Tavshed omkring et barn

Jeg synes ikke forældrerne skylder jer at forklare noget omkring deres barn. Får sikkert høvl. Men det kommer altså ikke jer ved, jeg ville selv nok synes det var utrolig grænseoverskridende at nogle andre forældre insisterede på en privat samtale om MIT barn. Hvis det var mig der havde et barn med en diagnose på evt. ocd, adhd eller andet, så har jeg NOK i at høre fra læger, samtaler med pædagoger og andre fagpersoner. Jeg ville simpelthen ikke gide bruge min energi på andre forældre, så længe mit barn ikke skader de andre børn.

Yurie skriver:

har jeg skrevet noget om flere eksempler? Hun nævnte det med håret og jeg skrev at det var et eksempel..

jeg kommentere ud fra hvad jeg læser og jeg ikke mener at det er noget at bekymre sig om og at du skal blande dig udenom noget der ikke vedrører dig.
ja, selvfølgelig bekymre man sig om sine børn, men at kalde en dreng på 18måneder en bisse, fordi at han er hyper.. det er da ikke positivt...
Du beskriver ikke hvordan din søn har det når han er der, om han er glad når du aflevere eller henter. om du føler at han er i fare?

Nej, bare at du synes du skal vide hvad der er galt med drengen, men du ved ikke engang om der er noget galt med ham. han kan være sensitiv, født for tidligt.. hvad rager det jer, så længe jeres børn er glade og ikke i fare, kan i vel bare være glade.


vi fortæller dig at vi synes det du gør er forkert, for hvordan vi ville have hvis det var vores børn.

At være  sensitiv eller for tidligt født er jo NETOP sådan en forklaring som TS efterspørger.. 

Jeg synes godt nok, der er mange her i tråden der tager voldsomt på vej. Som om et andets menneske  interesse for ens barn nødvendigvis er negativt. 

Jeg er selv mor til et særligt barn, og det værste JEG ved er folk der ignorerer, kigger væk/ "blander sig uden om". Vi er alle forskellige, men der er altså intet unaturligt i at interessere sig for de to(!) andre børn, som ens eget barn tilbringer alle hverdage i selskab med.

Muhmi skriver:

Jeg synes ikke forældrerne skylder jer at forklare noget omkring deres barn. Får sikkert høvl. Men det kommer altså ikke jer ved, jeg ville selv nok synes det var utrolig grænseoverskridende at nogle andre forældre insisterede på en privat samtale om MIT barn. Hvis det var mig der havde et barn med en diagnose på evt. ocd, adhd eller andet, så har jeg NOK i at høre fra læger, samtaler med pædagoger og andre fagpersoner. Jeg ville simpelthen ikke gide bruge min energi på andre forældre, så længe mit barn ikke skader de andre børn.

Der er ingen, der insisterer på noget 

Karina80 skriver:

Er der blevet spurgt efter flere eksempler? 

Men jeg syntes også at der er flere ting der er skrevet her som jeg ikke har nævnt noget om.. Der er virkelig nogle der er gode til at bygge ekstra på eller ikke lige får læst det der står! 

Prøv nu for f.... At læse problemet i stedet for at gøre problemet større end det er! 

kort sagt så skriver jeg, at jeg syntes, det er synd, at nogle forældre er lukket om deres børn og at vi gerne ville have et møde, med forældrene, for at forstå deres barn og for at vide, hvilket barn vores barn bruger ret meget tid sammen med hver dag! Der er blevet takket nej til et møde og det er accepteret! Men det fjerner sgu da ikke min bekymring!  Ved godt jeg har følelserne i klemme vedr det her barn, som jeg rent faktisk syntes rigtig godt om, ligesom det 3. Barn min søn er sammen med hver dag, og det skal jeg takle! 

Syntes ærlig talt at det er utroligt, at man ikke kan komme med sin bekymring og IKKE EN KLAGE uden at man skal høvles ned! SKAM JER! 

der er da ingen, der har lyst til at skrive noget her på baby.dk pga man bliver høvlet ned, selvom man kommer med et positivt indlæg! Det kan hurtigt udvikle sig til noget det slet ikke er! 

Tror vi lukker det her indlæg, for der er sgu ikke meget at komme efter her! 

Havde du også bedt om møde og ville lære et hvilket som helst andet barn at kende, jeg må indrømme at jeg synes du tager en anden holdning nært, og ser problemet med drengen i dagplejen større end hvad du giver udtryk for at det er. Og når de har lukket den kan du jo ikke gøre mere og i den verden vi lever i, hvor der så nemt peges fingre og løbes med sladder forstår jeg godt hvis man ikke vil blande en masse fremmede ind i det hele

Når fusels er i de på det er der så flere eksempler eller noget som kunne tyde på dit barn er i fare, mistrives eller andet

Frk. Himmelblå skriver:

Der er ingen, der insisterer på noget 

Det synes jeg det lyder som i startindlægget, men jeg har ikke læst hele debatten igennem, så er måske en smule bagud i forhold til jer andre

Frk. Himmelblå skriver:

At være  sensitiv eller for tidligt født er jo NETOP sådan en forklaring som TS efterspørger.. 

Jeg synes godt nok, der er mange her i tråden der tager voldsomt på vej. Som om et andets menneske  interesse for ens barn nødvendigvis er negativt. 

Jeg er selv mor til et særligt barn, og det værste JEG ved er folk der ignorerer, kigger væk/ "blander sig uden om". Vi er alle forskellige, men der er altså intet unaturligt i at interessere sig for de to(!) andre børn, som ens eget barn tilbringer alle hverdage i selskab med.

Min søn er også præmature og sensitiv, pg vi oplever faktisk nogle gange netop at blive sat i bås af den årsag og derfor holder vi det i mange sammenhænge for os selv, dagplejen ved det og tackler det fint, og det behøver andre forældre jo ikke involveres i

Muhmi skriver:

Det synes jeg det lyder som i startindlægget, men jeg har ikke læst hele debatten igennem, så er måske en smule bagud i forhold til jer andre

Tror bare, TS er frustreret, da hun ville ønske, der var åbenhed omkring barnet, men hun rspekterer forældrenes valg. Men ærgrer sig også lidt over det. Sådan læser jeg det. 

Muhmi skriver:

Jeg synes ikke forældrerne skylder jer at forklare noget omkring deres barn. Får sikkert høvl. Men det kommer altså ikke jer ved, jeg ville selv nok synes det var utrolig grænseoverskridende at nogle andre forældre insisterede på en privat samtale om MIT barn. Hvis det var mig der havde et barn med en diagnose på evt. ocd, adhd eller andet, så har jeg NOK i at høre fra læger, samtaler med pædagoger og andre fagpersoner. Jeg ville simpelthen ikke gide bruge min energi på andre forældre, så længe mit barn ikke skader de andre børn.

Vi har ikke krævet et møde, blåt efterspurgt i god mening. 

Og som tidligere skrevet har jeg ikke nævnt noget om at han har eller burde have en diagnose. 

Maja84 skriver:

Min søn er også præmature og sensitiv, pg vi oplever faktisk nogle gange netop at blive sat i bås af den årsag og derfor holder vi det i mange sammenhænge for os selv, dagplejen ved det og tackler det fint, og det behøver andre forældre jo ikke involveres i

Okay, men tænker bare, at når nu alle ved, at der er "noget" med barnet (jf. dobbeltnormeringen), så ville jeg nok hellere fortælle lidt om det til en lille lukket kreds af forældre, end jeg ville risikere antipati eller en masse gætterier 

Frk. Himmelblå skriver:

At være  sensitiv eller for tidligt født er jo NETOP sådan en forklaring som TS efterspørger.. 

Jeg synes godt nok, der er mange her i tråden der tager voldsomt på vej. Som om et andets menneske  interesse for ens barn nødvendigvis er negativt. 

Jeg er selv mor til et særligt barn, og det værste JEG ved er folk der ignorerer, kigger væk/ "blander sig uden om". Vi er alle forskellige, men der er altså intet unaturligt i at interessere sig for de to(!) andre børn, som ens eget barn tilbringer alle hverdage i selskab med.

Men det er da forældrenes valg, om de vil skrige det ud til alle. og nej, de behøver ikke vide noget, så længe at barnet ikke kan komme alvorligt til skade eller er til fare for andre..

Det kan være at de er igennem en masse undersøgelser og ikke lige har lyst til at snakke om det, bør man ikke respektere andres valg.

du har taget et valg omkring dit barn og de er om deres. Det kan være, når de er mere klare omkrikng det, at de vil fortælle om det, men ligenu har de ikke lyst. og han er jo ikke en fare.