Anonym skriver:
I lang tid, nej.
Vi havde en ordentlig tur inden jeg fødte, fordi jeg havde betalt alt til vores barn, lejlighed, tøj. Simpelthen alt. Og jeg havde ikke en krone tilbage.
Jeg var ved at blive vanvittig, og så søgte jeg råd herinde.
Der nåede vi frem til det kompromis, at han så betalte halvdelen af alle faste udgifter plus madbudgettet.
det har også fungeret fint siden da, men det nager mig jo alligevel stadig.
Hvis jeg ikke havde råd til barnevognen m.v., så måtte vi finde en billigere model. Han kunne ikke finde på at sige, at den betaler han.
Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge... ville han ikke betale for en barnevogn da du ikke havde råd fordi du havde købt alt det andet? Er det dig der betaler alt til baby? Han får 30.000 udbetalt og så betaler han ikke til baby? Eller har jeg misforstået det?
For hvis det er tilfældet sammenlagt med de andre ting jeg har læst, så er den mand i hvert fald ikke sparsommelig, så er han nærig! Og asocial og usolidarisk. Og det synes jeg er nogle ubehagelige karaktertræk.
For mig lyder han som en 14-årig der ikke har lært at dele. Han har valgt at leve i et parforhold og endda at stifte familie - så er han sgu nødt til at være noget mere large og forstå at det skal hænge sammen og det virker ikke som om det er tilfældet.
I øvrigt giver det absolut ingen mening med hans (vil jeg gå ud fra) store opsparing - den skal bruges til et bryllup? Med dig? Du skal sgu da ikke låne penge for at få lov til at deltage i JERES fest. Jeg forstår det umiddelbart ikke... jeg ville overveje hvad det er han skal bruge den opsparing til. Siden han er så sikker på at du pludselig smutter kunne man da få den tanke at det er ham selv der er på vej.
Nå, jeg er muligvis helt ved siden af. Det håber jeg. For det lyder da helt galt.
Tanker til dig, hvis det forholder sig sådan, så er det ikke nemt at være dig lige pt. Mange gange held og lykke med det hele!
Hvis det er for groft skrevet, så er det ikke for at såre, men jeg undrer mig meget!