Hck skriver:
Først vil jeg sige til dig ts, at jeg synes sagtens at du kan gøre det på den måde. Også må jeg sige at hvis nogle psykologi studier siger at baby ikke har brug for far de første måneder, og at det kun er mor der må trøste, ja, så har jeg fejlet kraftigt, for her hjemme har far været en lige så stor del af "trøstningen" som jeg har, nærmest fra dag et af
Forskellen er jo også at de ikke bor sammen, så far ikke er en naturlig del af hverdagen
min kæreste har da trøstet lige så meget som mig.
Jeg har ærlig talt svært ved at se det omsorgsfulde i at give baby til far en time om ugen. Som du selv skriver, så sover baby sikkert og så kan de ikke knytte bånd? Og en time om ugen er også virkelig lidt, babyers hukommelse er rigtig dårlig, så der vil ingen genkendelse være fra gang til gang? Som nogle andre foreslår, så sæt en formiddag/eftermiddag af tre gange om ugen hvor i er sammen om barnet, pusler, bader og leger. Det vil i min optik være i barnets tarv, det andet lyder lidt som fars tarv (og jeg forstår godt at han gerne vil se barnet)
Overvej at sæt samværet op, en time om ugen er for lidt, og vær der sammen med barnet og farentil hyggelig samvær og ikke overvågning som andre dramatisk vil kalde det. 
Anmeld