Samvær hjemme hos far - nyfødt?! HJÆLP

Baby15 skriver:

Hellig? Bestemt  ikke  

er vel ikke mere hellig end dig, siger blot jeg gør hvad der er bedst for mine børn, ligesom du nok gør hvad du formoder er bedst 

Sorry for alle modspørgsmålene

Men hvad ville du have gjort i den situation jeg beskrev hvor jeg putter den store og den lille græder? 

Selvfølgelig kan far ha baby en time hos sig selv. Hvis baby sku blive ked kan han vel trøste og ellers er det ikke død og pine at baby græder lidt hvis ikke får kan trøste.. Min pige er 3 uger og jeg Gik med hunden en aften og var først hjemme 30 min senere hvor hun var blevet ked da hun var mere sulten, både baby og far klarede den, det var selvfølgelig i eget hjem Men det tror jeg helt ærligt ikke betyder det store så længe der er nogen til at drage omsorg.

Baby15 skriver:

Synes nu der er STOR forskel på nyfødt og 4 måneder gammel  

hvis barnet var 4 måneder med denne ordning, ville jeg ikke kunne se problemet hvis vi kun snakker en time 

Det er der også - men er det virkelig sekunder det handler om? Så tror jeg det er MANGE svigtede børn i Danmark. 

mor:) skriver:

Det er der også - men er det virkelig sekunder det handler om? Så tror jeg det er MANGE svigtede børn i Danmark. 

Jeg oplevede et par gange at baby havde grædt mens jeg var i bad, uden jeg havde hørt det - selvom jeg slukkede vandet hvert 3. minut og lyttede efter. Til trods for dette store svigt jeg har påført ham, har han ingen mistillid til hverken mennesker eller verdenen den dag idag.. Så tror man skal slappe lidt af 

mor:) skriver:

Sorry for alle modspørgsmålene

Men hvad ville du have gjort i den situation jeg beskrev hvor jeg putter den store og den lille græder? 

 

Jeg havde en datter på 12 måneder da han blev født, ved ikke hvad jeg ville have gjort, havde nok lige gået ind og skubbet til vuggen så han stoppede med at græde, (de har værelse ved siden af hinanden) 

også så S ikke blev ked af at D græd når hun blev puttet. 

Men når jeg puttede den bette hang det tit sammen med st jeg lige havde spist ham a, og så lå han og sov ved far. Eller i hans vugge lige ved siden a. 

Så det ikke noget jeg har haft problemer med  

Anonym skriver:

Jeg oplevede et par gange at baby havde grædt mens jeg var i bad, uden jeg havde hørt det - selvom jeg slukkede vandet hvert 3. minut og lyttede efter. Til trods for dette store svigt jeg har påført ham, har han ingen mistillid til hverken mennesker eller verdenen den dag idag.. Så tror man skal slappe lidt af 

Det kan godt være det lyder sippet, men er nok meget farvet af undervisningen i psykologi og biologi .  

Baby15 skriver:

Jeg havde en datter på 12 måneder da han blev født, ved ikke hvad jeg ville have gjort, havde nok lige gået ind og skubbet til vuggen så han stoppede med at græde, (de har værelse ved siden af hinanden) 

også så S ikke blev ked af at D græd når hun blev puttet. 

Men når jeg puttede den bette hang det tit sammen med st jeg lige havde spist ham a, og så lå han og sov ved far. Eller i hans vugge lige ved siden a. 

Så det ikke noget jeg har haft problemer med  

Men hvis jeg netop har spist ham af, og han derfor ligger i sin fars arme mens jeg går en tur - er det så anderledes? Hvordan kan baby tage skade af det? 

Baby15 skriver:

Det kan godt være det lyder sippet, men er nok meget farvet af undervisningen i psykologi og biologi .  

Det bliver man også nemt når man studerer noget Kender det godt selv

Anonym skriver:

Jeg søgte råd, måske fra nogle som havde gjort det samme. Jeg havde ikke regnet med at mor-politiet ville dukke op.. Er i også sådan nogle der skal sidde og dømme andre mødre, hvis de for eksempel vælger at give deres børn flaske frem for bryst, fordi det ikke passer ind i jeres perfekte lille verden? 

Nej jeg dømmer ikke hvis folk giver deres barn flaske, og dømmer heller ikke dig hvis du lader dit barn være ved din far, siger blot at det ville jeg aldrig kunne gøre og at jeg tror du ændrer mening efter du har født. 

Inden jeg fødte havde jeg også forestillinger om at mit barn skulle passes så hurtigt som muligt så jeg kunne komme ud og leve mit liv igen, men realiteten blev en anden, er knap så sej, og kan ikke lide at være væk fra hende endnu. Jeg har da været væk, men der var med en lille knude i maven. 

Og ja, man kan få det klaustrofobisk af at være sammen med sit barn hele tiden, men for mange mødre giver deres instinkter dem ikke andre valg  

Så, ikke noget dømmende herfra, vil blot have dig til at overveje at du kan ændre mening og så måske have andre muligheder i overvejelserne 

Baby15 skriver:

Jeg havde en datter på 12 måneder da han blev født, ved ikke hvad jeg ville have gjort, havde nok lige gået ind og skubbet til vuggen så han stoppede med at græde, (de har værelse ved siden af hinanden) 

også så S ikke blev ked af at D græd når hun blev puttet. 

Men når jeg puttede den bette hang det tit sammen med st jeg lige havde spist ham a, og så lå han og sov ved far. Eller i hans vugge lige ved siden a. 

Så det ikke noget jeg har haft problemer med  

Jeg har spist den lille af, og han lå og sov men han har nogle aftener ondt i maven så det er ikke bare at skubbe til vuggen. Min dreng er også tre og kan udtrykke sine følelser og han vil ikke have jeg går når jeg putter ham for så bliver han ked af det. Dit barn var yngre og mindre bevidst om lillesøster/bror. Det er noget helt andet når barnet er større - så simpelt er det ikke.