Hvor er det modbydeligt!

Isabella_mor skriver:

selve handlingen som fysisk del, nej det kan ikke sammenlignes, det er ligesom at samligne at løbe to km med at løbe 20 km. men følelserne du sidder med kan du jo ikke sige at folk der har oplevet en sen abort ikke også sidder med.. det kan jo have været lige så hårdt for den som har løbet to km, som for den der har løbet 20.

det som de har til fælles er at de har løbet, (i dit tilfælde ventet et barn) nogle nåede målet, nogle kom ikke i mål og stoppede halvvejs, men de var stadig med i løbet..

giver det mening... 

 

 

Åhh hvor er det bare smukt sagt

Isabella_mor skriver:

selve handlingen som fysisk del, nej det kan ikke sammenlignes, det er ligesom at samligne at løbe to km med at løbe 20 km. men følelserne du sidder med kan du jo ikke sige at folk der har oplevet en sen abort ikke også sidder med.. det kan jo have været lige så hårdt for den som har løbet to km, som for den der har løbet 20.

det som de har til fælles er at de har løbet, (i dit tilfælde ventet et barn) nogle nåede målet, nogle kom ikke i mål og stoppede halvvejs, men de var stadig med i løbet..

giver det mening... 

 

 

Nu var det ikke en sen abort der blev skrevet om men en sa før uge 12.

Personligt opfatter jeg man har mistet et barn rimelig tidligt. Har mødt mødre der havde mistet i 19. Uge - men der er en usynlig grænse for mig.  Har tænkt over den og debatteret den ofte. Men en af de ting jeg kan sige er når det ikke så meget handler om moren men om barnet, når jeg kan føle det mennesker jeg sidder over for er blevet mor. Svært at  forklare. 

For mig må jeg sige at alle har ret til at føle det de gør men jeg kæmper også for min datter og jeg ved hun var noget andet i uge 8 end den pige jeg ammede, skiftede ble på og lagde i graven

I guder . 

Det handler ikke  om alle andres sorg, følelser og ret til at sørge! 

Det handler om min sorg, det er præcis 2 måneder siden i dag jeg fødte jeg græder stadig dagligt og går i behandling, jeg ringer til ham for at få trøstede ord men i stedet ender jeg med at sidde og skulle rumme hans 20 år gamle sorg, det er for meget for mig i dag, jeg forsøger at sige fra men bliver ikke hørt og ligger på. 

Finder senere udaf der er pyntet rigtig meget på detaljerne, 

oven i hatten er det nøjagtig 2 måneder siden jeg vågnede med blod ned af benene og fødte vores søn i et ekstremet voldsomt kejsersnit, med en bedøvelse i ryggen der ikke virkede, fuld nakose, blod tab og et ar der gør så ondt! Fejl fra lægernes side i graviditeten og lign. Moderkage løsningen kunne være opdaget. 

Og lige præcis i det har jeg fået mens og har derfor "glæden" af en fuld de ja vu. 

Og nej der var ikke lagt op til debat, det var lagt op til det jeg skrev, dagen i dag er led og modbydelig og jeg har brug for luft. 

 

Jeg sidder lidt og bliver en smule ramt nu..

Jeg har oplevet en MA i uge 9, men så sent som idag har jeg født den meste perfekte lille bitte dreng uge 20+4, som jeg har set meget aktiv 2 gange og foruden hørt hans hjerteslag flere gange og havde givet ham et navn, og det lyder ikke ligefrem som om jeg har samme ret til at sørge som hvis det var sket nogle uger senere?! Håber bestemt jeg har misforstået.

Til TS det gør mig rigtig ondt og den 22 er bare en rigtig lorte daf!

Mami skriver:

I guder . 

Det handler ikke  om alle andres sorg, følelser og ret til at sørge! 

Det handler om min sorg, det er præcis 2 måneder siden i dag jeg fødte jeg græder stadig dagligt og går i behandling, jeg ringer til ham for at få trøstede ord men i stedet ender jeg med at sidde og skulle rumme hans 20 år gamle sorg, det er for meget for mig i dag, jeg forsøger at sige fra men bliver ikke hørt og ligger på. 

Finder senere udaf der er pyntet rigtig meget på detaljerne, 

oven i hatten er det nøjagtig 2 måneder siden jeg vågnede med blod ned af benene og fødte vores søn i et ekstremet voldsomt kejsersnit, med en bedøvelse i ryggen der ikke virkede, fuld nakose, blod tab og et ar der gør så ondt! Fejl fra lægernes side i graviditeten og lign. Moderkage løsningen kunne være opdaget. 

Og lige præcis i det har jeg fået mens og har derfor "glæden" af en fuld de ja vu. 

Og nej der var ikke lagt op til debat, det var lagt op til det jeg skrev, dagen i dag er led og modbydelig og jeg har brug for luft. 

 

Og du har behov for et virtuelt kram og husker (og oplever stadig) dejavu og så vidste man hvad den dag ville indeholde. Som skrevet tidligere havde jeg det også dårlig med den første mens. Kom til scanning men skulle igennem skadestuen som for mig var dejavu og gjorde min krop lukkede ned ligesom i chokket.

Husk at lytte til din krop for den husker også....

Og ja så er datoer noget underligt noget. Det tog en del år før jeg ikke var helt bevidst om hver gang vi ramte d.14. I hver måned

JH12 skriver:

Jeg sidder lidt og bliver en smule ramt nu..

Jeg har oplevet en MA i uge 9, men så sent som idag har jeg født den meste perfekte lille bitte dreng uge 20+4, som jeg har set meget aktiv 2 gange og foruden hørt hans hjerteslag flere gange og havde givet ham et navn, og det lyder ikke ligefrem som om jeg har samme ret til at sørge som hvis det var sket nogle uger senere?! Håber bestemt jeg har misforstået.

Til TS det gør mig rigtig ondt og den 22 er bare en rigtig lorte daf!

Jo for din søn var et barn, altså ikke et foster. 

Det var ts´far der mente at han havde den samme sorg, fordi hans kæreste havde haft 3 sa før uge 12, men det mente ts ikke, fordi det ikke var et barn, som det hun havde født. 

Om din søn havde været mindre end uge 20, havde du selvfølgelig også lov til at sørge. Alle har lov til at sørge, ligemeget hvor når man mister et barn. 

håber at du har det godt.

lineog4 skriver:

Og du har behov for et virtuelt kram og husker (og oplever stadig) dejavu og så vidste man hvad den dag ville indeholde. Som skrevet tidligere havde jeg det også dårlig med den første mens. Kom til scanning men skulle igennem skadestuen som for mig var dejavu og gjorde min krop lukkede ned ligesom i chokket.

Husk at lytte til din krop for den husker også....

Og ja så er datoer noget underligt noget. Det tog en del år før jeg ikke var helt bevidst om hver gang vi ramte d.14. I hver måned

Årh mange tak  

Du ramte hovedet på sømmet 

JH12 skriver:

Jeg sidder lidt og bliver en smule ramt nu..

Jeg har oplevet en MA i uge 9, men så sent som idag har jeg født den meste perfekte lille bitte dreng uge 20+4, som jeg har set meget aktiv 2 gange og foruden hørt hans hjerteslag flere gange og havde givet ham et navn, og det lyder ikke ligefrem som om jeg har samme ret til at sørge som hvis det var sket nogle uger senere?! Håber bestemt jeg har misforstået.

Til TS det gør mig rigtig ondt og den 22 er bare en rigtig lorte daf!

Selvsagt har du ret til at sørge over din søn (Tillykke med ham), skal ikke kunne tale for alle men for mig er han et lille barn selvom han juridisk først bliver det om et par uger.

Og du er blevet mor til en unik dreng.

SussieThyssen skriver:

Jeg synes det er rigtigt synd for dig, at du har mistet dit lille barn.
Men jeg kommer også til at sige dig imod..for JO det er det samme..jeg har været gennem det hele, og tabet ER det samme...for MIG var det.

Du har din sorg..og føler dit omkring det du har oplevet..men din far har lige så meget ret til at føle en lige så stor sorg om sit.
Så din sorg til trods, så kan du ikke være bekendt at nedgøre hans tab, og slet ikke kalde det modbydeligt (måske har jeg misforstået din mening med overskriften)

Jeg har selv siddet med et barn der levede i 2 timer og set ham dø, men jeg har også siddet med 2 dødfødte og hver eneste var et bundløst dyb af sorg og tab.
Jeg synes at du skal glæde dig over at du trods alt havde de dage sammen med dit barn, at du nåede at få den tid, det gjorde vi andre ikke....heller ikke din far.

Kærligst
Sussie

Jeg skal ikke kunne sige om smerten er den samme eller ej (har heldigvis aldrig prøvet hverken det ene eller det andet). Og jeg synes måske at TS' far kunne have tænkt sig lidt mere om.

Men når det så er sagt - så lyder det som om at han sagde det han sagde for at trøste, ikke for at svælge i sin egen sorg. Mange mennesker føler empati ved at relatere til en følelse de selv har haft - og de tror at de trøster ved at fortælle at de ved hvordan man føler.

Jeg har også oplevet en kvinde sige til mig at hun vidste præcis hvordan jeg havde det da jeg var i IVF behandling, fordi hun selv var lang tid om at blive gravid med sit 3. (!) barn - men jeg blev da ikke vred på hende selvom det var en ignorant ting at sige. For hun sagde det i god vilje og for at trøste mig. Og jeg synes at det er vigtigt at se på intentionen, også selvom handlingen er malplaceret.

modesty skriver:

Jeg skal ikke kunne sige om smerten er den samme eller ej (har heldigvis aldrig prøvet hverken det ene eller det andet). Og jeg synes måske at TS' far kunne have tænkt sig lidt mere om.

Men når det så er sagt - så lyder det som om at han sagde det han sagde for at trøste, ikke for at svælge i sin egen sorg. Mange mennesker føler empati ved at relatere til en følelse de selv har haft - og de tror at de trøster ved at fortælle at de ved hvordan man føler.

Jeg har også oplevet en kvinde sige til mig at hun vidste præcis hvordan jeg havde det da jeg var i IVF behandling, fordi hun selv var lang tid om at blive gravid med sit 3. (!) barn - men jeg blev da ikke vred på hende selvom det var en ignorant ting at sige. For hun sagde det i god vilje og for at trøste mig. Og jeg synes at det er vigtigt at se på intentionen, også selvom handlingen er malplaceret.

Man kan bare være så sårbar så vreden er lige under huden og man kan ikke overskue at forstå andet end det konkrete og ikke alt det som ligger bagved.

Har hørt om mange der mistede børn der havde en vrede mod omgivelser i starten. Og ja vi andre kan se meningen måske var en anden men når man står med begge ben pænt placeret i helvede så har man ikke det overskud og slet ikke når chokket er i spil.  Jeg selv var ikke vred men mistede mit filter, alt hvad jeg tænkte og følte blev sagt - kunnr slet ikke beskytte mig selv