Tavshed omkring et barn

mor:) skriver:

Det kunne jo være at der ikke altid de tale om diagnoser, men at det måske er en ressourcesvag familie der er udfordret i opdragelsen. Her tror jeg nu ikke at det er så nemt at være åben som med diagnoser. Det ene peger direkte tilbage til forældrene, mens det andet intet har med forældrenes opdragelse/omsorg at gøre.
Nævner det kun fordi der kun tales om diagnoser og det kan jo være mange andre ting.
Men kan godt forstå din pointe.

Jeg har heller ikke sagt han har en diagnose
Men lige her synes jeg det havde været rart hvis skole/Sfo havde været ude bare lige at sige at vi har en dreng her der har det svært men vi har hånd om ham. I stedet for 7 mdr hvor ens eget barn kommer hjem næsten hver dag og fortæller om sine oplevelser som man jo kun kan håbe de voksne derovre også har... Så jeg tænker at her havde moderen klart ikke overskud/lyst til at fortælle noget men jeg synes "de professionelle' burde have sagt noget!

LinLin skriver:

Jeg har heller ikke sagt han har en diagnose
Men lige her synes jeg det havde været rart hvis skole/Sfo havde været ude bare lige at sige at vi har en dreng her der har det svært men vi har hånd om ham. I stedet for 7 mdr hvor ens eget barn kommer hjem næsten hver dag og fortæller om sine oplevelser som man jo kun kan håbe de voksne derovre også har... Så jeg tænker at her havde moderen klart ikke overskud/lyst til at fortælle noget men jeg synes "de professionelle' burde have sagt noget!

Men det har de jo slet ikke ret til, selvom du synes de burde det. Og ingen skulle da gå bag om min ryg som forældre, og fortælle noget til andre om mine børn, som jeg ikke selv havde tænkt mig at åbne op om til "fremmede" .. Hvad ville det overhovedet ha ændret på hjemme hos jer, måske, at have en viden som i ikke havde i forvejen? Var han overhovedet en hjemme legekammerat? 

Enig.

Men TS ville heller ikke indkalde til et møde, hun har blot spurgt dp-mor om mulighed for at holde et møde omkring emnet. Og har i øvrigt fået nej. 

Enig i, at det er bedre at forsøge med en art uformelt socialt arrangement. (Det foreslog jeg faktisk også i mit første indlæg her i tråden  , så her er vi enige). 

Jo det er nu egentlig det hun skriver, de har bedt om et møde hvor de kunne tale om hvad der var med ham. Og jeg tror det er derfor der kommer så stærke reaktioner, for tror vi alle sammen kan forestille os at en anden forældre vil indkalde til et møde hvor mit barn er det eneste der er på dagsorden. Og samtidig at dette møde involverer andre forældre ergo man ved man bliver talt om.

Havde TS skrevet, jeg vil gerne invitere til forælderkaffe for at vi kan lære hinanden at kende, hvordan får jeg åbner for snakken om deres søn for jeg er lidt urolig - så havde mit svar været helt anderledes. 

Samtidig vil jeg dog sige jeg reagerer også på senere indlæg hvor det bliver understreget gang på gang det handler om utryghed for eget barn, for irritation over der ikke i aflevering er fokus på eget barn, over eget barn mister legestuen osv for det er jo er faktum som ikke ænrdres af viden, men kun at det ene barn flytter dagplejer.

Og skal siges jeg tror vI i bund og grund er enige, men jeg ved også der er forældre hvor den åbenhed bare er skide svær især over for forældre der ikke har børn der er udfordret 

LinLin skriver:

Jeg har heller ikke sagt han har en diagnose
Men lige her synes jeg det havde været rart hvis skole/Sfo havde været ude bare lige at sige at vi har en dreng her der har det svært men vi har hånd om ham. I stedet for 7 mdr hvor ens eget barn kommer hjem næsten hver dag og fortæller om sine oplevelser som man jo kun kan håbe de voksne derovre også har... Så jeg tænker at her havde moderen klart ikke overskud/lyst til at fortælle noget men jeg synes "de professionelle' burde have sagt noget!

Jeg synes også klart der er forskel på skole og vuggestue. Jeg ved ikke om de professionelle skal have tilladelse fra forældre først.
Men er helt enig med dig

mor:) skriver:

Måske fordi det ganske enkelt ikke rager dig. Sorry men bliver virkelig træt af at læse om forældre der synes de skal inddrages i ting som ikke vedkommer dem.
Dagplejemoren ved hvad der foregår og det er hende og barnets forældre der skal "arbejde med" barnet.
Om barnet er dårlig opdraget, har en diagnose eller har det svært derhjemme ændrer vel ikke ved hvordan i vil behandle barnet i hente og bringe situationer.

Helt enig.

Hvorfor skal vi vide alt om hinanden?

Og som TS skriver, så lyder han altså bare som en dreng på 18måneder.. ja, han har dobbeltplads, men det kan betyde meget.
men ligeså snart at folk ser et barn, der virker uopdragen, så er der noget galt med det. nej, han er 18måneder.. intresserer sig verdenen, mennesker omkring dem...

Dem der skal tackle drengen, ved om der er noget galt med ham, og andre bør ikke vide det.

Karina80 skriver:

Hej 

Jeg ved ikke hvor jeg skal sætte den her "debat/frustration" op henne men prøver her. 

Der er et barn i min søns dagpleje, som vi ved at der er nogle problemer omkring. vi kan se og høre at han er "anderledes". (Han er omkring 1 1/2 år) Det er ikke sagt på nogen negativ måde og skal heller ikke forståes negativt. 

Han er en rigtig sød dreng, meget ordensmenneske og fortæller gerne hvor mit barns jakke er eller skal hænge når vi kommer og går.  Og han kan så også pludselig blive en værre bisse  han må bla ikke røre mit hår, for pludselig kan han finde på at rygge helt vildt i det og vil ikke give slip Igen. 

Der er 3 børn hos dagplejen og ham jeg omtaler "tæller for 2". Den anden mor og mig vil gerne vide, hvad der foregår omkring det omtalte barn, men forældrene er MEGET lukket omkring det. Dagplejemoren må ikke fortælle noget pga tavshedspligt  Fair nok, men vi har bedt om et evt møde, hvor vi stille og roligt kunne snakke om hvad der sker med ham. Der er for at vi bedre kan takle drengen og evt få en bedre forståelse for ham. 

Jeg kan bare mærke at jeg bliver skide frustreret over at forældrene ikke vil snakke med det. Jeg mener at det skader både dem og ikke mindst drengen, mere end det gavner. hvis man ikke ved andet, vil man tro at det er en "møgunge" uden opdragelse! Og helt ærligt, hvem vil have at folk tænker sådan om sit barn? Hvorfor så ikke sige, at mit barne evt har en diagnose eller at han er "et anderledes barn".. Det er da noget alle kan forholde sig til og jer er ret sikker på, at mange ville ændre deres opfattelse af dette barn, hvis man fik det at vide.. Hvad tænker i og har du evt stået i samme situation eller været den forældre der tier..  

Ville bare gerne forstå de forældre der tier....

 

med venlig hilsen 

karina 

Jeg synes, du bør overveje, hvilket pasningstilbud, du ønsker til din søn. Nu har du valgt dagpleje, hvor der ofte (i hvert fald i vores kommune), er mange børn med særlige behov. Det gør så også, at man som forældre må indstille sig på, at der kan være børn, som har særlige behov, men hvor forældrene ikke er åbne om det. 

Forældrene har måske ikke overskud til at dele, der hvor de står lige nu, men det kan være der kommer hen af vejen. Giv dem lidt tid. 

Jeg synes personligt, at der er mærkeligt, at have den indstilling til pasningstilbud, hvis man slet ikke ønsker at dele med andre forældre. Vi er trods alt alle forældre, der har blot ønsker det bedste for vores børn. I min verden er det lidt egostisk bare at aflevere sit barn (og så med specielle behov) i en børnegruppe uden at interessere sig for gruppens dynamik, samvær med forældre mm. jeg kan derfor godt forstå din bekymring, men så skal du måske vælge et privat tilbud, hvor der er større og aftalt forældreindflydelse. Ikke ment at du får alt at vide, men forældrene er nok mere åbne af natur.

Jeg kunne forestille mig, at forældrene er lidt i vildrede og ikke ved, hvad de skal melde ud. Hvis de slet ikke vil melde noget ud på noget tidspunkt, så må du jo overveje, om du kan leve med det. Du har ikke ret til nogen information. Måske du også bare har gjort problemet større end det i virkeligheden er. Vi har det tit med at gøre en fjer til ti høns.

Hvis du virkelig er så bekymret, så ville jeg tage et møde med dagplejemoderen, hvor I to sammen alene snakker om din bekymring på dine søns vegne. Der behøver dagplejemoderen jo ikke at sige noget om det andet barn men kan holde sig helt konkret til, hvordan det går med din søn. 

Har du evt. overvejet at hente ham lidt senere, så han er den sidste? På den måde undgår du "episoder" med det andet barn og har tid til at snakke med dagplejemoderen uforstyrret om din søns dag.

isabellasmor skriver:

Men det har de jo slet ikke ret til, selvom du synes de burde det. Og ingen skulle da gå bag om min ryg som forældre, og fortælle noget til andre om mine børn, som jeg ikke selv havde tænkt mig at åbne op om til "fremmede" .. Hvad ville det overhovedet ha ændret på hjemme hos jer, måske, at have en viden som i ikke havde i forvejen? Var han overhovedet en hjemme legekammerat? 

Jeg siger ikke de skal gå bag om moderens ryg! Men når vi snakker om et så "ekstremt" tilfælde som det her var så synes jeg faktisk at de burde have lavet en udmelding, bare kort ala "vi ved I hører historier om X i klassen. X har det rigtigt svært socialt, men der bliver taget hånd om det og vi håber I som forældre vil hjælpe med at tale positivt om x derhjemme..."
Et eller andet!!! I stedet for bare at være stille i 7 mdr hvor ens 6-7 årige barn kommer med den ene episode efter den anden og man ikke aner om det er noget der bliver gjort noget som helst! Jeg endte med at blive rigtigt irriteret fordi jeg ikke følte/vidste om der faktisk blev gjort noget for at hjælpe ham, for hvis der ikke blev gjort noget ville det (fortsat) gå ud over min søn og de andre børn i klassen!

isabellasmor skriver:

Men det har de jo slet ikke ret til, selvom du synes de burde det. Og ingen skulle da gå bag om min ryg som forældre, og fortælle noget til andre om mine børn, som jeg ikke selv havde tænkt mig at åbne op om til "fremmede" .. Hvad ville det overhovedet ha ændret på hjemme hos jer, måske, at have en viden som i ikke havde i forvejen? Var han overhovedet en hjemme legekammerat? 

Når det gælder børn i skolealderen, kan det have alvorlige konsekvenser ikke at involvere klassekammeraternes forældre i de udfordringer, et barn i klassen har, og hvad der ligger bag en uhensigtsmæssig eller meget særpræget adfærd. Børn, hvis forældre er lukkede om dette, risikerer at få rollen som evige syndebukke og dårligt selskab og at blive isoleret fra fællesskabet. Forståelsen og velviljen er næsten altid til stede, når de andre børns forældre ved, hvad der ligger bag, når deres poder kommer hjem og fortæller om diverse episoder - og vi kommer ikke langt som lærere med bestræbelserne for at inkludere disse børn, hvis vi ikke har de øvrige forældres opbakning. 

Det er en helt anden situation end småbørn i dagpleje. 

Karina80 skriver:

Hej 

Jeg ved ikke hvor jeg skal sætte den her "debat/frustration" op henne men prøver her. 

Der er et barn i min søns dagpleje, som vi ved at der er nogle problemer omkring. vi kan se og høre at han er "anderledes". (Han er omkring 1 1/2 år) Det er ikke sagt på nogen negativ måde og skal heller ikke forståes negativt. 

Han er en rigtig sød dreng, meget ordensmenneske og fortæller gerne hvor mit barns jakke er eller skal hænge når vi kommer og går.  Og han kan så også pludselig blive en værre bisse  han må bla ikke røre mit hår, for pludselig kan han finde på at rygge helt vildt i det og vil ikke give slip Igen. 

Der er 3 børn hos dagplejen og ham jeg omtaler "tæller for 2". Den anden mor og mig vil gerne vide, hvad der foregår omkring det omtalte barn, men forældrene er MEGET lukket omkring det. Dagplejemoren må ikke fortælle noget pga tavshedspligt  Fair nok, men vi har bedt om et evt møde, hvor vi stille og roligt kunne snakke om hvad der sker med ham. Der er for at vi bedre kan takle drengen og evt få en bedre forståelse for ham. 

Jeg kan bare mærke at jeg bliver skide frustreret over at forældrene ikke vil snakke med det. Jeg mener at det skader både dem og ikke mindst drengen, mere end det gavner. hvis man ikke ved andet, vil man tro at det er en "møgunge" uden opdragelse! Og helt ærligt, hvem vil have at folk tænker sådan om sit barn? Hvorfor så ikke sige, at mit barne evt har en diagnose eller at han er "et anderledes barn".. Det er da noget alle kan forholde sig til og jer er ret sikker på, at mange ville ændre deres opfattelse af dette barn, hvis man fik det at vide.. Hvad tænker i og har du evt stået i samme situation eller været den forældre der tier..  

Ville bare gerne forstå de forældre der tier....

 

med venlig hilsen 

karina 

altså både og - min søn på seks år har svær ADHD og er pt under udredning for autisme os, jeg har heller ikke lyst til at fortælle det.. Jeg synes ikke jeg skylder andre forældre en forklaring på hvorfor mit barn er anderledes og kræver mere end andre børn.

og det havde jeg heller ikke dengang han gik i dagpleje.