Er det fair?

MHB skriver:

Jeg synes også du risikere noget, bare ikke økonomisk! Men når man springer ud i et forhold, børn, villa, volvo og vovse så investere man meget mere end økonomi! Du investere tid, kærlighed, omsorg for jeres barn og din kæreste! Forholdet er jo så meget mere end økonomi! Din kæreste sidder med det økonomiske overskud, men uden dig hvem stod så for hjemmet, jeres barn og alt muligt andet som ikke handler om økonomi! Han bliver nød til at indse at dine investeringer også betyder noget, selvom de ikke kan gøres op i kroner og øre! 

Sådan er han bare ikke, og jeg kan jo ikke ændre ham. Det kan han kun selv.

min tid er jo ikke det samme værd som hans. Jeg går jo bare hjemme

Jeg skal godt nok tænke.. Vi er bare så langt fra hinanden.

Nu har jeg ikke læst alle kommentar her i tråden.. Så det kan være jeg gentager ?!

Men.. Jeg synes din kæreste er lidt smålig og nærig.

Når man vælger at flytte sammen og stifte familie, så har man et fælles ansvar.

Herhjemme har vi fuld fællesøkonomi, - det er mig som har valgt det, fordi det er lettest og giver bedst overblik, og her i huset tjener jeg mest og havde størst opsparing til udbetaling af hus 250.000kr mere , jeg får 16-17.000 kr mere udbetalt end min kæreste hver mdr.

Men som sagt når man går 100% ind i forholdet, så må man være fælles om tingene og støtte hinanden. 

Her går al løn ind på en konto, og fra den betales regninger og her overføres til mad og lommepenge til hver os(samme beløb)

Jeg kan godt se hans pointe, at han vil passe på sin formue, for hvis man skulle skilles, så deles alt ligeligt og det er måske ikke fair  ..- men .. Det problem kan hurtigt løses. I kan eje ny bolig skævt fx 75/25 eller hvad i finder ud af og samtidig kan i lave samejerkontrakt hvor i skriver hvordan alt skal deles hvis i går fra hinanden. På den måde sikre han sin andel han bidrager med.

At du skal låne penge af ham til udb, det sku lidt ged og en meget mærkelig ide han har fået

Men som situatioen ser ud nu, synes jeg heller ikke det er helt fair at i betaler 50/50 du arbejder formentlig lige så meget som ham? På barsel forsørger du fælles barn, og det er jo også i barnet skyld hvis du går på deltid herefter. i har et fælles barn at forsørge . Du plejer barn og han hjælper økonomisk. Bum

Hvis du tager snakken med ham igen, kan du hører muligheden for ulig eje og samejerkontrakt kunne være en løsning ved huskøb  Men i skal nok først købe, når i er nået derhen, hvor i står mere lige forholdet. At du føler det i hvert fald!

 Dårlig ide at købe hus eller lejlighed, når der er lidt gnask i forholdet omkring økonomi

Kan godt forstå du føler dig lidt som en barn, og det skal du ikke! Håber i finder ud af noget

Anonym skriver:

Sådan er han bare ikke, og jeg kan jo ikke ændre ham. Det kan han kun selv.

min tid er jo ikke det samme værd som hans. Jeg går jo bare hjemme

 

Jeg skal godt nok tænke.. Vi er bare så langt fra hinanden.

Øv hvor gør det mig ked af det at det skal være sådan! Jeg håber virkelig at alting løser sig til det bedste! Jeg ville ønske der var noget man kunne gøre for at hjælpe dig!

Et kæmpe kram herfra i hvert fald! 

Anonym skriver:

Det har jeg også tænkt meget over her til aften.. Hvor hans tillid til mig og vores forhold egentlig er.

det skal jeg da have spurgt ham om, for jeg kan da få helt ondt i maven over det.

Jeg synes det er svært at trække tillidskortet i den her situation, må jeg sige.

Man ANER ikke hvad fremtiden bringer, uanset hvor meget man elsker hinanden, og den der "hvis du ikke bare lukker op for alle sluserne, så betyder det at du ikke elsker mig", den holder altså ikke.

Jeg synes det er fair nok at han gerne vil vide hvor han står hvis og såfremt. Specielt når man tager i betragtning at han jo vitterligt har et eller andet ret analt issue med økonomi. Det kan man så mene om hvad man vil, men det er jo et vilkår du er gået ind på da du besluttede dig for at stifte familie med ham.

Jeg synes at I skal lave et dokument hvor det fremgår at hvis og såfremt det uheldige skulle ske at I gik fra hinanden, så får han sit indskud tilbage og resten deler i 50/50. 

Og så skulle du måske overveje at spørge ham om han vil gå med til en parterapeut så I kan få talt det her med økonomi til bunds?

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd vil jeg høre jeres tanker omkring vores økonomi her i huset.

Min kæreste har ca 30.000 kr udbetalt, og her under min barsel har jeg ca 10.000 kr. Udbetalt. (Normalt ca 13.000 udbetalt)
Vi deler fælles udgifter 50/50.
Vi har et fælles barn på under 6 måneder.
Jeg vil gerne have fælles økonomi, og det vil min kæreste ikke. Han tror, at jeg vil bruge alle hans penge.

Min kæreste har solgt sin lejlighed, og har tjent ca. 300.000 kr. På salget.
Nu går vi og kigger på at købe lejlighed (bor pt. Til leje). Jeg har hele tiden tænkt, at vi skulle købe den, og smide en god sjat penge i udbetalingen.. Netop fordi min kæreste har tjent på salget.

Forleden siger min kæreste så, at jeg kan låne penge af ham til udbetalingen, og så må jeg betale ham tilbage hver måned fremover.
Ellers kan han købe lejligheden, og så kan jeg betale ham husleje hver måned.

Derudover har jeg også lånt 20.000 kr af ham til at betale noget gammel gæld ud, så jeg nu betaler ham 1500 kr. Om måneden.

Jeg føler mig lidt som et barn i det her forhold. Føler ihvertfald ikke at han satser helt på det her, og at vi er ligeværdige.
Er jeg helt gal på den, eller er det fair nok det han siger?

Jeg kan ikke svare på, om det er fair eller ej, men jeg kan fortælle, at jeg ikke ville acceptere det.

Hvis det var konditionerne, der blev fremstillet for mig, ville jeg sige farvel og tak��

Ej hvor er det bare absurd  

Søde dig, hvor synes jeg bare det er flot og godt at du fik sagt fra! Selvfølgelig skal du ikke betale husleje til din kæreste og far til jeres barn!  Så han skulle tjene på at have dig + barn boende, frem for hvis I boede hver for sig??? Ej så stopper det da... 

Synes bestemt heller ikke at du skal låne flere penge af ham - det er ekstremt uholdbart for dig. For ja, hvad nu hvis I går fra hinanden? Så skal du trylle en masse penge frem, som du reelt ikke har. Det duer jo ikke..

Som de andre skriver, så er der fin mulighed for at lave aftaler om at han ikke vil miste hans indskud, hvis I en dag skulle gå fra hinanden.. Så hans argument om at han vil risikere at stå dum tilbage holder jo ikke..

Jeg kan godt forstå at du er fortvivlet og ulykkelig lige nu. Så længe han er så stædig, så kan jeg godt nok heller ikke se nogen lykkelig slutning.. Jeg tror simpelthen ikke på at man kan leve et helt liv sådan - der er meget mere i et forhold end økonomi og hvad I hver især bidrager med på fx. tid, omsorg og kærlighed, kan man jo ikke gøre op..

Som det blev foreslået et sted, så tænker jeg også at noget parterapi ville være en god investering for jer, jeres barn og fremtid.

Og så må I jo blive i lejligheden indtil situationen ændrer sig..

Djeeeesøs, så du betaler 1500 af til ham om måneden? Det lyder som om han er din udlejer og ikke partner. Selvfølgelig skal I dele udgifterne, men i et forhold deler man også pengene, alt andet er for småligt. 

Det giver ingen mening, det, du beskriver. Han ser dig måske som en naasserøv mere end en kæreste og det lyder slet ikke som om han lægger sin energi og sine penge i en fremtid og eftertid sammen med dig.

Nu har jeg ikke læst alle indlæggene, så risiko for gentagelser kan forekomme..

jeg bliver virkelig chokeret over at læse sådan noget, det lyder overhovedet ikke som om i er kærester, men at han er din bank eller sådan noget!  

Jeg tjener også langt mere end min kæreste, men jeg betaler også mere til vores budgetkonto end han gør - så han også har plads til at lave ting selv. kunne ved Gud aldrig drømme om at bede ham om at betale det samme som mig! Det er i min verden de vilkår man siger ja tak til, når man vælger at bo sammen og stifte familie.. 

Men tænker også at han vel ikke er blevet sådan fra den ene dag til den anden? personligt havde jeg nok ikke kunne være sammen med sådan en mand - men det kan jeg jo i virkeligheden ikke udtale mig om.. 

Men jeg håber da bestemt i finder frem til en løsning, tænker at i nok i hvert fald skal finde frem til et kompromis i begge er tilfredse med.

held og lykke i hvert fald, jeg håber det bedste for dig! 

Jeg har ikke læst hele tråden, men vi har heller ikke fælles økonomi...

vi har en fælles budgetkonto og en fælles madkonto hvor vi begge har et dankort til. Han betaler lidt mere til budgetten end jeg gør, da han tjener mere, men forholdsmæssigt er det ret skævt fordelt, hvis du spørger mig. Vi bor dog til leje og når vi køber hus engang bliver det meget anderledes, for vi kan ikke købe for noget som helst hvis vi skal købe så min løn kan dække halvdelen af udgifterne.

jeg har en opsparing med og det har min kæreste også. Han har dog mere end mig. Jeg tænker faktisk at vi får særeje for hver vores del som vi bringer med ind, eller at han gør for den ekstra del som han lægger, når vi køber, det er ikke noget jeg har talt med ham om, det synes jeg bare er mest fair. Altså hvis han kan lægge 500.000 og jeg kan lægge 200.000 så synes jeg han skal have særeje for de 300.000. Måske det var en mulighed for jer? Hvis l så skulle ske at gå fra hinanden, så får han jo de penge han har lagt i huset med derfra(forudsat det ikke taber voldsomt i værdi), og du behøver ikke låne penge i banken, win win hvis du spørger mig 

hekran skriver:

Djeeeesøs, så du betaler 1500 af til ham om måneden? Det lyder som om han er din udlejer og ikke partner. Selvfølgelig skal I dele udgifterne, men i et forhold deler man også pengene, alt andet er for småligt. 

Det giver ingen mening, det, du beskriver. Han ser dig måske som en naasserøv mere end en kæreste og det lyder slet ikke som om han lægger sin energi og sine penge i en fremtid og eftertid sammen med dig.

Du ville simpelthen forvente at din kæreste betalte dit (forbrugs?)lån på 20.000? Det ville jeg altså aldrig bede min mand om, og jeg ville heller aldrig betale hans.