Rosa-Sofia skriver:
PernilleH
Det var da sjovt, at der er sådan en forskel, det ser ud til at dit barn ikke er så meget ældre end mit, så det er da underligt, at du sagtens kunne få kejsersnit og jeg ikke kunne.
Lykke
Ja så kan jeg sagtens forestille mig at meget af glæden og lykken ved at være gravid er gået fra. Jeg var lidt heldigere havde en lykkelig graviditet, for det var gået min næse fuldstændig forbi først, at man ikke bare kunne få kejsersnit. Det følte jeg mig overbevist om, så jeg var lykkelig uvidende ind til jeg var 7 mdr henne. Hvor vi så for alvor skulle tale fødsel og jeg så pludselig blev bekendt med reglerne, så fulgte til gengæld to meget opslidende mdr.
Men kender du til andre tilfælde, hvor man fra lægernes side siger:"Du kan få hjælp til dit "problem" på to måder - den ene er den oplagte og naturlige, den anden er et dyrt, operativt indgreb, som er lidt mere risikabelt end den første metode. Værsågod - du vælger helt selv!" -??
Man lægger fx heller ikke folk i narkose ved helt harmløse indgreb eller undersøgelser, med mindre der er rigtigt gode grunde til det - det er dyrt, og operationer er altid forbundet med en vis risiko. Som absolut minimum skal lægerne da informere den gravide om, hvorfor man anbefaler vaginal fødsel, og undersøge, om hun har reelle grunde til at ønske kejsersnit.
Sygehusvæsnet er ikke en restaurant, hvor man vælger frit fra menukortet uden at blive guidet og rådgivet grundigt samt om nødvendigt frarådet unødvendige indgreb. Jeg får fx heller ikke smidt en brystoperation i nakken, selvom de hænger - der ville skulle alvorlige indikationer på dårligt selvværd eller fysiske gener til, og det er da helt rimeligt, at jeg ikke bare kan komme ind fra gaden og sige "Det vil jeg ha'!"
Anmeld