Rejse fra 3 måneder gammel baby?

lineog4 skriver:

Der fik jeg også en griner - kom til at tænke på at min præteen kunne have sagt det, hun facetimer med Gud og hver mand og prøvede mormor... Hvor efter min mor til røret op til øret og kunne høre min datters stemme gentage: hvorfor bliver det sort???

en lille baby får absolut intet ud af ansigtet, måske stemmen men ellers er det lugten, følelsen... 

Kan ikke lade være med at tænke på at en på knapt 6 mnd knapt er begyndt at forstå at mor og ham ikke er en og samme person - ja egentlig siger man det først helt er opnået ved 1 års alderen. Ja en lille størrelse er måske dårligt begyndt på fastføde, og vil derfor instinktivt føle sig hundrede procent afhængig af mor for at overleve. Og ja ja ja ja ved godt, børn kan få flaske, far er god og og og og... Men baby har ikke læst bøgerne, har ikke forstået supermarkedet, men reagerer instinktivt som om de levede i stenalderen

nå men vi er jo nok egentlig enige  Måtte bare sige jeg grinede

Så fik jeg da også en god historie med på vejen 

nej da, slet ikke farlig, kun 335 mennesker blev myrdet i NY sidste år...det er jo nærmest ingenting...

Mor og meget mere skriver:

Jeg er altså nødt til at reagere på de indlæg, der kredser om "mavefornemmelser", "kvalitetstid med far" og "du kommer snart hjem igen".

Du er dit barns primære omsorgsperson. Jeres tilknytning bliver ikke mindre af, at far ikke er der i hverdagen - du er den absolut væsentligste person i dit barns liv, I er stadig en symbiose i dit barns oplevelse, og han vil mangle dig. Det kan volde uoprettelig skade på ham at være adskilt fra dig - ikke nødvendigvis noget, du vil kunne registrere her og nu, men det er et svigt, som kan sætte dybe spor. Barnet aner ikke, at du snart er hjemme igen - han vil registrere, at du mangler og har ingen mentale "redskaber" til at kapere det. 

Jeg kan ikke få ind i mit hoved, hvorfor man vil løbe den risiko. Al viden om det lille barns udvikling peger på, at det er skadeligt for barnet. Det er ikke baseret på mavefornemmelser, men på evidens. 

Dine drømme om New York er i den sammenhæng ligegyldige. Du har en eneste funktion og rolle, som overtrumfer alt andet, og det er at være mor for dit lille barn og opfylde hans behov for tryghed og tillid til, at du er der for ham. 

Tag ham med til New York, eller drop rejsen. 

Er simpelthen af ren uvidenhed nødt til at spørge her...de uoprettelige skader, du beskriver, er det ikke i tilfælde, hvor baby møder flere svigt og/eller tidlige tilknytnings problematikker? Er der virkelig forskning der viser, at et ellers fuldstændig sundt mor-barn forhold og tilknytning, vil kunne give uoprettelige skader, hvis mor er væk en uge og baby er 6 mdr? Hvor baby vel og mærke er i trygge rammer( ikke primær omsorgsperson, men trods alt trygge rammer omgivet af voksne der elsker dem).

Jeg ville aldrig selv tage afsted, men jeg undrede mig bare lige over dit indlæg. Tænker lidt, hvis det er sandt, så burde man da på hospitaler m.m. Gøre en langt større indsats for at opretholde kontakt mellem mor og barn under længere varende indlæggelse. 

MariaE skriver:

nej da, slet ikke farlig, kun 335 mennesker blev myrdet i NY sidste år...det er jo nærmest ingenting...

Rolig nu. Der er flere indbyggere i New York end i DK - 8,4 mio - og i DK har vi i gennemsnit knap 50 drab årligt. Der er steder i NY, man bør holde sig fra, men det er ikke en farlig by at færdes i som turist - FBI betegner den som USA's sikreste storby. Det kan være farligt at være indbygger i bestemte kvarterer i NY, men at opfatte den som farlig for turister er ikke berettiget. 

Bare for at få proportionerne på plads. 

nielsen80 skriver:

Er simpelthen af ren uvidenhed nødt til at spørge her...de uoprettelige skader, du beskriver, er det ikke i tilfælde, hvor baby møder flere svigt og/eller tidlige tilknytnings problematikker? Er der virkelig forskning der viser, at et ellers fuldstændig sundt mor-barn forhold og tilknytning, vil kunne give uoprettelige skader, hvis mor er væk en uge og baby er 6 mdr? Hvor baby vel og mærke er i trygge rammer( ikke primær omsorgsperson, men trods alt trygge rammer omgivet af voksne der elsker dem).

Jeg ville aldrig selv tage afsted, men jeg undrede mig bare lige over dit indlæg. Tænker lidt, hvis det er sandt, så burde man da på hospitaler m.m. Gøre en langt større indsats for at opretholde kontakt mellem mor og barn under længere varende indlæggelse. 

Det er jo netop på den baggrund, at man er gået bort fra adskillelse af mor og barn under indlæggelser - i modsætning til i fx 70'erne, hvor børn blev indlagt alene og kun fik forældrene på besøg. 

Og ja, udviklingspsykologien taler sit tydelige sprog om, hvordan det kan påvirke et lille barn at være adskilt fra fra sin primærperson så længe. Tænk på, at separationsfasen først begynder, når barnet er 7-10 måneder - indtil da har barnet slet ikke lært/forstået, at mor kan være væk og komme tilbage igen. 

Selvfølgelig kan der, som ved al forskning vedrørende umælende væsner, ikke altid registreres klokkeklar dokumentation for skaderne og deres omfang. Selvfølgelig vil der være børn, der ikke på kortere eller længere sigt viser tegn på at have taget skade. Heldigvis. Men de følelsesmæssige påvirkninger ved at være revet væk fra sin primærperson over flere dage skal man ikke bagatellisere eller gamble med. At andre er ved barnet og giver det kærlighed kan jo ikke erstatte det helt basale behov for at være ét med sin mor. 

Mor og meget mere skriver:

Det er jo netop på den baggrund, at man er gået bort fra adskillelse af mor og barn under indlæggelser - i modsætning til i fx 70'erne, hvor børn blev indlagt alene og kun fik forældrene på besøg. 

Og ja, udviklingspsykologien taler sit tydelige sprog om, hvordan det kan påvirke et lille barn at være adskilt fra fra sin primærperson så længe. Tænk på, at separationsfasen først begynder, når barnet er 7-10 måneder - indtil da har barnet slet ikke lært/forstået, at mor kan være væk og komme tilbage igen. 

Selvfølgelig kan der, som ved al forskning vedrørende umælende væsner, ikke altid registreres klokkeklar dokumentation for skaderne og deres omfang. Selvfølgelig vil der være børn, der ikke på kortere eller længere sigt viser tegn på at have taget skade. Heldigvis. Men de følelsesmæssige påvirkninger ved at være revet væk fra sin primærperson over flere dage skal man ikke bagatellisere eller gamble med. At andre er ved barnet og giver det kærlighed kan jo ikke erstatte det helt basale behov for at være ét med sin mor. 

Ok der kan man bare se. Som sagt, mit indlæg var vitterligt et spørgsmål.

Har flere veninder, som har været indlagt i længere tid, hvor der ikke blev gjort noget aktivt, for at baby kunne være der. En med samonella forgiftning, en anden med tarmslyng, derfor min undren, hvis man har bevist det videnskabligt. Men kan jo sagtens være undtagelser, der ikke blev gjort noget for dem. Det håber jeg da så.

tak for svar, så blev så lidt klogere

MariaE skriver:

nej da, slet ikke farlig, kun 335 mennesker blev myrdet i NY sidste år...det er jo nærmest ingenting...

Ej halv gas!!! Det er en storby hvor der bor mange så dermed bliver mange slået ihjel. Tjek tallene for Kbh. Plus forstadsbyer er faktisk være en storbyer når det kommer til kriminalitet und so weiter. Da jeg boede i en forstadsby kunne jeg skaffe hårde stoffer via 1 opkald! (Vil gerne understrege jeg ikke gjorde) nu har jeg boet både i Aalborg og Kbh og der vil jeg ikke vide hvem jeg skulle ringe til. 

Men derudover har TS bedt om at lukke tråden!!! 

Anonym skriver:

Hej alle,

 

Jeg har været så heldig at vinde en rejse til New York for 2. New York har altid været min største drøm. Problemet er at præmien skal bruges inden 31/3, og den kan ikke overdrages til andre. Rejsen varer en uge.

 

Jeg har to sønner, en på 4 og en på 3 måneder. Mine tanker går på at tage min 4-årige med, og lade den lille blive hjemme hos sin far. Jeg bor ikke sammen med faderen, men han er hos sin far 2 hele dage om ugen (fra 10-20) og han har overnattet der flere gange. Længste stræk han har været hos hans far har været 28 timer. Det gik over al forventning, og han er så glad og tilpas når han bliver passet, så det er tydeligt at han trives hos sin far. Min 4-årige har også bare brug for alene tid med mig, det kan jeg mærke. Han har været ret besværlig siden han blev storebror. Det er klart, når han pludselig kun får 1/10 af den opmærksomhed som han fik, da jeg boede alene med ham.

 

Men alligevel er jeg selvfølgelig betænkelig ved at tage fra ham en uge. Jeg synes omvendt også det ville være så ærgerligt at måtte sige nej til denne gratis drømmerejse. Øv bøv, jeg vil virkelig gerne afsted, men omvendt er jeg bange for at min søn "går i stykker" indeni, når jeg pludselig bare forsvinder i en uge, selvom han ingen tidsfornemmelse har. Har snakket med hans far om at vi kan FaceTime flere gange om dagen så han ikke glemmer mig, men det er jo slet ikke det samme. Føj jeg er i tvivl. Er jeg en frygtelig mor siden jeg overvejer det?

 

Mange tak for svar, fra mig :-)

Farvel og go tur 

Jeg kan godt forstå dine bekymringer og at du er lidt betænkelig ved at tage afsted, men som de andre skriver; han skal passes hos far og han er 3 mdr! Han kommer jo knapt til at bemærke du har været væk! 

Hvis far er tryk ved at skulle have ham en hel uge så kan jeg ikke se at der skulle være noget i vejen for en go mor/søn tur 

MariaE skriver:

nej da, slet ikke farlig, kun 335 mennesker blev myrdet i NY sidste år...det er jo nærmest ingenting...

Jeg ved godt at tråden egentlig er lukket men måtte lige kommentere på denne for du har helt åbenlyst aldrig været i NYC . Jeg har været der mange gange og føler mig meget sikrere der end i f.eks. København. I størstedelen af Manhattan sker der noget døgnet rundt, så du er altid omgivet af andre mennesker, men hvis du kommer langt nok ud i nogle af forstæderne i NYC, så er der selvføligelig ikke helt så sikkert. 

Byen kan dog på visse tidspunkter i nogle områder være stinkende, da restaurenter stiller skraldet ude på gaden til skraldemændene. 

Til TS så er indrømmer jeg, at jeg er en de mødre, der tider stadig kan være egoistisk, og jeg tog faktisk en uge til NYC med mine veninder, da vores datter var 9 måneder. Mine veninder havde børn på 11 måneder og 18 måneder. Det er nu over et år siden, og vi har alle et tæt bånd til vores børn, som på ingen måde led skade af, at vi var væk.

Janey skriver:

Jeg ved godt at tråden egentlig er lukket men måtte lige kommentere på denne for du har helt åbenlyst aldrig været i NYC . Jeg har været der mange gange og føler mig meget sikrere der end i f.eks. København. I størstedelen af Manhattan sker der noget døgnet rundt, så du er altid omgivet af andre mennesker, men hvis du kommer langt nok ud i nogle af forstæderne i NYC, så er der selvføligelig ikke helt så sikkert. 

Byen kan dog på visse tidspunkter i nogle områder være stinkende, da restaurenter stiller skraldet ude på gaden til skraldemændene. 

Til TS så er indrømmer jeg, at jeg er en de mødre, der tider stadig kan være egoistisk, og jeg tog faktisk en uge til NYC med mine veninder, da vores datter var 9 måneder. Mine veninder havde børn på 11 måneder og 18 måneder. Det er nu over et år siden, og vi har alle et tæt bånd til vores børn, som på ingen måde led skade af, at vi var væk.

9, 11 og 18 måneder kan på ingen måde sammenlignes med 3 måneder.