Mor og meget mere skriver:
Jeg er altså nødt til at reagere på de indlæg, der kredser om "mavefornemmelser", "kvalitetstid med far" og "du kommer snart hjem igen".
Du er dit barns primære omsorgsperson. Jeres tilknytning bliver ikke mindre af, at far ikke er der i hverdagen - du er den absolut væsentligste person i dit barns liv, I er stadig en symbiose i dit barns oplevelse, og han vil mangle dig. Det kan volde uoprettelig skade på ham at være adskilt fra dig - ikke nødvendigvis noget, du vil kunne registrere her og nu, men det er et svigt, som kan sætte dybe spor. Barnet aner ikke, at du snart er hjemme igen - han vil registrere, at du mangler og har ingen mentale "redskaber" til at kapere det.
Jeg kan ikke få ind i mit hoved, hvorfor man vil løbe den risiko. Al viden om det lille barns udvikling peger på, at det er skadeligt for barnet. Det er ikke baseret på mavefornemmelser, men på evidens.
Dine drømme om New York er i den sammenhæng ligegyldige. Du har en eneste funktion og rolle, som overtrumfer alt andet, og det er at være mor for dit lille barn og opfylde hans behov for tryghed og tillid til, at du er der for ham.
Tag ham med til New York, eller drop rejsen.
Årets indlæg.