Tavshed omkring et barn

Hej 

Jeg ved ikke hvor jeg skal sætte den her "debat/frustration" op henne men prøver her. 

Der er et barn i min søns dagpleje, som vi ved at der er nogle problemer omkring. vi kan se og høre at han er "anderledes". (Han er omkring 1 1/2 år) Det er ikke sagt på nogen negativ måde og skal heller ikke forståes negativt. 

Han er en rigtig sød dreng, meget ordensmenneske og fortæller gerne hvor mit barns jakke er eller skal hænge når vi kommer og går.  Og han kan så også pludselig blive en værre bisse  han må bla ikke røre mit hår, for pludselig kan han finde på at rygge helt vildt i det og vil ikke give slip Igen. 

Der er 3 børn hos dagplejen og ham jeg omtaler "tæller for 2". Den anden mor og mig vil gerne vide, hvad der foregår omkring det omtalte barn, men forældrene er MEGET lukket omkring det. Dagplejemoren må ikke fortælle noget pga tavshedspligt  Fair nok, men vi har bedt om et evt møde, hvor vi stille og roligt kunne snakke om hvad der sker med ham. Der er for at vi bedre kan takle drengen og evt få en bedre forståelse for ham. 

Jeg kan bare mærke at jeg bliver skide frustreret over at forældrene ikke vil snakke med det. Jeg mener at det skader både dem og ikke mindst drengen, mere end det gavner. hvis man ikke ved andet, vil man tro at det er en "møgunge" uden opdragelse! Og helt ærligt, hvem vil have at folk tænker sådan om sit barn? Hvorfor så ikke sige, at mit barne evt har en diagnose eller at han er "et anderledes barn".. Det er da noget alle kan forholde sig til og jer er ret sikker på, at mange ville ændre deres opfattelse af dette barn, hvis man fik det at vide.. Hvad tænker i og har du evt stået i samme situation eller været den forældre der tier..  

Ville bare gerne forstå de forældre der tier....

med venlig hilsen 

karina 

Hmmm, man kan jo ikk rigtig kræve at få noget af vide når i ikke har noget med barnet a gøre. Jeres barn bliver passet samme sted som ham, men i som forælder behøver jo ikke have en relation til drengen. 

Ved godt at man i dp tit også får snakket med de andre børn når man henter, men det behøver man vel heller ikke fuld indsigt for at kunne. 

I VED jo allerede at han er anderledes, i og med at han har dobbeltplads. Så mere er der vel ik at vide? Måske ved hans forældre det ikke engang endnu. 

Forstår godt dine tanker omkring åbenhed om ham, fra forældrene, men han er 1,5år. Måske har de ikk affundet sig helt med det endnu og har derfor ikke lyst til at snakke en masse om det med folk de ikk kender. 

Har du andet kontakt til drengen end de minutter, hvor du henter og bringer dit barn? Hvorfor har du i så fald brug for at tackle drengen, som tydeligvis er under dagplejerens, forældrenes og sikkert også kommunens opsyn? 

Det kan jo være, at forældrene har svært ved at tale om det og måske vælger at fokusere på drengen hellere end menneskerne omkring ham. Hvis jeg var forældrene, ville jeg føle, at I rottede jer sammen ved at aftale et møde. Er det en nødvendighed eller nysgerrighed, at I ved alt? De har nok deres grunde til ikke at fortælle det. Lad dem om det og pas på med at blande jer, hvis det ikke er nødvendigt

Mor11 skriver:

Hmmm, man kan jo ikk rigtig kræve at få noget af vide når i ikke har noget med barnet a gøre. Jeres barn bliver passet samme sted som ham, men i som forælder behøver jo ikke have en relation til drengen. 

Ved godt at man i dp tit også får snakket med de andre børn når man henter, men det behøver man vel heller ikke fuld indsigt for at kunne. 

I VED jo allerede at han er anderledes, i og med at han har dobbeltplads. Så mere er der vel ik at vide? Måske ved hans forældre det ikke engang endnu. 

Forstår godt dine tanker omkring åbenhed om ham, fra forældrene, men han er 1,5år. Måske har de ikk affundet sig helt med det endnu og har derfor ikke lyst til at snakke en masse om det med folk de ikk kender. 

Jeg kræver heller ikke at få noget at vide. Jeg syntes bare det er synd for drengen, at forældrene er så lukket omkring det.. 

har selv en lillebror med ADHD og syntes folk har taklet haM rigtig godt, når de får at vide, at han har en diagnose. 

Selvfølgelig ønsker man at få et normalt fungerende barn, men syntes bestemt ikke at det er tabu, hvis man har et anderledes barn. anderledes er i min vreden ikke negativt... 

Jeg har nok bare følelserne for meget med hos den her chamerende dreng som han nu også er. 

hekran skriver:

Har du andet kontakt til drengen end de minutter, hvor du henter og bringer dit barn? Hvorfor har du i så fald brug for at tackle drengen, som tydeligvis er under dagplejerens, forældrenes og sikkert også kommunens opsyn? 

Det kan jo være, at forældrene har svært ved at tale om det og måske vælger at fokusere på drengen hellere end menneskerne omkring ham. Hvis jeg var forældrene, ville jeg føle, at I rottede jer sammen ved at aftale et møde. Er det en nødvendighed eller nysgerrighed, at I ved alt? De har nok deres grunde til ikke at fortælle det. Lad dem om det og pas på med at blande jer, hvis det ikke er nødvendigt

 

Det har du ret i. 

det er ikke min nysgerrighed, der gør, at jeg gerne vil vide, hvad der sker, det er min bekymring over for mit barn, som er sammen med ham hele dagen. Jeg er bange for at der sker ham noget, hvis den anden dreng får et hidsig anfald eller evt hiver fat i min dreng og ikke vil slippe igen. 

Det er også sket, at de ikke har været i legestue pga det barn og jeg ville måske bedre kunne forstå det, hvis jeg vidst hvorfor han ikke kan være med i legesutue og syntes ikke at det skal gå ud over min søn, at der er en der ikke kan komme med.. Det er trods alt i den børnehave mit barn skal gå i til den tid. (Altså der hvor DP har legestue) 

Glemte at skrive, at jeg ikke har anden kontakt med barnet ud over den tid jeg bruger på at hente og bringe min søn. 

Men det kan også tage tid pga ham, da han hele tiden vil have opmærksomhed uanset positiv eller negativ. Det gør det meget svært for DP og mig, at snakke om hvordan MIT barn har haft det i løbet af dagen eller om han har lavet et eller andet sjovt. 

Jeg kan ikke se hvorfor I skal have de informationer.

I kan jo ikke bruge dem til noget, bare fordi i ser det her barn når i henter og bringer.

For mig at se virker det mere som nysgerrighed end gavn. 

Vi har adhd og autisme i familien, og det bliver da ikke bedre af at de får en diagnosse. Tværtimod i de fleste tilfælde, da barnet så bliver stemplet... Men det virker som I allerede har stemplet drengen. Så jeg forstår god forældrenes valg.

Happiness skriver:

Jeg kan ikke se hvorfor I skal have de informationer.

I kan jo ikke bruge dem til noget, bare fordi i ser det her barn når i henter og bringer.

For mig at se virker det mere som nysgerrighed end gavn. 

Vi har adhd og autisme i familien, og det bliver da ikke bedre af at de får en diagnosse. Tværtimod i de fleste tilfælde, da barnet så bliver stemplet... Men det virker som I allerede har stemplet drengen. Så jeg forstår god forældrenes valg.

Jeg har nu ikke stemplet ham tvært i mod.

det er ikke barnet som sådan der får det bedre af en diagnose men folkene omkring, eller nogle, vil jo få en bedre forståelse af barnet. 

Jeg er ret sikker på at i nogle tilfælde, vil andre få en bedre forståelse for et "umuligt/uroligt" barn, hvis man fortæller at barnet evt har ADHD. De fleste, tror og håber jeg, vil da tænke "nåe så forstår jeg bedre..." 

Ville mene at det ikke er "jeres bord" og ville faktisk blande mig helt udenom medmindre at det på den ene eller anden måde går ud over jeres barn..

Man vil som forældre altid sit barn det bedste, og det må bestemt ikke være sjovt for de forældre som har et "anderledes" barn, diagnose eller ej - og ved at skulle deltage i et møde med de andre forældre omkring ens barn kan man hurtigt føle sig udstillet og sårbar..

Håber du kan følge mig

Karina80 skriver:

Jeg har nu ikke stemplet ham tvært i mod.

det er ikke barnet som sådan der får det bedre af en diagnose men folkene omkring, eller nogle, vil jo få en bedre forståelse af barnet. 

Jeg er ret sikker på at i nogle tilfælde, vil andre få en bedre forståelse for et "umuligt/uroligt" barn, hvis man fortæller at barnet evt har ADHD. De fleste, tror og håber jeg, vil da tænke "nåe så forstår jeg bedre..." 

Kan godt se hvor du vil hen. Men mine erfaringer viser bare det modsatte. At der bliver taget afstand til barnet, eller at al opførsel fra barnets side vil blive opfattet som "det er bare fordi..." 

Og har set forældre fortælle børn at de ikke må lege med de børn fordi.... 

Det er både i mit privatliv og via min studie/arbejde at jeg har oplevet det (er pædagog).

Så jeg ville personligt heller ikke fortælle det.