Rejse fra 3 måneder gammel baby?

Jeg kan sagtens forstå at du har lyst - det er jo en stor rejse.

Personligt betyder en rejse bare ingenting sammenlignet med mine børn.

Jeg ville prioritere at være sammen med begge mine børn når nu situationen er som den er.

Jeg dømmer dig ikke hvis du vælger at tage afsted, men du efterspurgte andre meninger 

Selvom en uge lyder af ingenting ud af et helt liv, så har den uge stor betydning i din lille søns liv. Ja far kan naturligvis passe ham og være lige så god ved ham som du kan, men båndet mellem jer bliver flosset, og rutinen og omgivelserne ændrer sig fra det trygge og kendte til noget anderledes og nyt. Efter den uge er gået skal han så tilbage til de trygge omgivelser, men han kan ikke huske dem, så de er pludselig ikke så trygge længere. Det er en stor omvæltning han skal igennem.

Når det så er sagt, så kommer han jo over det igen.

Jeg ville never ever gøre det. Det er alt for lang tid og du skal bruge meget mere end en uge at vænne sig til dig igen. 

Til gengæld ser jeg ikke problemet i at tage babyen med? Hvis man forbereder sig ordentligt hjemmefra så kan det sagtens lade sig gøre. Låner en god og ergonomisk bæresele. Pakker en rygsæk med en termoflaske med kogt vand, og klargjorte flasker. Og indstiller sig på at man ikke får set hundrede ting men måske kun 10. 

Her står der lidt om det som sker ved spædbørn når de er adskilte fra moren http://www.terapeut.net/artikler/parfhold/jalousi.handler.mor/tilknyt.htm

Anonym skriver:

Det er jo så din holdning, og fred være med den Men jeg har lyst  Og sådan er jeg bare. 

Du har lyst selvom det kan skade din lille dreng fremover at være adskilt fra dig så længe, når han ikke er ældre? Indtil 3 måneders alderen kaldes de endda nyfødte. Men ja vi er vist ret forskellige  

Jeg ville gøre det. Synes det er ren winwin. Lillebror får kvalitetstid med farmand - og storebror med mor. Og det er altså kun en uge, der er tale om.

Af sted med jer!

Du har vundet en rejse for 2, det er to voksne og ofte kan man for en lille pris betale for en opredning. Baby koster max 500 i flyet og ja så skal storebror betale for den ekstra flybillet. Måske du kan finde en anden voksen der kan tage med og I kan gøre det mere på børnenes præmisser (i for bliver det en anderledes tur når det er en på 4 der er med) - ja hvem ved måske kunne det blive ligefrem blive far der tog med?

Man kan sagtens rejse med et lille barn (tænker han er næsten 6 mnd til marts, da jeg ikke går ud fra han er nyfødt i de her dage?). Jeg har haft en 6 mnd med til Rom uden de store problematikker, ja man når ikke halvdelen og hvad så? 

Personligt ville jeg ikke tage hverken en uge eller så langt fra mit barn (heller ikke når de var 4 år), ville være så hunderæd for der skete noget og jeg ikke kunne komme hurtigt hjem...

men læser det som du har taget din beslutning, og er sikker på både du og dit barn kan leve med den, for det er jo jer - jeg kunne ikke men det er jo mig 

Jeg ligger ligenu 10 cm fra min datters hoved og stirrer på hende - hun er 3 måneder... Jeg ville aldrig tage afsted, ligemeget hvad.. Vi prøvede faktisk at aflevere hende for 1 uges tid siden til overnatning hos hendes moster der bor 20 meter herfra, men 6 timer senere krøb jeg til korset og hentede hende grædende fordi jeg savnede hende så meget - så ville aaaaaldrig gøre det 

Hmm synes bestemt ikke du er en dårlig mor hvis du tager afsted. Hvorfor skulle far ikke kunne tage sig ligeså godt af baby.. 

og du kommer jo snart hjem igen ☺️

Stod selv i lign dilemma da min datter var 10 mdr. Ved hun ville ha været i de bedste trygge velkendte omgivelser, men tanken om at være så langt væk og ikke lige kunne være der for hende, ja bare tanken knuste mit hjerte og den rejse ville ha været et helvede af dårlig samvittighed for mig. Så jeg takkede nej. Dog har hendes far aldrig haft problemer med at rejse land og rige rundt, uden dårlig samvittighed, det er jeg lidt misundelig på. Jeg tror man skal følge sin mavefornemmelse i sådan en situation. Hvad der er rigtigt for et mor og barn er nødvendigvis ikke det rigtige for en anden mor og barn.  

Anonym skriver:

Hej alle,

 

Jeg har været så heldig at vinde en rejse til New York for 2. New York har altid været min største drøm. Problemet er at præmien skal bruges inden 31/3, og den kan ikke overdrages til andre. Rejsen varer en uge.

 

Jeg har to sønner, en på 4 og en på 3 måneder. Mine tanker går på at tage min 4-årige med, og lade den lille blive hjemme hos sin far. Jeg bor ikke sammen med faderen, men han er hos sin far 2 hele dage om ugen (fra 10-20) og han har overnattet der flere gange. Længste stræk han har været hos hans far har været 28 timer. Det gik over al forventning, og han er så glad og tilpas når han bliver passet, så det er tydeligt at han trives hos sin far. Min 4-årige har også bare brug for alene tid med mig, det kan jeg mærke. Han har været ret besværlig siden han blev storebror. Det er klart, når han pludselig kun får 1/10 af den opmærksomhed som han fik, da jeg boede alene med ham.

 

Men alligevel er jeg selvfølgelig betænkelig ved at tage fra ham en uge. Jeg synes omvendt også det ville være så ærgerligt at måtte sige nej til denne gratis drømmerejse. Øv bøv, jeg vil virkelig gerne afsted, men omvendt er jeg bange for at min søn "går i stykker" indeni, når jeg pludselig bare forsvinder i en uge, selvom han ingen tidsfornemmelse har. Har snakket med hans far om at vi kan FaceTime flere gange om dagen så han ikke glemmer mig, men det er jo slet ikke det samme. Føj jeg er i tvivl. Er jeg en frygtelig mor siden jeg overvejer det?

 

Mange tak for svar, fra mig :-)

En af de fundamentale egenskaber man skal have som forælder er, at kunne udskyde egne behov til fordel for barnets, heri ligger svaret om du burde tage afsted.