. Men ellers har vi ligget ved ham til han faldt i søvn. Nogle måneder inden jeg havde termin med lillesøster prøvede vi at "lærer" ham at falde i søvn selv, men det gik slet slet ikke. Han har altid haft og har et enormt behov for tryghed. Vi besluttede derfor at blive ved ham. Nu tager det max 25 minutter inkl godnatlæsning at få ham til at sove. Og han elsker det. Vi elsker det. Vi har en tæthed og nærhed når vi ligger der i sengen sammen og læser, nusser og synger godnatsange. Det er det bedste for alle parter. Når vores familie, venner og bekendte rynker bryn siger vi bare at sådan har vi valgt at gøre det.

-Og spørgesmålet lyder så:

Skal barnet selv falde i søvn? Hvis ja hvorfor? 

 

Nej, her gør vi det på samme måde som jer.

mikala88 skriver:

Jeg synes det er lækkert at I vil putte med jeres barn om aftenen, men er måske mere af den holdning at det ikke må blive vane.

Min søn bliver puttet og får godnat historie eller godnat sang og så forlader vi værelset.  (max. 30 min til han sover). Hvis det har været en rigtig hård dag eller han har været syg, kan jeg da godt ligge at holde om ham, men det skal for os ikke være en hverdags-ting så han ikke kan være alene når han falder i søvn. (hvad gør man så når han skal sove ude?)

Jeg er samtidig stærk tilhænger af at børn IKKE ligger i forældrenes seng (medmindre der er en meget god grund - som sygdom).

Så min mening er nok, at det ikke er skidt at I gør det, men at det måske ikke bør være hver dag, så det bliver vane og han ikke kan falde i søvn uden.

Hvorfor må børnene ikke lægge i forældrenes seng?