Hvor er det modbydeligt!

lineog4 skriver:

Man kan bare være så sårbar så vreden er lige under huden og man kan ikke overskue at forstå andet end det konkrete og ikke alt det som ligger bagved.

Har hørt om mange der mistede børn der havde en vrede mod omgivelser i starten. Og ja vi andre kan se meningen måske var en anden men når man står med begge ben pænt placeret i helvede så har man ikke det overskud og slet ikke når chokket er i spil.  Jeg selv var ikke vred men mistede mit filter, alt hvad jeg tænkte og følte blev sagt - kunnr slet ikke beskytte mig selv

Det forstår jeg godt. Og det er egentlig også derfor jeg skriver som jeg skriver her i tråden - så TS måske, når hun har fået situationen på afstand, kan se at hendes fars intention var at trøste, også selvom det var et kikset forsøg. I stedet for at bære nag til ham over den samtale i lang tid fremover.

Nå jamen den røg jo hurtigt ud på et side spor jeg kan overhoved ikke rumme min egen sorg, hele oplevelsen kører op Deja vu, jeg ledte efter et puste rum men i stedet blev det en debat om sorg og om min far. 

Mami skriver:

Nå jamen den røg jo hurtigt ud på et side spor jeg kan overhoved ikke rumme min egen sorg, hele oplevelsen kører op Deja vu, jeg ledte efter et puste rum men i stedet blev det en debat om sorg og om min far. 

 

Har du andre steder du kan få pusterum? Jeg tænker på der er en del stedet på nettet for de som har mistet. Der er små engle og også lukkede grupper på facebook... når jeg har brug for pusterum er det der for der er ikke så mange ord....

Og husk du har ret til at være midt i sorgen, ikke kunne rumme den, rumme andre osv.  Jeg fastholdt retten til at være mærkelig i 1 år (jeg er så stadig mærkelig men det er en anden historie)

lineog4 skriver:

Har du andre steder du kan få pusterum? Jeg tænker på der er en del stedet på nettet for de som har mistet. Der er små engle og også lukkede grupper på facebook... når jeg har brug for pusterum er det der for der er ikke så mange ord....

Og husk du har ret til at være midt i sorgen, ikke kunne rumme den, rumme andre osv.  Jeg fastholdt retten til at være mærkelig i 1 år (jeg er så stadig mærkelig men det er en anden historie)

Jeg valgte egentlig bare et sted. 

Men nu hopper jeg i seng og håber på det hele er lidt lettere i morgen. 

Mami skriver:

Jeg valgte egentlig bare et sted. 

Men nu hopper jeg i seng og håber på det hele er lidt lettere i morgen. 

Sov godt.
Lys og varme tanker herfra

modesty skriver:

Jeg skal ikke kunne sige om smerten er den samme eller ej (har heldigvis aldrig prøvet hverken det ene eller det andet). Og jeg synes måske at TS' far kunne have tænkt sig lidt mere om.

Men når det så er sagt - så lyder det som om at han sagde det han sagde for at trøste, ikke for at svælge i sin egen sorg. Mange mennesker føler empati ved at relatere til en følelse de selv har haft - og de tror at de trøster ved at fortælle at de ved hvordan man føler.

Jeg har også oplevet en kvinde sige til mig at hun vidste præcis hvordan jeg havde det da jeg var i IVF behandling, fordi hun selv var lang tid om at blive gravid med sit 3. (!) barn - men jeg blev da ikke vred på hende selvom det var en ignorant ting at sige. For hun sagde det i god vilje og for at trøste mig. Og jeg synes at det er vigtigt at se på intentionen, også selvom handlingen er malplaceret.

Det er lige præcis det jeg har prøvet at forklare sådan ca.

Jeg er dybt rystet over manglen på situationsfornemmelse i denne tråd. FØJ! Tænk at sidde og få lyst til, at debattere trådstarters sorg over et mistet barn! Uanset om man føler sig ramt af det skrevne eller ej, så kan man vel give medfølelse eller simpelthen bare hoppe videre. 

Det var lige mit sure opstød - beklager jeg fortsætter diskussionen. Jeg takker af og undlader at læse de svar der måtte komme til mit indlæg. 

Kære ts! 

Det gør mig forfærdeligt ondt, at du har mistet dit lille barn. Og sikke en voldsom voldsom fødsel. Helt naturligt at datoen og blodet sender dig lige tilbage til dagen for to måneder siden...  Sender dig tusindvis og tanker og kram <3

Lilotte87 skriver:

Jeg er dybt rystet over manglen på situationsfornemmelse i denne tråd. FØJ! Tænk at sidde og få lyst til, at debattere trådstarters sorg over et mistet barn! Uanset om man føler sig ramt af det skrevne eller ej, så kan man vel give medfølelse eller simpelthen bare hoppe videre. 

Det var lige mit sure opstød - beklager jeg fortsætter diskussionen. Jeg takker af og undlader at læse de svar der måtte komme til mit indlæg. 

Kære ts! 

Det gør mig forfærdeligt ondt, at du har mistet dit lille barn. Og sikke en voldsom voldsom fødsel. Helt naturligt at datoen og blodet sender dig lige tilbage til dagen for to måneder siden...  Sender dig tusindvis og tanker og kram <3

Mange tak 

Mami skriver:

Mange tak 

Det skulle selvsagt aldrig have været en debat - men personligt kunne jeg ikke læse og blot lade være at kommentere da det jo også var min lille datter der kom i spil (i mit hoved).

Håber hullet er bare lidt mindre i dag - ved godt det stadig er der. 

Lilotte87 skriver:

Jeg er dybt rystet over manglen på situationsfornemmelse i denne tråd. FØJ! Tænk at sidde og få lyst til, at debattere trådstarters sorg over et mistet barn! Uanset om man føler sig ramt af det skrevne eller ej, så kan man vel give medfølelse eller simpelthen bare hoppe videre. 

Det var lige mit sure opstød - beklager jeg fortsætter diskussionen. Jeg takker af og undlader at læse de svar der måtte komme til mit indlæg. 

Kære ts! 

Det gør mig forfærdeligt ondt, at du har mistet dit lille barn. Og sikke en voldsom voldsom fødsel. Helt naturligt at datoen og blodet sender dig lige tilbage til dagen for to måneder siden...  Sender dig tusindvis og tanker og kram <3

Det er nu engang en debatside, og jeg synes faktisk der kommer rigtig gode synspunkter og pointer frem, som ts kunne prøve at bruge i forhold til sin far, i stedet for at afskrive ham med det samme. Ts skriver også at der er mere til historien end det vi ved, og så er det også svært at sætte sig ind i, vi skriver blot ud fra det vi får oplyst.