dpb skriver:
Jeg mener bare at man også selv har en pligt til at sikre sig i form af a-kasse/dp. Der er bare rigtig mange der fravælger det for så har de det flere penge til byture, og det syntes jeg ikke er ok.
Er godt klar over der ikke er uanede mængder af SU, men der er heller ikke uanede mængder i statskassen til kh (hvor su også kommer fra i øvrigt) og vi er nødt til at gøre noget inden den bliver helt drænnet. 
og der mener jeg så en ændring kan hjælpe, men kan godt høre vi ikke bliver helt enige på det punkt
Men grundlæggende kan jeg dog høre at vi alligevel er rimelig enige på en del punkter, trods alt. vi har bare en lidt forskellig tilgang til at løse problemet Men så vidt jeg kan forstå er vi da enige om ikke at skære i kh satsen, ud fra det nuværende system. eller??
Jeg er selv i den gruppe du nævner som ikke er syge nok til at blive vurderet uarbejdsdygtige, jeg har nogle begrænsninger både psykisk og fysisk, men det forhindre mig ikke i at have et ønske om et fuldtidsarbejde, og det er også det jeg søger. Det er bare ikke så let at komme igennem nåleøjet, og når jeg så endelig kommer til samtale er jeg bare ikke god til at sælge mig selv (men det er en del af de psykiske problemer der spiller et puds, præcis som til mine eksaminer) og ender derfor med at blive valgt fra (direkte sagt af nogle af dem jeg har været til samtaler hos)
Så kan sagtens relatere, men er samtidig også bare træt af at alle folk på kh bliver sat i bås, grundet den andel der netop er dovne og bruger kh som en sovepude, for det er netop ikke alle
Qnuz
Vi er fuldstændig enige om ikke at skære, og jeg synes ikke forsørgere får for meget - jeg ved faktisk ikke hvad jeg synes i forhold til en ung på 19, for har ikke sat mig ind i deres forhold men vil det mene det bør være samme niveau som SU.
Jeg er også enig i, at det må være sindsygt demoraliserende at blive tænkt på som doven og nasset blot fordi man er på kontanthjælp for der kan være en vifte af begrundelser for man er hvor man er, og jeg tror de fleste faktisk ønsker sig at være i arbejde. Og det er en af grundene til jeg tager stærkt afstand fra Venstres kampagne som implicit også siger: de tager ikke arbejde for det kan ikke betale sig og de gider ikke. Og det tror jeg (måske naivt) er usandhed.
Jeg er selv en gruppe som er blevet peget ud som dovne, nejsigere og ja i det hele tavet blevet sat i bås af den offentlige fortælling. Jeg har været der hvor jeg ikke fortalte sandheden om mit arbejde fordi jeg ikke gad den fortælling der var hæftet til mit erhverv. Og kan kun se kontanthjælptsmodtagere også skal kæmpe mod den offentlige fortælling som ikke er opløftende. Og legaliseringen af vi må sige om andre mennesker de er dovne alene ud fra det faktum at de får kontanthjælp.
Så ja vi er enige et langt stykke hen af vejen, bare ikke på løsningen
