Bibi KH,
enten du ikke kan forstå hvad jeg siger eller du ikke vil forstå eller du ved ikke betydningen af troll
Johannamor,
jeg accepterer at du har andre erfaringer med børn end jeg har. Men jeg stadig tror på mine egne end på dine når det angår mine egne børn. Det er mig der kender dem bedre end dig og du skal acceptere det lige præcis som jeg accepterer hvad du siger om dine børn.
Jeg siger ikke at alle børn i Danmark er undertrykt af deres forældre. Jeg har givet allerede eksampel med mig og min søster. Jeg har følt mig undertrykt når mine behov (jeg taler om mine behov i øjeblikket jeg havde dem) blev ikke opfyldt. Men min søster accepterede tingene ikke så tungt som mig, fordi hun er bare sådan et person, som er let at acceptere alt muligt. Hvordan man føler sig afhænger er hvordan man er. Og hvis de fleste danske børn er som min søster så har de det måske ikke så hårdt. Men hvis et barn som mig bor med forældre som undertrykker det en dag, når barnet bliver voksen vil det have en rigtig dårlig forhold til sit forældre. Alt afhænger af barnet selv og hvordan det føler tingene der sker i dets liv. Derfor siger jeg at det er ikke som du siger Alle børn det og det.... fordi børnene er forskellige.
Har du aldrig prøvet at trænge til chokolade eller noget andet? Hvad med da du var gravid? Jeg selv vil nogle gang spise chokolade og det føles som behov for sukker. Da jeg var gravid ville jeg spise nogle mærkelige ting, f.eks. da jeg var gravid med David de første 4 måneder spiste jeg kun yoghurt med sur agurker. Jeg kunne bare ikke spise noget andet. Jeg vil ikke forestille mig hvad der skulle ske hvis f.eks. min mand (fordi han er så bekymret om mig og gerne vil have at jeg spiser sundt) havde forbudt mig at spise hvad jeg ville og havde begynd at fodre mig med alle mulige sunde specialiteter, som måske ellers jeg godt kan lige men ikke præcis på den tid. Han vil gerne give mig det bedste men på det tidspunkt min krop er ef en anden mening. Gravid med tvillingerne begyndte jeg at spise chokolade. Jeg havde aldrig i mit liv spist chokolade men med tvillingerne had jeg bare sådan et stort behov for en stor chokolade hver aften lige før jeg gik i seng (indtil nu spiser jeg meget tit chokolade om aftenen). Jeg ved godt at de kloge folk siger at det ikke er sundt. Men det var noget som jeg følte at jeg skulle spise da jeg var gravid. Så for mig det var et behov, selv meget usundt.
Jeg siger det fordi du er så sikker på at børnene ikke har behov for chokolade. Men hvis de føler det sådan som jeg følte det da jeg var gravid... så er det et behov og andre folks sunde råd gøre det behov ikke mindre heller ikke til at forsvinde.
Så hvis jeg lader dem spise slik og chokolade er det fordi jeg sætter mig selv på deres plads og forstår for godt hvad de føler. Og hvis det er tilladt for mig at spise chokolade når jeg vil skal det også være tilladt for dem, især fordi de er børn og har det endnu mere svært at kontrollere sine ønsker og at presse sig selv at spise kun sunde varer.
Så hvis overhoved er der et problem med mine børn det kommer præcis fordi jeg de fleste gange sætter mig på deres plads som gøre mig at forstå dem meget godt, så godt at jeg føler hvad de føler og mit hjerte lader mig ikke ikke at give dem hvad de vil. Og det betyder slet ikke at de får så meget slik som de vil have. Men måske får de mere end dine børn. Jeg prøver at tilfredsstille samtidig deres slik behov og mine behov for at de ikke spiser kun slik så ingen af os er helt utilfreds. Og det er som er svært, at finde den gylden midte. Det er let at sige nej - du får hvad du vil have som forælder og dit barn får ikke hvad det vil have. Du er tilfreds og barnet er utilfreds (ligegyldig hvis det viser det med 20 min hyleri eller siger ikke noget og holder alle sine negative emotioner for sig selv).
Desværre sådan er livet at alle vi skal lære at vi ikke får alt hvad vi vil have. Men man skal også føle sig glad nogle gange i livet og det er også et behov og sundt. Det kan være mere usundt at føle sig utilfreds hele tiden end at få en chokolade ind imellem. Og jeg er sådan en mor som gerne vil se sine børn glade så tit som muligt. For mig er det mere vigtigt at se dem glade end at pine dem med sunde varer hele tiden. Og en af grundene til det er fordi de er meget følsomme og antager alle små ting som store tragedier og jeg kan se at de føler sig rigtig skidt selvom ikke noget særligt er sket.
Men hvis dine børn er mere rolige og det lader sig at du følger de fleste klog råd fra bøger og specialister så er du bare heldig.
Men som jeg har sagt ikke en gang de kloge råd fra specialisterne ikke virker med alle børn. 'specialisterne' er ikke nogle specialister fordi de har lært noget i skolen og tror at det er det, det hele sandhed om børnene og det skal bruges med alle indtil det virker og kommer de trangte resultater. Men siden børnene er forskellige sker der noget helt andet end de forventer. Nemlig piner de familierene i lang tid indtil... jeg ved ikke hvad... måske indtil det lykkedes at danne zombier fra normale børn eller at sende hele familien i psykiatrien. Og præcis de ting jeg vil undgå og vil hellere have det svært end at blive forrykt og dræbe min børns vil og personlighed.
Og jeg er ingen troll, der er virkelig min mening om tingene og kan ikke se hvorfor ikke at sige det.
Anmeld
