Okay så hvor er det let

Rosa-Sofia skriver:

Ikke for at være uhøflig, men okay, nu er jeg det vist alligevel. Men jeg tænkte, at jeg egentlig gerne bare vil høre om, hvor i landet, folk har oplevet, at der ikke skulle en masse diskussioner og parlamenteren frem og tilbage med læger, jordemødre og psykologer, altså hvor det bliver betragtet som en ærlig sag at ville have kejsersnit?

Jeg er ikke så vild med det med, at man prøver at trække sin holdning (altså det der virker rigtigt for mig i min situation) ned over alle.

Jeg er helt klart et kejsersnit menneske, og jeg har meget svært ved at forstå (efter at have prøvet det) at folk har lyst til at føde vaginalt. Jeg har så en veninde der går ind for den naturlige fødsel uden smertelindring af nogen art. Det føles rigtigt for hende, og jeg kunne godt nok aldrig drømme om at sige, at hun skulle tvinges til planlagt kejsersnit, bare fordi jeg ville foretrække det.

Jeg kan sagtens følge dig, jeg har det på samme måde. Jeg fik kejsersnit fordi min søn (gudskelov!) lå med hovedet opad. Jeg skal aldrig føde, og jeg fatter ikke der er nogen der har lyst. Virkelig! Heldigvis hører jeg til et sygehus der har holdningen "en gang kejsersnit - altid kejsersnit", så jeg behøver ikke skal kæmpe for det næste gang.

Synes du siger det helt rigtigt, med at du aldrig ville tvinge nogen til kejsersnit, hvis de gerne vil føde.

Men jeg tror ikke der er nogen steder det er nemt at få det uden grund. Jeg har en veninde, der kæmper med at få lov nu, fordi hun havde en traumatisk oplevelse med hendes første fødsel. Hun er rædselsslagen for at skulle føde igen, men desværre for hende, var hendes første fødsel fuldstændig normal og ukompliceret, så hun møder ingen forståelse overhovedet! Stakkels pige, altså...

Rosa-Sofia skriver:

Altså at få kejsersnit på mors ønske? Kunne godt tænke mig at få et billede af hvor man skal hen for at få sit kejsersnit uden brok. Jeg er selv fra Aalborg område og oplevede selv at det var umuligt at få kejsersnit her på mors ønske, altså som første gangs gravid.

Jeg skal have kejsersnit, og det var ikke svært for mig at få. (Skal føde i Kolding) Jeg har adhd og får ikke medicin under graviditeten, så hvis jeg skulle igennem det KÆMPE pres det er, at føde normalt; ja så tror jeg ikke jeg kunne være i mit eget hoved, og ved slet ikke hvordan jeg ville reagere overfor mit barn. Tror slet ikke at jeg ville kunne koncentrere mig om hende... Det ville jo være frygteligt hvis jeg ikke kunne tage mig af hende bagefter.

LuLy skriver:

Jo, men hvor ofte oplever man rent faktisk at et barn har taget "skade" af et kejsersnit. Jeg er selv født sådan og begge mine børn.
Jeg mener bare ikke at man bør hænge sig for meget i det, den "eneste" grund til at man mener at vaginal fødsel er bedst og sundest er fordi at sådan har man altid gjort. Men tiderne skifter. Man plejede jo også at køre i hestevogn men nu er bilen opfundet - så man har mulighed for at køre bil hvis man er mere tryg for det
Okay lidt mærkelig metafor, men man behøver jo ikke hænge fast i hvordan man altid har gjort når man finder nye alternativet

Uden at vide en masse vil jeg dog mene jeg har læst flest argumenter for vaginale fødsler - et er jo der er tale om operativt indgreb og ved et sådan er der altid en risiko. Jeg skal ikke gøre mig klog og for min skyld må alle der ønsker det få kejsersnit (økonomisk måske ikke så godt), men jeg synes også vi skal passe på at sammenligne den "almindelige" fødsel med gammeldags og kejsersnit med det nye.

Jeg har selv kun født vaginalt og ville være hunderæd for et kejsersnit - da det var på tale grundet min datter lå i unðerkropsstilling følte jeg mig skakmat - okay er også gammel  - og de handler ikke om det ene er bedre, mere naturligt, sundere eller hvad man kan sige - men alene at fødslen for mig ikke var skræmmende men det var kejsersnit.

Må så også som den gamle sige det skræmmer mig lidt at kejsersnit gives i så stort tal og især det gives uden medicinsk (og her tænker jeg også angst) til førstegangsfødende som jo egentlig ikke aner hvad de fravælger fremfor vi brugte nogen af de penge på ordentlig fødselsforberedelse som man ved reducerer antallet af kejsersnit. Og det er egentlig ikke kun fordi det reducerer men også fordi det jo giver en tryghed til den gravide som da må være at foretrække. 

 

Og så lige for at svare lidt på det oprindelige spørgsmål - jeg tror ikke der er nogen steder i landet hvor man let kan få et planlagt kejsersnit uden der er medicinsk grund. Jeg har ikke selv forsøgt, da kejsersnit for mig er meget skræmmende. Men jeg har stået også med ønsker til fødslen som ikke var så lige til at få tilkendt.

Jeg har mistet min datter og i min efterfølgende graviditet da jeg nåede til termin kunne jeg mentalt ikke klare at være gravid længere, jeg smed håndklædet i ringen og var der parat til de trak han ud af næsen hvis det var det der skulle til - jeg var fuldstændig ligeglad jeg kunne bare ikke hvis ikke de skulle indlægge mig på den lukkede være gravid og have det ene ansvar for hans liv længere. Jeg græd, neg forklarede, jeg stenede og alligevel blev de ved med at sige jeg først kunne blive sat i gang når jeg var gået 7 dage over tid - de havde mig oppe på 2 konferencer og til sidst fordi en forbarmede sig fik jeg lov at blive sat i gang 4 dage over tid fordi jeg fik forklaret dem min irrationelle forholden mig til datoen d. 28. Som var den dag de ellers ville sætte mig i gang.

Selv samme hospital har sat en del andre jeg kender i gang før termin grundet de har mistet (men med andre historier), så tror ikke man sige, der og der er det sådan og der er det ikke... 

Håber du møder den jordemoder, læge eller hvad ved jeg som kan høre hvad du siger, kan guide dig og du kan få det forløb der gør bedst for dig

LuLy skriver:

Nu ved jeg ikke om du har fået kejsersnit nogensinde, men man "slipper" ikke bare ved at vælge et kejsersnit. Det er røv og nøgler at have fået et kejsersnit. Men jeg synes at den frygt mange, inkl mig selv, har for at føde normalt er reel nok. Og når man har valget for at gøre det man er tryg ved, så skal man også have muligheden
Det ville jo svare til at når ikke det lykkedes jer naturligt, så måtte I bare undvære. Men nej, I havde muligheden for alligevel at få et barn og det er jo super godt. På den måde kunne I få hvad I ønskede jer. På samme måde fik jeg hvad jeg ønskede mig da jeg fik pks

Men jeg tror at ens holdning er farvet af den oplevelse man selv har haft
havde min første fødsel forløbet normalt og ikke endt i et meget akut ks, så havde jeg nok set anderledes på det

Jeg har selv 2 ks bag mig, og enighed isabellas mor, jeg tror at mange som enten er 1 gangs gravide eller kun har prøvet ks ikke har noget at sammenligne med og ikke ser de konsekvenser og følger eer er bagefter

Jo, men hvor ofte oplever man rent faktisk at et barn har taget "skade" af et kejsersnit. Jeg er selv født sådan og begge mine børn.
Jeg mener bare ikke at man bør hænge sig for meget i det, den "eneste" grund til at man mener at vaginal fødsel er bedst og sundest er fordi at sådan har man altid gjort. Men tiderne skifter. Man plejede jo også at køre i hestevogn men nu er bilen opfundet - så man har mulighed for at køre bil hvis man er mere tryg for det
Okay lidt mærkelig metafor, men man behøver jo ikke hænge fast i hvordan man altid har gjort når man finder nye alternativet

Personligt synes jeg at man må gøre hvad man vil, så længe det kun kan gå ud over en selv. Men når man risikerer at videregive et svagt immunforsvar og eventuelle sygdomme og allergier til sit barn, så er det en anden sag. Jeg er selv født med kejsersnit (som var nødvendigt, da jeg lå forkert - så det er bestemt ikke noget jeg bebrejder nogen) og har lidt af maveinfektioner hele mit liv. Jeg har en stærk mistanke om at det skyldes at jeg manglede de mælkesyrebakterier en baby får via fødekanalen, som er med til at modne og styrke mave/tarm-systemet. Efter at jeg indenfor de sidste par år er begyndt at tage mælkesyrebakterier i pulverform, er min mave blevet bedre.

http://www.information.dk/481755

"Adskillige studier har undersøgt sammenhængen mellem det at komme til verden ved kejsersnit og efterfølgende øget risiko for sygdomme som astma, allergi, type 1 diabetes og cøliaki (også kaldet gluten-intolerance, red.) hos barnet – og fundet en klar sammenhæng. "

"Der er større risiko for, at moderkagen ved efterfølgende graviditet sætter sig uhensigtsmæssigt i livmoderen, når den er arret. Det kan medføre en række alvorlige, livstruende komplikationer for både mor og barn. Et ar i livmoderen medfører desuden en større risiko for, at moderkagen ved en kommende graviditet vokser ind gennem livmodervæggen med risiko for livstruende blødning under fødslen. Gennemvoksning af livmodermuskulaturen anerkendes sammen med blødning under fødslen som en årsag til den stigende mødredødelighed i USA"

"mellem en og to procent af alle, der har født ved kejsersnit, ved en efterfølgende vaginal fødsel vil opleve, at arret brister, hvilket kan have store, måske fatale konsekvenser for mor og barn. Vi ved også, at der ved kirurgiske indgreb er risiko for komplikationer i form af infektion og forkert sammenvoksning med smerter til følge – måske mange år efter"

modesty skriver:

Personligt synes jeg at man må gøre hvad man vil, så længe det kun kan gå ud over en selv. Men når man risikerer at videregive et svagt immunforsvar og eventuelle sygdomme og allergier til sit barn, så er det en anden sag. Jeg er selv født med kejsersnit (som var nødvendigt, da jeg lå forkert - så det er bestemt ikke noget jeg bebrejder nogen) og har lidt af maveinfektioner hele mit liv. Jeg har en stærk mistanke om at det skyldes at jeg manglede de mælkesyrebakterier et foster får via fødekanalen, som er med til at modne og styrke mave/tarm-systemet. Efter at jeg som voksen er begyndt at tage mælkesyrebakterier i pulverform, er min mave blevet markant bedre.

http://www.information.dk/481755

"Adskillige studier har undersøgt sammenhængen mellem det at komme til verden ved kejsersnit og efterfølgende øget risiko for sygdomme som astma, allergi, type 1 diabetes og cøliaki (også kaldet gluten-intolerance, red.) hos barnet – og fundet en klar sammenhæng. "

"Der er større risiko for, at moderkagen ved efterfølgende graviditet sætter sig uhensigtsmæssigt i livmoderen, når den er arret. Det kan medføre en række alvorlige, livstruende komplikationer for både mor og barn. Et ar i livmoderen medfører desuden en større risiko for, at moderkagen ved en kommende graviditet vokser ind gennem livmodervæggen med risiko for livstruende blødning under fødslen. Gennemvoksning af livmodermuskulaturen anerkendes sammen med blødning under fødslen som en årsag til den stigende mødredødelighed i USA"

"mellem en og to procent af alle, der har født ved kejsersnit, ved en efterfølgende vaginal fødsel vil opleve, at arret brister, hvilket kan have store, måske fatale konsekvenser for mor og barn. Vi ved også, at der ved kirurgiske indgreb er risiko for komplikationer i form af infektion og forkert sammenvoksning med smerter til følge – måske mange år efter"

Må lige knytte til jeg personligt aldrig turde føde vaginalt efter et kejsersnit da jeg har set for mange gravstene der dækker over en nyfødt det mistede livet fordi arret sprang op ved veer... Men det er jo så ikke noget med risikoen ved selve indgrebet men ved en efterfølgende graviditet og jo hip som hap hvis man aldrig ønsker sat føde vaginalt....

Må lige knytte til jeg personligt aldrig turde føde vaginalt efter et kejsersnit da jeg har set for mange gravstene der dækker over en nyfødt det mistede livet fordi arret sprang op ved veer... Men det er jo så ikke noget med risikoen ved selve indgrebet men ved en efterfølgende graviditet og jo hip som hap hvis man aldrig ønsker sat føde vaginalt....

Men hvis systemet tillader at en hvilken som helst kvinde nemt og hurtigt kan få bevilget tilladelse til kejsersnit uden medicinsk årsag, så tror jeg personligt at der vil være en hel del kvinder der vælger indgrebet baseret på uvidenhed. Og hvad hvis de så senere ændrer mening, og ønsker vaginal fødsel? Derfor synes jeg at det er helt rigtigt at det skal være "svært" at få et PKS medmindre man har en rigtig god grund.

Derudover er der jo som nævnt andre risici involveret.

modesty skriver:

Men hvis systemet tillader at en hvilken som helst kvinde nemt og hurtigt kan få bevilget tilladelse til kejsersnit uden medicinsk årsag, så tror jeg personligt at der vil være en hel del kvinder der vælger indgrebet baseret på uvidenhed. Og hvad hvis de så senere ændrer mening, og ønsker vaginal fødsel? Derfor synes jeg at det er helt rigtigt at det skal være "svært" at få et PKS medmindre man har en rigtig god grund.

Derudover er der jo som nævnt andre risici involveret.

Jeg er enig - ville egentlig bare supplere dit ned risikoen bagefter

lineog4 skriver:

Uden at vide en masse vil jeg dog mene jeg har læst flest argumenter for vaginale fødsler - et er jo der er tale om operativt indgreb og ved et sådan er der altid en risiko. Jeg skal ikke gøre mig klog og for min skyld må alle der ønsker det få kejsersnit (økonomisk måske ikke så godt), men jeg synes også vi skal passe på at sammenligne den "almindelige" fødsel med gammeldags og kejsersnit med det nye.

Jeg har selv kun født vaginalt og ville være hunderæd for et kejsersnit - da det var på tale grundet min datter lå i unðerkropsstilling følte jeg mig skakmat - okay er også gammel  - og de handler ikke om det ene er bedre, mere naturligt, sundere eller hvad man kan sige - men alene at fødslen for mig ikke var skræmmende men det var kejsersnit.

Må så også som den gamle sige det skræmmer mig lidt at kejsersnit gives i så stort tal og især det gives uden medicinsk (og her tænker jeg også angst) til førstegangsfødende som jo egentlig ikke aner hvad de fravælger fremfor vi brugte nogen af de penge på ordentlig fødselsforberedelse som man ved reducerer antallet af kejsersnit. Og det er egentlig ikke kun fordi det reducerer men også fordi det jo giver en tryghed til den gravide som da må være at foretrække. 

 

Nu er jeg personligt kun angst for at føde normalt fordi jeg har prøvet at være i fødsel. Så jeg forstår heller ikke førstegangsfødende som er bange, for de ved jo ikke hvad de er bange for
Så jeg er helt enig, man bør gøre meget mere ud af at informere og tilbyde fødselsforberedelse (hvilket var sparet væk da jeg var gravid) for jeg tror ligeså meget at det handler om at de er bange for det ukendte - at man ikke aner hvordan det kommer til at foregå.

Hovedårsagen til at jeg faktisk er bange for at føde nu er pga kejsersnit første gang, under anden graviditet var jeg skrækslagen for at arret skulle springe op. Og jeg var/er fuldstændig ligeglad med hvor lille en risiko der var