Min mor er gravid!

Gravid95 skriver:

Gud, hvor er det bare ærgerligt med alle de negative kommentere som endda handler om noget helt andet. Så vidt jeg har forstået, handler dit indlæg ikke om alder men om at i har prøvet i lang tid på at få nummer 2 og pludselig er din mor også gravid. Det kan jeg godt forstå, specielt når det er sket 2 gange og jeg ville da også gå rundt med en æv følelse! Nu ved jeg ikke om nogen har set filmen: "Du kan vente dig" men den er god på mange måder, også omkring det her emne. Der er f.eks et par der prøver i et ordenligt stykke tid at blive gravide, det bliver de endelig og pludselig, bum, så er mandens far og hans nye kone gravid og ikke kun med én men med tvillinger oveni det så når det andet par viser deres 2D scanningsbillede viser faren deres 4D scannings video af tvillingerne, tvillingemoderen nyser engang og så er de ude mens det andet par går i gennem kejsersnit og stort blodtab. Så kan man selvfølgelig godt fornemme, at faren og konen prøver at "overgå" de to andre for sådan vil det selvfølgelig føles at være i det ene pars sko. Er det lidt alla den følelse du står tilbage med trådstarter? Jeg kan i hvert fald godt følge din skuffelse og vrede, men lad det stilne lidt af, slap af og nyd din graviditet det er jo en dejlig tid du går ind i uanset om din mor også er gravid eller ej. Held og lykke med det hele

Det er i hvert fald følelsen af at de tager noget fra os, fra familien... Det er svært at forklarer. Jeg tænker hele tiden : det her er mit liv, jeg skal resten af mit liv leve med at mine børn aldrig får det forhold til mine forældre jeg ved de kunne have fået. Og det gør mig så trist at jeg tænker , så er det nemmere og skærer dem væk...... Men ja, det er jo heller ikke bare ligetil.....

Carina:-) skriver:

Ved ikke om det er egoistisk.

Men tænker at man ikke kan regne med at det som man synes er specielt for en selv,absolut er det samme for andre.

Vi har jo set utallige tråde om personer som er skuffede over deres forældres manglende begejstring over et barnebarn.

Og helt ærligt så forstår jeg slet ikke at man ikke kan se det fede i at ens barn får en jævnalderende kammerat,istedet for at se det som en konkurrent,

Og igen så står det ingen steder at bedsteforældre partou skal smide deres eget liv til siden fordi deres børn har valgt at formere sig (Skrevet med et glimt i øjet )

jeg ser det ikke som en konkurrent , sådan har jeg aldrig set på børn imellem. Men nu er det jo altså ikke bare 1 gang. Det er 2 gange, ved hvert af mine børn, måske det sidste barn jeg får pga mine fertilitets problemer ....... Og det er fandme hårdt, så kan andre sige hvad de vil.. 

Jeg kan filme godt forstå dig.
Jeg ville blive SÅ skuffet hvis det var mig der stod i den situation.

Jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg er røv egoistisk og jeg vil fandme have min mor skal være mormor og ikke mor til et lille spædbarn igen....
Og ja jeg ville også føle der blev taget noget fra mine børn i forhold til et bedsteforældre forhold....

Men jeg er også en af dem der synes 42 måske er for gammelt til at få børn.... Især når man allerede har så gamle børn....

Anonym skriver:

jeg forstår hvad du mener. men sådan hænger det bare ikke sammen. min mor var IKKE støttende i vores kamp mod en baby mere.. hun var grov og til tider ond. fordi det var noget hun ikke forstod, ikke kendte til. jeg aner ikke hvor mange gange jeg har hørt at jeg burde stoppe fertilitetsbehandlingen, tage til min egen læge og hører hendes syn, for fertilitetslæger var ikke til for os der ikke kan få børn. jeg skulle bare spise det rigtige (har pco) og så lade det komme når det kom. (af ingen særlig grund) vores barn ville sikkert lide skade osv.... igen, uden nogen særlig grund.. det var ting hun bare kunne slynge ud sådan ud af det blå.. 

min mor tænker bestemt ikke på mine følelser i det her, det kan jeg sige helt sikkert. hun tænker ikke på andres følelser når det er noget der går "imod" hendes egne meninger og holdninger og/af valg. 

og til sidst så kender hun ikke til mine følelser omkring min yngste lillebror, andet end at hun selvfølgelig ved vi intet bånd har kunnet danne, hvilket egentlig er deres fejl som forældre, i og med at ingen må passe ham, eller gøre noget med/ved ham som de ikke lige mener han gider på det pågældende tidspunkt, de lader ham leve i en bobbel, en bobbel siddende på deres skød 24/7.....

 

Sådan som jeg læser det, har dine problemer med din mor intet at gøre med at hun vælger at få et barn til. Det er blot et punkt du kan slå ned på. Men jeres problemer er meget mere grundlæggende. Du mener at hun er egoistisk, ikke bakker op om dine valg, kritiserer dig for meget. Og så er der sikkert også et element at jalousi - både over at hun får flere børn når nu du ikke føler at hun er en god nok mor for dem hun har i forvejen, og måske også lidt fordi hun selv har enormt nemt ved at blive gravid når du ikke har det.

Jeg forstår godt dine følelser. Hvad f*nden bilder hun sig ind ikke at bakke op om dit ønske om at få en toer, når hun så selv går hen og bliver gravid igen. Jeg synes ærligt talt hun lyder som en ret nederen person. Ikke fordi hun vælger at få flere børn, og få dem oven i dine, men fordi hun bare ikke lyder rar. Hun bakker ikke op om dig og dine beslutninger, og i stedet for at støtte dine valg som forælder, kritiserer hun dig.

Jeg har desværre ikke nogen god løsning til hvad du skal gøre, men bare sige at jeg godt forstår dig. Jeg tror måske at folk er så uforstående overfor dine følelser, fordi du ikke får forklaret nok omkring jeres situation i start-indlægget.

Muhmi skriver:

Men køber de selv mærketøjet og de dyre ting til deres barn, eller er det noget du gør? For hvis de selv gør, så er de jo altså voksne mennesker og tjener jo deres egne penge og styrer da helt selv hvad de vælger at give deres barn på.

Er du sur over at du ikke får de ting som ellers ville have været gået til dit barn?

 

Kan godt være jeg tolker meget forkert og ja jeg tolker... Men du lyder helt utroligt forkælet og egocentreret.. Og jeg håber at jeg tager fejl.. Men jeg kan ikke lade være med at lave himmelvendte øjne, for nøj hvor er det da et luksusproblem, sådan at dine forældre vil have flere børn.. 

Jeg kan godt forstå at du synes det er surt de bare vupti bliver gravide, men det er jo altså ikke deres skyld at du ikke gør?

Op med hagen, de er dine forældre og de har altså ret til at gøre som de synes er bedst for deres familie

 

Årh det er svært når man skal forklarer sig over skrift. Jeg er fuldstændig ligeglad med om min mor mener jeg ikke skal køBe det ene, eller jeg skal købe det andet. Hvor ville jeg ønske det bare var det, og punktum. Men min mo. Hun skaber sig, hun kan gå så langt som at svine os til som forældre, hvis vi "modsætter" os. Hun har mindst 3 gange de sidste 2 år skåret hånden af os (næsten hver gang op til jul, fedt!) fordi vi såmænd bare var uenige med hende og gør hvad vi synes bedst. Og vi snakker ikke om omsorssvigt osv, men simple ting som tøj, penge, udstyr osv. 

Fx, da vores barn var nyfødt ville jeg gerne have tripp trapp og så det der newborn sæt, min mor var over mig i flere uger! Jeg kunne ikke tillade mig at sige økonomien var stram (vi er jo ikke rige, og min mor var med når jeg handlede stort ind fordi vi ikke selv havde bil), jeg havde slet ikke brug for sådan et sæde det var ikke nødvendigt og penge spild, jeg var faktisk snotdum hvis jeg investerede i det osv osv. Da min mor blev gravid var det noget af det første udstyr der blev købt!!!! Og det er selvfølgelig en lille ting, men sådan er det med ALT! 

Anonym skriver:

Og det er jeg også. Vi har prøvet at få nummer 2 i 2 år og 1 år i behandling. Men det er ikke første gang! Nej, da vi fik vores første, det blev hun sørme også gravid, og fik sig en lille efternøler som nu er 1 år (vores barn er 2) . Ja, og nu igen!!! Hun er 42 år, og min far lidt ældre. Jeg er SÅ vred! Hun benægter det, men har funder ud af at hun har droppet noget skole værk, efteruddannelse, pga "nyopdaget graviditet" og udover det så kan jeg bare SE og HøRER hun er gravid. Æder mærkelige ting osv. 

Jeg er vred, såret og skuffet! Hvad i alverden skal jeg gøre? Kan næsten ikke forholde mig til min lillebror (efternøleren) fordi vi jo bare ikke har samme forhold som jeg har med mine andre brødre, fordi vi aldrig har boet sammen og jeg jo selv har barn og familie.  

Dine forældre er voksne, de skal ikke stå til regnskab for deres beslutninger, især når de ikke omhandler dig.

Har du set father of the bride 2? Det KAN være en god og hyggelig ting at være gravid på samme tid som sin mor. Lad være med at tage det personligt, måske føler hun ikke at hun er klar til at stoppe med at skabe liv, bare fordi hendes større børn også er gået igang med at skabe familie.

Hendes alder ændre ikke at hun sikkert bliver en knaldgod mor, og hun burde ikke opgive sine drømme om en større familie fordi du også er igang med at udvide din.

Istedet vær lykkelig for at din mor giver dig nogle flere søskende, og noget mere familie som dine egne børn kan vokse op med, og endda lege med når i er på besøg - det er da kun en bonus. Hun vil da ikke elske dine børn mindre bare fordi hun selv får nogle flere.

Nyd det - i kan shoppe babyting samme, gå til babysvømning og hvad der ellers er, og det kan endda få jer til at skabe et tættere bånd og give jer muligheden for at være meget mere sammen.

OG stort tillykke med din graviditet. 

modesty skriver:

Sådan som jeg læser det, har dine problemer med din mor intet at gøre med at hun vælger at få et barn til. Det er blot et punkt du kan slå ned på. Men jeres problemer er meget mere grundlæggende. Du mener at hun er egoistisk, ikke bakker op om dine valg, kritiserer dig for meget. Og så er der sikkert også et element at jalousi - både over at hun får flere børn når nu du ikke føler at hun er en god nok mor for dem hun har i forvejen, og måske også lidt fordi hun selv har enormt nemt ved at blive gravid når du ikke har det.

Jeg forstår godt dine følelser. Hvad f*nden bilder hun sig ind ikke at bakke op om dit ønske om at få en toer, når hun så selv går hen og bliver gravid igen. Jeg synes ærligt talt hun lyder som en ret nederen person. Ikke fordi hun vælger at få flere børn, og få dem oven i dine, men fordi hun bare ikke lyder rar. Hun bakker ikke op om dig og dine beslutninger, og i stedet for at støtte dine valg som forælder, kritiserer hun dig.

Jeg har desværre ikke nogen god løsning til hvad du skal gøre, men bare sige at jeg godt forstår dig. Jeg tror måske at folk er så uforstående overfor dine følelser, fordi du ikke får forklaret nok omkring jeres situation i start-indlægget.

Jeg ved godt jeg ikke fik forklaret særlig meget i starten, men jeg var vred, og skulle bare UD med det. Men det er faktisk rart at komme ud med det hele , det hjælper lidt på følelserne 

Loa skriver:

Jeg kan filme godt forstå dig.
Jeg ville blive SÅ skuffet hvis det var mig der stod i den situation.

Jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg er røv egoistisk og jeg vil fandme have min mor skal være mormor og ikke mor til et lille spædbarn igen....
Og ja jeg ville også føle der blev taget noget fra mine børn i forhold til et bedsteforældre forhold....

Men jeg er også en af dem der synes 42 måske er for gammelt til at få børn.... Især når man allerede har så gamle børn....

Tak for forståelsen  Jeg har nu heller ikke noget imod at blive kaldt egoistisk, jeg tror halvdelen af dem som mener de ville være overlykkelige og synes det hele var så fantastisk hvis det var dem, ikke ville føle sådan hvis det VAR dem... ligesom jeg selv sidst, jeg glædede mig , indtil jeg så hvad det indebar osv

Anonym skriver:

Og det er jeg også. Vi har prøvet at få nummer 2 i 2 år og 1 år i behandling. Men det er ikke første gang! Nej, da vi fik vores første, det blev hun sørme også gravid, og fik sig en lille efternøler som nu er 1 år (vores barn er 2) . Ja, og nu igen!!! Hun er 42 år, og min far lidt ældre. Jeg er SÅ vred! Hun benægter det, men har funder ud af at hun har droppet noget skole værk, efteruddannelse, pga "nyopdaget graviditet" og udover det så kan jeg bare SE og HøRER hun er gravid. Æder mærkelige ting osv. 

Jeg er vred, såret og skuffet! Hvad i alverden skal jeg gøre? Kan næsten ikke forholde mig til min lillebror (efternøleren) fordi vi jo bare ikke har samme forhold som jeg har med mine andre brødre, fordi vi aldrig har boet sammen og jeg jo selv har barn og familie.  

Undskyld men det er vidst ikke dig der skal bestemme hvorvidt din mor magter et barn til.
Er du mindre gravid af at hun er gravid??

Muhmi skriver:

Men køber de selv mærketøjet og de dyre ting til deres barn, eller er det noget du gør? For hvis de selv gør, så er de jo altså voksne mennesker og tjener jo deres egne penge og styrer da helt selv hvad de vælger at give deres barn på.

Er du sur over at du ikke får de ting som ellers ville have været gået til dit barn?

 

Kan godt være jeg tolker meget forkert og ja jeg tolker... Men du lyder helt utroligt forkælet og egocentreret.. Og jeg håber at jeg tager fejl.. Men jeg kan ikke lade være med at lave himmelvendte øjne, for nøj hvor er det da et luksusproblem, sådan at dine forældre vil have flere børn.. 

Jeg kan godt forstå at du synes det er surt de bare vupti bliver gravide, men det er jo altså ikke deres skyld at du ikke gør?

Op med hagen, de er dine forældre og de har altså ret til at gøre som de synes er bedst for deres familie

 

Jeg synes godtnok du tolker forkert Hun skriver jo at hun synes det er forkert at hendes mor fortæller TS at TS's børn ikke behøves gå i mærketøj, men samtidig går ud og køber mærketøj til hendes egne børn. Det er dobbeltmoralen TS ikke bifalder.