Hvor er det modbydeligt!

Isabella_mor skriver:

nu er der jo forskel på hvordan du føler og hvordan andre føler.

der er ingen der "vinder" ved at have mistet et barn. desværre.

og når folk har været i nogenlunde samme situation vil de jo kun bringe det på banen når man står og har mistet for at vise at de kan tale med om sorgen. 

sorgen kan være den samme hos den som mister i uge 15 som hos den der mister i uge 30. det er jo kun børnenes størrelser der er forskellige. Moderfølelserne og forventningerne er typisk ens og det er jo bla. DET der bliver skudt til grunden, som gør at følelserne måske føles som det samme..

hvorfor har dem der har mistet ved en SA ikke ret til at sørge over tabet på samme måde som dem der oplever at miste på et senere tidspunkt.. de skulle jo også have været forældre.. og de blev de ikke.. brug dog hinanden til at tale med hinanden om det i stedet for at måle jeres tab og gå op i det som var det en konkurrence. 

det er jo ikke fordi folk synes det er sjovt eller at nogen "vinder" ved at have mistet på et tidspunkt.. der findes jo også forældre der mister deres børn når de er 2,3 og 13 år. skulle de så også sige at dem som har mistet sit barn selvom det blev født på et tidspunkt hvor det kunne overleve, ikke har ret til at sørge og dele deres sorg med dem fordi at de ikke mistede deres barn på det "rigtige" tidspunkt..??

 

 

Det er så rigtigt som det er sagt.

Isabella_mor skriver:

nu er der jo forskel på hvordan du føler og hvordan andre føler.

der er ingen der "vinder" ved at have mistet et barn. desværre.

og når folk har været i nogenlunde samme situation vil de jo kun bringe det på banen når man står og har mistet for at vise at de kan tale med om sorgen. 

sorgen kan være den samme hos den som mister i uge 15 som hos den der mister i uge 30. det er jo kun børnenes størrelser der er forskellige. Moderfølelserne og forventningerne er typisk en og det er jo bla. DET der bliver skudt til grunden, som gør at følelserne måske føles som det samme..

hvorfor har dem der har mistet ved en SA ikke ret til at sørge over tabet på samme måde som dem der oplever at miste på et senere tidspunkt.. de skulle jo også have været forældre.. og de blev de ikke.. brug dog hinanden til at tale med hinanden om det i stedet for at måle jeres tab og gå op i det som var det en konkurrence. 

det er jo ikke fordi folk synes det er sjovt eller at nogen "vinder" ved at have mistet på et tidspunkt.. der findes jo også forældre der mister deres børn når de er 2,3 og 13 år. skulle de så også sige at dem som har mistet sit barn selvom det blev født på et tidspunkt hvor det kunne overleve, ikke har ret til at sørge og dele deres sorg med dem fordi at de ikke mistede deres barn på det "rigtige" tidspunkt..??

 

 

Uanset hvad kan min situation ikke samelignes med en abort, for det er ikke samme ting! Og det er slet ikke denne her tråd skulle handle om. 

Jeg smutter herfra igen, ingen skal sidde og debattere mine følelser, jeg har ikke brug for at hører om hvor synd det er for min far, der ligger en masse andet bag jeg ikke har tænkt mig at udlevere. 

Farvel og tak. 

Mami skriver:

Nej det er det ikke. Og det kan slet ikke diskuteres. 

Jeg tænker så lidt...hvornår har man så lov til at føle sorg..i følge din målestok???

Yurie skriver:

Nu har jeg hverken født eller haft en abort, men føder man, hvis man har en sa, for er det ikke før uge 12? 
Faren siger jo at hun har født tre gange på toilettet og de lagde det i poser, så må der da have været et barn. 

Ja, undskyld min uvidenhed.. (og om du overhovedet kan svare på det)

Der må jeg være dig svar skyld  Har ikke prøvet det . " kun at vores foster var gået til ved NF skanning.

men tror måske nogle oplever at fosteret kommer ud ved SA, hvor meget og lidt ved jeg ikke.

er ligeså uviden son dig på dette område.

men tænker alligevel der er en verden til forskel i de 2 situationer. 

SussieThyssen skriver:

Jeg tænker så lidt...hvornår har man så lov til at føle sorg..i følge din målestok???

Tror ærligt ikke de handler om sorg over at have mistet eller jo. Men jeg ville ski godt nok være ked af folk sammenlignede deres SA med at have mistet et leve dygtigt foster som i TS tilfælle. 

Mami skriver:

Nej det er det ikke. Og det kan slet ikke diskuteres. 

Som Isabella_mor siger, det er hvad du føler, men Sussie føler at det er. Hvorfor er det ene forkert og det andet rigtigt?

Vi føler alle sorg på forskellige måder og det skal vi have ret til, og så er det ikke fair at der sidder en og siger at det ikke kan sammenlignes. For hvis man har prøvet begge dele, er det så kun det barn der var mere end 12uger man kan føle sorg overfor, fordi det var et barn og ikke bare et foster? Har man ikke nået at få forældrefølelser før 12uge?

Ja, som sagt jeg har ikke prøvet det(så overfald mig ik), men det er bare mine tanker. 

Jeg ville da have den støreste sorg om jeg mistede et barn, i uge 9, 12, eller 30uge, for det var stadigvæk mit barn og det nåede aldrig at leve, og jeg vil aldrig se det vokse op og savne/mangle det resten af mit liv. 

Mami skriver:

Uanset hvad kan min situation ikke samelignes med en abort, for det er ikke samme ting! Og det er slet ikke denne her tråd skulle handle om. 

Jeg smutter herfra igen, ingen skal sidde og debattere mine følelser, jeg har ikke brug for at hører om hvor synd det er for min far, der ligger en masse andet bag jeg ikke har tænkt mig at udlevere. 

Farvel og tak. 

selve handlingen som fysisk del, nej det kan ikke sammenlignes, det er ligesom at samligne at løbe to km med at løbe 20 km. men følelserne du sidder med kan du jo ikke sige at folk der har oplevet en sen abort ikke også sidder med.. det kan jo have været lige så hårdt for den som har løbet to km, som for den der har løbet 20.

det som de har til fælles er at de har løbet, (i dit tilfælde ventet et barn) nogle nåede målet, nogle kom ikke i mål og stoppede halvvejs, men de var stadig med i løbet..

giver det mening... 

bøllen skriver:

Der må jeg være dig svar skyld  Har ikke prøvet det . " kun at vores foster var gået til ved NF skanning.

men tror måske nogle oplever at fosteret kommer ud ved SA, hvor meget og lidt ved jeg ikke.

er ligeså uviden son dig på dette område.

men tænker alligevel der er en verden til forskel i de 2 situationer. 

Så jeg er ikke den eneste uvidende omkring det.. ikke at jeg håber at jeg får viden om det en dag. 

Ja, det har du nok ret i, men igen vi føler alle sorg på forskellige måder. 
Ja det er anderledes, når det faktisk er et barn der kommer ud, men om jeg mistede som SA eller længere henne, ville jeg være lige ulykkelig, for det var mit barn, om det var et barn eller ej. 

Og det lyder som om Ts´far oplever ting voldsommere, anderledes end Ts, og hvis jeg vidste det om min far, så ville jeg nok lade det ligge, for sådan var han. Han ser det som det samme, Og ja, det er jo nok ikke, men det er hans sorg og den skal han have lov til at have. Det er vel bare at fortælle ham, at det ikke føler at det er det samme, fordi hendes faktisk var født og et barn, ikke et foster. 

bøllen skriver:

Tror ærligt ikke de handler om sorg over at have mistet eller jo. Men jeg ville ski godt nok være ked af folk sammenlignede deres SA med at have mistet et leve dygtigt foster som i TS tilfælle. 

Det er jo netop det...folk føler forskelligt..jeg har prøvet rumlen...og føler sorg over mine mistede børn.
Jeg har fået et hav af SA'er mellem uge 10 og 20..og har også mistet i uge 26, uge 32 og 36..men det ER slemt..og kun jeg kan dømme om hvad jeg føler omkring mit...men...derfor må man også rumme plads til at andre føler på en anden måde om deres.
Nogle føler meget, andre føler lidt.

Jeg skal ikke blande mig i hvilke konflikter TS har med sin far, men hun lægger et indlæg ind og skælder ud på sin far, og vil ikke give ham lov til at have sine følelser for det han har oplevet.
Det er det jeg opponerer imod.
Meningen med tråden er vel, at man skal kunne sige sin mening, om hvad faren har sagt....eller???

Det er hårdt at miste..uanset hvad..set med mine øjne..

Isabella_mor skriver:

nu er der jo forskel på hvordan du føler og hvordan andre føler.

der er ingen der "vinder" ved at have mistet et barn. desværre.

og når folk har været i nogenlunde samme situation vil de jo kun bringe det på banen når man står og har mistet for at vise at de kan tale med om sorgen. 

sorgen kan være den samme hos den som mister i uge 15 som hos den der mister i uge 30. det er jo kun børnenes størrelser der er forskellige. Moderfølelserne og forventningerne er typisk ens og det er jo bla. DET der bliver skudt til grunden, som gør at følelserne måske føles som det samme..

hvorfor har dem der har mistet ved en SA ikke ret til at sørge over tabet på samme måde som dem der oplever at miste på et senere tidspunkt.. de skulle jo også have været forældre.. og de blev de ikke.. brug dog hinanden til at tale med hinanden om det i stedet for at måle jeres tab og gå op i det som var det en konkurrence. 

det er jo ikke fordi folk synes det er sjovt eller at nogen "vinder" ved at have mistet på et tidspunkt.. der findes jo også forældre der mister deres børn når de er 2,3 og 13 år. skulle de så også sige at dem som har mistet sit barn selvom det blev født på et tidspunkt hvor det kunne overleve, ikke har ret til at sørge og dele deres sorg med dem fordi at de ikke mistede deres barn på det "rigtige" tidspunkt..??

 

 

For mig handler det ikke om at fratage retten til at sørge over en sa, men om at få retten til at sørge over en sa uden at skulle indskrive sig i en diskurs om et mistet barn. Det handler om retten til at finde en samhørighed . Jeg ville fx synes det et så forfærdelig at opleve at ens lille foster ryger yd i toilettet - dywbt traumatisk og intet i min historie om Lia kan jeg sammenligne med det. Og en med en sa vil nok også gerne sige sig fri fra for ar skulle forholde sig en del af min historie....

Jeg kan ikke forstå hvorfor det er så magtpåliggende at det skal være ens. Og jeg kan heller ikke forstå hvorfor det at sige det ikke er ens er det samme som at sige det ene er værre eller mere rigtigt.  Jeg vil fastholde det er forskelligt men begge er en sorg ligesom der også er en forskel på at miste en på 5 år og en nyfødt og en på 40