Samvær hjemme hos far - nyfødt?! HJÆLP

mor:) skriver:

Lige præcis - så at sige at man svigter barnet hvis man er mere end 5 sek. væk er måske lidt for sort/hvidt når nu man kan sidde i mange forskellige situationer der gør at man ikke kan være der indenfor 5 sek....bl.a. alenemødre der jo skal i bad, lave mad osv. 

Det var jo også bare min mening, og erfaring  

Det var jo også bare min mening, og erfaring  

Og det skal der være plads til - man må bare vide at der sidder mødre derude som måske føler det er en smule provokerende med den 5 sek. regel - men forstår godt hvorfor du er af den holdning. Ville blot vise dig at det i nogle situationer kan være svært - eller umuligt. 

Anonym skriver:

Som jeg har skrevet længere oppe har jeg en søn på 4.. Og ham kunne jeg sagtens overlade en smule til min mor i starten. 

 

Jeg synes det er vildt, at i får det til at lyde som om, at hele mor-barn forholdet lider et alvorligt knæk hvis ikke barnet hænger i patten 24/7... Det ville jeg simpelthen ikke kunne holde ud. Vil også helst have mit barn hos mig hvert minut året rundt, men uanset hvad, hvis samværet foregår i mit hjem sidder jeg i mit soveværelse mens de hygger sig i stuen. Synes det er vigtigt, for dem begge to, at babyen også får alene tid med sin far. Det er sgu da heller ikke fedt for ham at jeg sidder og overvåger dem?

Ok sådan ser du jo bare på det - men du spurgte selv. Du skrev også at du ikke kan holde ud at være sammen med faren - dét synes JEG så er vildt, når du kunne holde ud at få et barn med ham 

Og for mig lyder det altså mærkeligt hvis i ikke kan være i stue sammen. Det har intet at gøre med at overvåge, det er da meget naturligt at have en relation til dem man overlader sin baby til uanset om det er 1 time eller mere/mindre?

Baby15 skriver:

Gav også bare min mening og at forlade en NYFØDT .. 

Mht amning så dømmer jeg ikke nogen, gør bare hvad der dr bedst for mine børn (ammede fuldt i 8 måneder) 

TS har da ikke i sinde af forlade sit barn. Nu må I stoppe. Helt ærligt. 

Personligt kunne jeg ikke gøre det. Og slet ikke hvis farmand var en jeg ikke brød mig om og ikke kunne holde ud at være sammen med. Men jeg ville ikke nægte samvær. Så jeg synes det du tænker at gøre lyder ganske fornuftigt. Du tænker faderen og baby ind i det hele. Hatten af for det. Det er der IKKE mange der gør. Mange gange bliver far glemt og gjort til syndebuk. Her gør du reelt det der er det bedste for DIT/JERES barn. Nemlig at holde kontakten ved lige trods I ikke er sammen mere. THUMBS UP  Sådan! 

Nu har jeg læst noget af tråden og vil komme med mit input!

Hvis du, far og baby kan få det til at fungere med samvær hos far uden dig, så gør det! Det med at barnet ikke har brug for tilknytning til far i den tidlige barndom er noget vås hvis du spørger mig. Barnet vil netop få en mulighed for at få ligeså stor tilknytning til far som til mor, og det er en stor gave.

Da vores datter var under 14 dage gammel blev jeg akut syg og var indlagt i en uge på sygehuset, i den uge havde farmand hende alene, og jeg så hende måske 3 gange og under en time pr. gang, så små børn kan godt undvære deres mor hvis de har en ligeså stor omsorgsperson som så passer på dem.

Trot mere det handler om mødre der ikke vil indse at de nødvendigvis ikle er de eneste som kan formå at give deres babyer tryghed.

Undskyld mig men baby kan altså godt klare sig en time uden mor uden at tage skade. Var væk fra min søn 1 time da han var 3 uger gammel. Og det var min søster der passede ham hos hende selv og han har altså ikke taget skade. 

Synes det bliver blæst op til at det er skadeligt for baby med den ordning ts beskriver og der er altså noget pjat.

Ts synes du /i skal gøre hvad i føler er bedst for baby og jer. Så skal det nok gå. 

Først hvor er det godt I allerede nu er ved at have klare aftaler og du også tænker på hvad du kan klare, for ja måske er det optimale det var i eget hjem, men hvis du stivner af det så er det jo ikke det optimale alligevel for det vil baby mærke og reagere på og måske endda blive morsyg.

Jeg ville selv have enormt svært ved at gå fra min baby, men det handler om mig og ikke om baby.

Det eneste jeg tænkte da jeg læste det var at det ikke var meget tid farmand fik med kun 2x1 time om ugen, hvor baby måske endda sover - så kan du overhovedet få dig selv til det så for far/baby relationen ville det være fantastisk I kunne have fx en formiddag sammen alle 3 så far kan være med i alle facetter: vågen, lege, mad, skifte, måske endda bad osv... Og tænker når du også har en stor dreng kunne det måske give dig et rum til ham også i længere tid af gangen fordi der var en far til at tage den lille når det ikke lige handlede om mad... 

Og må så lige sige, at ja det lyder måske godt baby aldrig skal græde, aldrig skal vente. For det første kan en far jo også trøste, min mand var absolut den bedste trøster ved vores første barn - han kunne gå i timevis op og ned af gulvet med vores datter og give hende ro, hvor jeg kun kunne amme for at trøste.

For det andet når man har mere end et barn og måske står alene (enten enlig eller når manden er på arbejde eller andre steder) så er det næsten umuligt ikke at opleve at en af dem skal vente - og det råd jeg fik var det var bedst at lade baby vente, for for den store ville det opleves som et svigt. Og tænker man skal være umanerlig heldig man aldrig står i en situation alla: den store har slået sig og græder og lille baby vågner lige der. Jeg har stået der mange gange, og har altid brugt de sekunder der var vigtige for at få krammet den store og blevet enig om nu henter vi baby så vi også kan trørste ham - man er jo hverken blæksprutte eller i stand at dele sig fysisk i to eller tre eller fire alt efter hvor mange børn man har.

Baby15 skriver:

Det kan godt være det lyder sippet, men er nok meget farvet af undervisningen i psykologi og biologi .  

Hvilken udviklingspsykologisk skole er du farvet af? Jeg er ret sikker på, at nå det handler om tilknytning, svigt osv. så har de førende teoretikere/ psykologer, Stern ell. Bowlby ikke en 5 sekunders grænse eller lignende som en del af deres teser.

Faktisk er adskillelse, også for spædbørn, en vigtig brik i  udviklingen af den sikre tilknytning. 

Selvfølgelig kan ts med god samvittighed overlade barnet til bio far.

Jeg synes det lyder som en fin ide 

Jeg har selv fået bassen passet i en weekend om måneden fra han var 1 måned til han var ca halvandet år.... Og han har det fint 

Så længe man holder øje med barnet, så er det fint