Jeg er fuldstændigt enig med dig i, NikiFin, at børn har lov til / ret til at udtrykke deres ønsker og behov. Men hvad er det for ønsker og behov, børn har?
Hvis du jævnligt har børn, der fx skriger 20 min efter at få slik, så er det jo ikke et reelt behov, de udtrykker. Jo, du kan tro, at mine børn også er glade for slik. Og du kan tro, at de rigtig mange gange udtrykker et ønske om det, uden at det ønske bliver opfyldt. Helt uden at de er zombier af den grund. Fx i dag: Ungerne har været overstadige over sol & varme og skiftet til flere forskellige slags sko, sandaler, nederdele osv. - og så ville de, da vi spiste, have en is til dessert... det hører jo også med til sommer. Nå, men jeg sagde, at jeg var sikker på, at de kunne få en is i morgen, men at de kun ville få en is til dessert nu, hvis de spiste en god portion aftensmad. Det var der så ikke nogen af dem, der gjorde - altså var der ingen is! Og der var ingen brok!
Mine børn har forstået, at man ind imellem kan ønske nogen ting, som man ikke kan få opfyldt. At man ikke kan spise slik hver dag (fordi man får huller i tænderne af det), at man ikke kan blive hjemme fra børnehaven en mandag (fordi mor og far skal på arbejde, selvom vi også gerne ville blive hjemme), at man ikke kan gå i sandaler udendørs om vinteren (fordi man bliver syg af det)... Det hører med til at være menneske, at man forstår, at man kan ønske alverden - kan arbejde på at få det, men at man også kan være nødt til at styre sine behov. Og det som dine børn lærer om at være menneske, det lærer de af dig!
Børn har behov for mad, for søvn, for omsorg, for tryghed, for at udvikle sig, for at blive set, for at lege & lære... Børn har absolut ikke behov for at få chokolade, for at slå lillesøster i hovedet med et strygejern, for at være oppe, til de dejser om af træthed, for at råbe og skrige, så mor lukker dem ude med ørepropper og løbeture.
Det er en total misforståelse, hvis du tror, at børn udtrykker behov, når de råber og skriger. Det eneste, de udtrykker, er frustration. Over ikke at blive set, over ikke at få sat grænser, over ikke at blive forstået. De typiske perioder, hvor børn skriger og hyler, er når de udvikler sig så meget, ikke forstår, hvad der sker i dem selv, og ikke kan udtrykke sig. Fx i perioden lige inden de begynder at tale rigtigt - de vil bare så gerne udtrykke noget, men vi voksne forstår dem ikke. Eller i de selvstændighedsperioder, de kommer igennem.
Så nej, jeg ikke bare har svært ved at tro, at du forstår dine børn bedre end andre. Jeg ved, at du tager fejl, og jeg ved, at I ville få det langt bedre i jeres familie, hvis du for alvor prøvede at lade nogen af de familieterapeuter, som har prøvet at hjælpe jer, komme tæt på - og hjælpe...
Anmeld