Baby15 skriver:
Men igen, min datter har heller aldrig gået lov at græde i længere tid ad gangen
de græder den tid det tager fra jeg høre dertil at komme op ad trappen .
Har aldrig stået i en situation hvor de begge har været ked af det. .. Så det skal jeg ikke kunne svare på
Heldige dig...
Men vil også sige sad jeg fx med et spil med den store tog jeg altså også lige tiden til at sige: hov lillebror græder, nu må mor lige rejse sig og så tager vi ham med her ind, og blev hun gal gik jeg da ikke bare men tog lige tiden og forklarede. Med 3 børn er det sket utallige gange at der er mere end der havde brug for mor og så smed jeg ikke bare alt fordi det var den mindste - brug for er jo mange ting, det er jo også at vide mor ikke vare går midt i det hele, men lige giver en forklaring osv.
Det kan jo også være den store der må vente, fx hvis man står med en baby på puslebordet og storesøster slår sig og det ikke alvorligt, så må hun jo også lige vente.
For mig er det et spørgsmål om at være lige i det jeg er i, og på den måde vise mine børn at jeg er - ej svært at forklare. Men det er fx også hvis jeg taler med den ene og den anden også vil sige mig noget, så må jeg sige: jeg lytter til dig om lidt for nu skal jeg høre det her færdigt. Ved godt snak ikke er som gråd, og jeg ville da helst have været så heldig så gråden aldrig faldt sammen med jeg var i gang med noget andet, men det gjorde den altså. Og andet er jo også at læse en bog, lave puslespil, give et kram, have et barn i bad osv. Og der gav jeg altid tiden til at forlade situationen roligt og ikke så det ene barn fik følelsen af jeg bare gav slip på alt fordi lillebror græd
Anmeld