Samvær hjemme hos far - nyfødt?! HJÆLP

Baby15 skriver:

Jeg er aldrig gået fra den store fordi den lille græd

jeg lod hende gå med, eller sagde jeg lige hentede lillebror. 

Vi har aldrig oplevet jalousi 

Nej det er også meget normalt når din datter ikke har været ældre.

Baby15 skriver:

Det må vi jo se til den tid  

men har tænkt mig at blive ved med at opdrage efter at de skal udvise forståelse overfor andre, især nu hvor der kommer en lille mere  

 

ingen forståelse? Jeg prøver lige igen... Jeg har gjort hvad der er bedst for mine børn, ligesom jeg formoder andre gør det samme. Jeg giver råd efter min mening og overbevisning. 

Jeg dømmer ikke, men har aldrig selv haft problemer. Folk der dropper amning dømmer jeg heller ikke, det er meget hårdt arbejde at få det til at fungere. Men gør det for mine børns skyld, fordi jeg mener det er bedst. 

Men selvom du ikke har oplevet det, så kan du vel godt sætte dig ind i andre situationer??

Som jeg skrev tidligere så kan du ikke  give svar på hvad du ville havd gjort i de forskellige situationer netop fordi det ikke er så ligetil. 

mor:) skriver:

Men selvom du ikke har oplevet det, så kan du vel godt sætte dig ind i andre situationer??

Som jeg skrev tidligere så kan du ikke  give svar på hvad du ville havd gjort i de forskellige situationer netop fordi det ikke er så ligetil. 

 

Så havde jeg gjort det samme  

jeg forventer ligeledes af mine børn når den lille kommer udviser forståelse . Og har tænkt mig st bruge samme metoder med grundig forklaring, og at gøre den lille til en del af dagligdagen . 

Baby15 skriver:

Så havde jeg gjort det samme  

jeg forventer ligeledes af mine børn når den lille kommer udviser forståelse . Og har tænkt mig st bruge samme metoder med grundig forklaring, og at gøre den lille til en del af dagligdagen . 

Dit svar fortæller intet om du kan sætte dig ind i andres situationer?

Baby15 skriver:

Det kan godt være det lyder sippet, men er nok meget farvet af undervisningen i psykologi og biologi .  

Jeg er nødt til at spørge på baggrund af dine meget firkantede tolkninger af udviklingspsykologien: Hvilket niveau læser du på - det kan da ikke være universitetet, der giver grobund for så unuancerede fortolkninger? Og hvilke teoretikere er det, der inspirerer dig? Jeg kan slet ikke genkende din udlægning. 

Baby15 skriver:

Så havde jeg gjort det samme  

jeg forventer ligeledes af mine børn når den lille kommer udviser forståelse . Og har tænkt mig st bruge samme metoder med grundig forklaring, og at gøre den lille til en del af dagligdagen . 

Det er meget at forvente af en to- og en treårig, at de skal udvise forståelse. Selvfølgelig har du ikke oplevet jalousi fra en etårig - i den alder kan de overhovedet ikke ræsonnere, at "nu går der måske noget fra mig, fordi mor har fået en baby" - men du står overfor en helt anden situation nu.

Jeg ved ikke, hvordan man  ikke gør en nyfødt til en del af dagligdagen? 

Baby15 skriver:

Så havde jeg gjort det samme  

jeg forventer ligeledes af mine børn når den lille kommer udviser forståelse . Og har tænkt mig st bruge samme metoder med grundig forklaring, og at gøre den lille til en del af dagligdagen . 

Så hvis du havde barn der har ondt i maven og større barn der har været vant til at være alene så ror du at du kan gøre det samme - det ville i min opik være meget synd at være det større barn

Først vil jeg sige til dig ts, at jeg synes sagtens at du kan gøre det på den måde. Også må jeg sige at hvis nogle psykologi studier siger at baby ikke har brug for far de første måneder, og at det kun er mor der må trøste, ja, så har jeg fejlet kraftigt, for her hjemme har far været en lige så stor del af "trøstningen" som jeg har, nærmest fra dag et af

Hck skriver:

Først vil jeg sige til dig ts, at jeg synes sagtens at du kan gøre det på den måde. Også må jeg sige at hvis nogle psykologi studier siger at baby ikke har brug for far de første måneder, og at det kun er mor der må trøste, ja, så har jeg fejlet kraftigt, for her hjemme har far været en lige så stor del af "trøstningen" som jeg har, nærmest fra dag et af

Vi har været tre fra hun var en måned(jeg passer hende), så vi har da også fejlet gevaldigt.

Selvfølgelig er moren nr.1 hvis der ammes, for det kan hun jo kun, men det er vel også det eneste hun kan som andre ikke kan. Kan ikke forstå bøger skriver at far slet ikke kan bruges, hvorfor er han der så?  Det er vel som at sige at man er enlig mor de første mange måneder.

Baby15 skriver:

Jeg er aldrig gået fra den store fordi den lille græd

jeg lod hende gå med, eller sagde jeg lige hentede lillebror. 

Vi har aldrig oplevet jalousi 

Jeg ville ikke byde mine børn det.. Så hver sin mening.. Og ja, jeg meldte nok for hårdt ud i første indlæg jeg citerede dig i, men når det er sagt, er min mening stadig den samme god dag!