Karina80 skriver:
Er der blevet spurgt efter flere eksempler? 
Men jeg syntes også at der er flere ting der er skrevet her som jeg ikke har nævnt noget om.. Der er virkelig nogle der er gode til at bygge ekstra på eller ikke lige får læst det der står!
Prøv nu for f.... At læse problemet i stedet for at gøre problemet større end det er!
kort sagt så skriver jeg, at jeg syntes, det er synd, at nogle forældre er lukket om deres børn og at vi gerne ville have et møde, med forældrene, for at forstå deres barn og for at vide, hvilket barn vores barn bruger ret meget tid sammen med hver dag! Der er blevet takket nej til et møde og det er accepteret! Men det fjerner sgu da ikke min bekymring! 
Ved godt jeg har følelserne i klemme vedr det her barn, som jeg rent faktisk syntes rigtig godt om, ligesom det 3. Barn min søn er sammen med hver dag, og det skal jeg takle!
Syntes ærlig talt at det er utroligt, at man ikke kan komme med sin bekymring og IKKE EN KLAGE uden at man skal høvles ned! SKAM JER!
der er da ingen, der har lyst til at skrive noget her på baby.dk pga man bliver høvlet ned, selvom man kommer med et positivt indlæg! Det kan hurtigt udvikle sig til noget det slet ikke er! 
Tror vi lukker det her indlæg, for der er sgu ikke meget at komme efter her!
Jamen, jeg vil da gerne høre flere eksempler, da det, du har beskrevet, lyder så ikke-foruroligende, som tænkes kan. Jeg ville gå ud fra, at du havde valgt et sigende eksempel til at beskrive årsagen til din bekymring, men hvis det ikke handler om, at han rykker dig i håret, må der være noget mere graverende.
Jeg kan udmærket se, at du har de bedste intentioner, men selv om åbenhed er positivt, mener jeg stadigvæk ikke, at du kan klandre forældrene for, at de ikke er klar til at udvise den endnu. Og ja, jeg ville blive såret og stødt og frygte dagsordenen, hvis jeg fik nys om, at andre forældre mente, der skulle arrangeres et møde, hvor jeg skulle gøre rede for mit barns problemer, hvis jeg slet ikke var parat til det.
Da mit yngste barn fik diagnosen Aspergers syndrom, var vi meget åbne omkring det - men i et tempo og et omfang, hvor vi selv kunne følge med. Havde andre, ikke fagfolk, så at sige sat dagsordenen og i den bedste mening påduttet os at være åbne, fordi de mente, det ville gavne os og vores barn bedst, så tror jeg, jeg ville have følt mig intimideret og opfattet det som udtryk for, at de vidste bedre end os. Barnet er lillebitte endnu, og jeg ville respektere forældrenes grænser og se tiden an i stedet for at bekymre mig på deres vegne omkring, at andre vil opfatte barnet som uopdragent - det er der jo da forhåbentlig ikke nogen, der foreløbig vil tænke om en stor baby.
