Tavshed omkring et barn

Frk. Himmelblå skriver:

Tror bare, TS er frustreret, da hun ville ønske, der var åbenhed omkring barnet, men hun rspekterer forældrenes valg. Men ærgrer sig også lidt over det. Sådan læser jeg det. 

Okay fair nok...

Men ville stadig nok føle at jeg havde nok i at snakke med andre omkring mit barn og ikke have overskud til at skulle forklare overfor forældrer der synes mit barn er "anderledes".. Hva' så hvis han/hun er anderledes, vi skal jo alle sammen være her og det at man hele livet bliver behandlet anderledes, kan da være ligeså meget med til at man opfører sig anderledes?

Yurie skriver:

Men det er da forældrenes valg, om de vil skrige det ud til alle. og nej, de behøver ikke vide noget, så længe at barnet ikke kan komme alvorligt til skade eller er til fare for andre..

Det kan være at de er igennem en masse undersøgelser og ikke lige har lyst til at snakke om det, bør man ikke respektere andres valg.

du har taget et valg omkring dit barn og de er om deres. Det kan være, når de er mere klare omkrikng det, at de vil fortælle om det, men ligenu har de ikke lyst. og han er jo ikke en fare.

Selvfølgelig er det forældrenes valg 

Men at fortælle det over en kop kaffe, hvor der er to andre sæt forældre til stede, og man iøvrigt kan aftale "at holde det inden for dørene", - det vil jeg ikke kalde at "skrige det ud" .

Muhmi skriver:

Okay fair nok...

Men ville stadig nok føle at jeg havde nok i at snakke med andre omkring mit barn og ikke have overskud til at skulle forklare overfor forældrer der synes mit barn er "anderledes".. Hva' så hvis han/hun er anderledes, vi skal jo alle sammen være her og det at man hele livet bliver behandlet anderledes, kan da være ligeså meget med til at man opfører sig anderledes?

Ja, enig, men det kan jo også være, at forældrene ville kunne fortælle, at drengen netop IKKE skal behandles anderledes. Hvem ved.. - Jeg er bare fan af åbenhed, når det kommer til børns udfordringer, men ved også godt, at jeg måske er for personligt involveret i emnet til at jeg kan være ordentligt objektiv..

Frk. Himmelblå skriver:

Okay, men tænker bare, at når nu alle ved, at der er "noget" med barnet (jf. dobbeltnormeringen), så ville jeg nok hellere fortælle lidt om det til en lille lukket kreds af forældre, end jeg ville risikere antipati eller en masse gætterier 

Nu tæller vores søn for 1, og ved jo ikke hvorfor der er givet dobbeltplads, men synes det skal respekteres, og der er jo styr på det, det er jo ikke ts bord. Hvad om barnet havde været på samme måde og hun ikke vidste om dobbeltpladsen eller at han havde 1 plads, der vil altid være børn som kan give udfordringer og hvis 10 min ud af en hel dag var så betydningsfulde havde ts helt sikkert fået det at vide

Karina80 skriver:

Vi har ikke krævet et møde, blåt efterspurgt i god mening. 

Og som tidligere skrevet har jeg ikke nævnt noget om at han har eller burde have en diagnose. 

Jeg tror at selvom det er i god mening, så kan disse forældre være fyldt til randen med at alle skal have noget at sige/vide om deres barn som de jo selvfølgelig havde regnet med ville være ligesom alle andre børn.

Man takler ikke altid en situation ens. Mange lukker sig inde og vil kun snakke med fagpersoner, mens andre synes det er befriende at snakke om med andre, fordi det vil give en fælles forståelse.

Ligemeget hvordan man takler det, så skal det respekteres og når de har sagt nej én gang, så skal der i hvert fald ikke spørges igen, efter min mening og det var vist det du spurgte om i dit startindlæg

 

Muhmi skriver:

Jeg tror at selvom det er i god mening, så kan disse forældre være fyldt til randen med at alle skal have noget at sige/vide om deres barn som de jo selvfølgelig havde regnet med ville være ligesom alle andre børn.

Man takler ikke altid en situation ens. Mange lukker sig inde og vil kun snakke med fagpersoner, mens andre synes det er befriende at snakke om med andre, fordi det vil give en fælles forståelse.

Ligemeget hvordan man takler det, så skal det respekteres og når de har sagt nej én gang, så skal der i hvert fald ikke spørges igen, efter min mening og det var vist det du spurgte om i dit startindlæg

 

Helt enig

Frk. Himmelblå skriver:

Selvfølgelig er det forældrenes valg 

Men at fortælle det over en kop kaffe, hvor der er to andre sæt forældre til stede, og man iøvrigt kan aftale "at holde det inden for dørene", - det vil jeg ikke kalde at "skrige det ud" .

hvis jeg ikke kendte forældrene, ville jeg da ikke gøre det. de møder jo næsten ikke hinanden.

men det har de ikke lyst til lige nu, og så kan man ikke sidde som den anden forældre; Hvorfor vil de ikke fortælle om deres barn? Hvorfor skal det være så hemmeligt?

Frk. Himmelblå skriver:

Ja, enig, men det kan jo også være, at forældrene ville kunne fortælle, at drengen netop IKKE skal behandles anderledes. Hvem ved.. - Jeg er bare fan af åbenhed, når det kommer til børns udfordringer, men ved også godt, at jeg måske er for personligt involveret i emnet til at jeg kan være ordentligt objektiv..

Jeg er bestemt også fan af åbenhed... Men nogle (nok mig selv inkl.) ville nok være hårdt ramt af sorg over at mit barn ikke er som andre og at man derfor skal have en anderledes/meget anderledes hverdag end man regnede med, da man gik og håbede i ni mdr. at ens barn ville være som alle andre.

Frk. Himmelblå skriver:

At være  sensitiv eller for tidligt født er jo NETOP sådan en forklaring som TS efterspørger.. 

Jeg synes godt nok, der er mange her i tråden der tager voldsomt på vej. Som om et andets menneske  interesse for ens barn nødvendigvis er negativt. 

Jeg er selv mor til et særligt barn, og det værste JEG ved er folk der ignorerer, kigger væk/ "blander sig uden om". Vi er alle forskellige, men der er altså intet unaturligt i at interessere sig for de to(!) andre børn, som ens eget barn tilbringer alle hverdage i selskab med.

Jeg er for åbenhed, jeg interessere mig også for andres børn osv osv osv men jeg stikker gerne lige en finger i jorden pg vejer stemningen, og jeg ville aldrig indkalde til et møde i og med et møde har et officielt præg over sig - så ville jeg spørge efter muligheden for jeg som forælder arrangerede forælderkaffe forundret i det er skønt at lære hinanden og hinandens børn og kende når de nu skal følges ad. 

Puha kan næsten mærke i maven og kinderne hvordan jeg ville føle hvis en forælder kom op tl mig og sagde: vi (jeg og det andet forældrepar) har talt om muligheden for at vi kan holde et møde hvor du kan fortælle om de udfordringer dig barn har så jeg bedre kan tackle det og forresten heller ikke længere vil være nervøs for hvordan mit barn har det i hverdagen. jeg ved godt (eller håber) det ikke er blevet præsenteret sådan, men der er i mine øjne bare en kæmpe forskel på at indkalde til møde og lige få en sludder, hvor man måske spørger bil barnet eller andet.

 

Maja84 skriver:

Min søn er også præmature og sensitiv, pg vi oplever faktisk nogle gange netop at blive sat i bås af den årsag og derfor holder vi det i mange sammenhænge for os selv, dagplejen ved det og tackler det fint, og det behøver andre forældre jo ikke involveres i

Kunne ikke være mere enig.