Samvær hjemme hos far - nyfødt?! HJÆLP

Anonym skriver:

Men hvis jeg netop har spist ham af, og han derfor ligger i sin fars arme mens jeg går en tur - er det så anderledes? Hvordan kan baby tage skade af det? 

Nu ved jeg ikke hvor langt du vil gå væk, men min søn var jo også meget tryg ved hans far, han var der jo ligeså meget som jeg, det kommer dit barns far jo ikke til at kunne være. 

Forskellen er vel at jeg kan nå hen til barnet på få sekunder, det ville jeg ikke kunne hvis jeg ikke var i samme hus 

mor:) skriver:

Jeg har spist den lille af, og han lå og sov men han har nogle aftener ondt i maven så det er ikke bare at skubbe til vuggen. Min dreng er også tre og kan udtrykke sine følelser og han vil ikke have jeg går når jeg putter ham for så bliver han ked af det. Dit barn var yngre og mindre bevidst om lillesøster/bror. Det er noget helt andet når barnet er større - så simpelt er det ikke. 

Har også været heldig med mine børn, sov igennem da de var 5 -8 uger, og de har ikke haft problemer med maven eller andet. 

Måske mit syn var anderledes hvis jeg havde kolik barn, men det ved jeg ikke. 

Jeg  kan nu sagtens gå ind til D nu når jeg putter S, uden hun bliver ked af det, hun vil bare ikke have han græder når hun bliver puttet. 

Børn er forskellige  

Anonym skriver:

Hej alle,

Venter en søn til november. Faren og jeg er ikke sammen. Vi havde været sammen i få uger da jeg gik fra ham - vi passede ikke sammen, og jeg begyndte at få det direkte dårligt i hans selskab, og har det stadigvæk. Han er en skide sød fyr, det er bare mig der har problemer med andre mennesker. Vi snakker fint og er enige om hvordan det skal fungere med den lille - som han selvfølgelig skal have samvær med jævnligt fra dag 1! Han er babyens far og fortjener lige så meget som jeg et godt forhold til den lille.

Problemet er bare, at jeg på ingen måde har lyst til at samværet skal foregå i mit hjem. Vi har aftalt at samvær de første par måneder foregår en time af gangen, 2 gange om ugen. Herefter sættes det gradvist op, som nu det passer til babyen og vores liv.

Spørgsmålet går så på, kan jeg godt aflevere babyen hos ham når der skal være samvær? Eller SKAL det være hjemme hos mig? Jeg tænker at sørge for at babyen er godt mæt, køre baby hjem til sin far, og så gå en tur eller tage ned og kigge i nogle butikker, mens de hygger sig, bare de to, derhjemme hos ham i den ene time (gradvist længere tid jo ældre barnet bliver). Eller bliver barnet mon forvirret over det? Over at være et nyt sted? Uden mig? Jeg er jo aldrig længere end en SMS eller et opkald væk, hvis det nu er. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men jeg ønsker virkelig ikke at samværet skal foregå hjemme hos mig.

Kan man det? Altså etablere samvær i farens hjem allerede fra starten?

På forhånd tak for svar!

 

 

Hvis baby er blevet tryg ved far i løbet af den første måneds tid, kan jeg ikke se noget problem i det. En time er ikke lang tid. Og hvis der skulle opstå problemer, er du jo lige rundt om hjørnet, og kan komme tilbage. Som en anden også nævner, hvis baby har problemer med at du går, kan du jo bare blive. Det vil også være godt for baby at opleve jer sammen. Men hvis baby er tryg ved far, ser jeg intet i vejen for at du går ned på en café, læser en avis og spiser en frokost. Du vil helt sikkert også sætte stor pris på de små afbræk i hverdagen som singlemor.

Sandratoft skriver:

Nej jeg dømmer ikke hvis folk giver deres barn flaske, og dømmer heller ikke dig hvis du lader dit barn være ved din far, siger blot at det ville jeg aldrig kunne gøre og at jeg tror du ændrer mening efter du har født. 

Inden jeg fødte havde jeg også forestillinger om at mit barn skulle passes så hurtigt som muligt så jeg kunne komme ud og leve mit liv igen, men realiteten blev en anden, er knap så sej, og kan ikke lide at være væk fra hende endnu. Jeg har da været væk, men der var med en lille knude i maven. 

Og ja, man kan få det klaustrofobisk af at være sammen med sit barn hele tiden, men for mange mødre giver deres instinkter dem ikke andre valg  

Så, ikke noget dømmende herfra, vil blot have dig til at overveje at du kan ændre mening og så måske have andre muligheder i overvejelserne 

Har helt bestemt også andre muligheder klar.. Hvis ikke jeg kan aflevere ham, så bliver samvær jo i mit eget hjem, selvom det er noget jeg har meget meget lidt lyst til. Vi har ikke aftalt noget 100% faren og jeg, men det er en løsning vi overvejer. Og hvis den viser sig at fungere fint i praksis, ja så tror jeg at det kunne være rigtig fint  Det kommer selvfølgelig 100% an på vores barn, og hvad han er for en. For det skal passe til ham og hans personlighed. Han er det vigtigste, og derfor er det også lidt svært at lave gældende aftaler allerede nu - vi kender ham jo endnu ikke 

Baby15 skriver:

Nu ved jeg ikke hvor langt du vil gå væk, men min søn var jo også meget tryg ved hans far, han var der jo ligeså meget som jeg, det kommer dit barns far jo ikke til at kunne være. 

Forskellen er vel at jeg kan nå hen til barnet på få sekunder, det ville jeg ikke kunne hvis jeg ikke var i samme hus 

Ikke særlig langt. Faren bor ovenpå gågaden, så vil nok bare gå ned og kigge i butikkerne lige nede på gaden  Så det eneste der adskiller os er egentlig en trappe op på 1. sal + det løse 

Baby15 skriver:

Har også været heldig med mine børn, sov igennem da de var 5 -8 uger, og de har ikke haft problemer med maven eller andet. 

Måske mit syn var anderledes hvis jeg havde kolik barn, men det ved jeg ikke. 

 

Jeg  kan nu sagtens gå ind til D nu når jeg putter S, uden hun bliver ked af det, hun vil bare ikke have han græder når hun bliver puttet. 

Børn er forskellige  

Ja det kan du - men jeg spørge dig hvad du ville have gjort i min situation. Her er barnet 3 år og baby få uger. 

mor:) skriver:

Ja det kan du - men jeg spørge dig hvad du ville have gjort i min situation. Her er barnet 3 år og baby få uger. 

Jeg ville nok prøve st få den store til at forstå st jeg var nødt til lige at gå ind og se til lillebror. 

Min datter er 3 når den lille ny kommer, kan mere forestille mig hun vil med ind ved siden a hvis h*n græder. Og lade hende få en forståelse af at den lille lige havde brug for at jeg / vi måtte gå 2 min.

Baby15 skriver:

Jeg ville nok prøve st få den store til at forstå st jeg var nødt til lige at gå ind og se til lillebror. 

Min datter er 3 når den lille ny kommer, kan mere forestille mig hun vil med ind ved siden a hvis h*n græder. Og lade hende få en forståelse af at den lille lige havde brug for at jeg / vi måtte gå 2 min.

Hvis barnet har ondt i maven er det ikke to minutter og jeg holder ikke den store vågen for at han skal høre på baby græde og have ondt i maven

mit barn har været vant til at være alene og ikke at skulle dele opmærksomheden. Han er rigtig sød og kærlig overfor lillebror men lige puttesituationen har han kke lyst til vi bliver afbrudt i for så bliver han ked af det. 

mor:) skriver:

Hvis barnet har ondt i maven er det ikke to minutter og jeg holder ikke den store vågen for at han skal høre på baby græde og have ondt i maven

mit barn har været vant til at være alene og ikke at skulle dele opmærksomheden. Han er rigtig sød og kærlig overfor lillebror men lige puttesituationen har han kke lyst til vi bliver afbrudt i for så bliver han ked af det. 

Men igen, det har jeg jo svært ved at sætte mig ind i når min datter altid har delt opmærksomheden, og min søn aldrig har haft problemer maven. 

Baby15 skriver:

Men igen, det har jeg jo svært ved at sætte mig ind i når min datter altid har delt opmærksomheden, og min søn aldrig har haft problemer maven. 

Lige præcis - så at sige at man svigter barnet hvis man er mere end 5 sek. væk er måske lidt for sort/hvidt når nu man kan sidde i mange forskellige situationer der gør at man ikke kan være der indenfor 5 sek....bl.a. alenemødre der jo skal i bad, lave mad osv.