Tavshed omkring et barn

lineog4 skriver:

Jeg er for åbenhed, jeg interessere mig også for andres børn osv osv osv men jeg stikker gerne lige en finger i jorden pg vejer stemningen, og jeg ville aldrig indkalde til et møde i og med et møde har et officielt præg over sig - så ville jeg spørge efter muligheden for jeg som forælder arrangerede forælderkaffe forundret i det er skønt at lære hinanden og hinandens børn og kende når de nu skal følges ad. 

Puha kan næsten mærke i maven og kinderne hvordan jeg ville føle hvis en forælder kom op tl mig og sagde: vi (jeg og det andet forældrepar) har talt om muligheden for at vi kan holde et møde hvor du kan fortælle om de udfordringer dig barn har så jeg bedre kan tackle det og forresten heller ikke længere vil være nervøs for hvordan mit barn har det i hverdagen. jeg ved godt (eller håber) det ikke er blevet præsenteret sådan, men der er i mine øjne bare en kæmpe forskel på at indkalde til møde og lige få en sludder, hvor man måske spørger bil barnet eller andet.

 

Enig.

Men TS ville heller ikke indkalde til et møde, hun har blot spurgt dp-mor om mulighed for at holde et møde omkring emnet. Og har i øvrigt fået nej. 

Enig i, at det er bedre at forsøge med en art uformelt socialt arrangement. (Det foreslog jeg faktisk også i mit første indlæg her i tråden  , så her er vi enige). 

Måske fordi det ganske enkelt ikke rager dig. Sorry men bliver virkelig træt af at læse om forældre der synes de skal inddrages i ting som ikke vedkommer dem.
Dagplejemoren ved hvad der foregår og det er hende og barnets forældre der skal "arbejde med" barnet.
Om barnet er dårlig opdraget, har en diagnose eller har det svært derhjemme ændrer vel ikke ved hvordan i vil behandle barnet i hente og bringe situationer.

mor:) skriver:

Måske fordi det ganske enkelt ikke rager dig. Sorry men bliver virkelig træt af at læse om forældre der synes de skal inddrages i ting som ikke vedkommer dem.
Dagplejemoren ved hvad der foregår og det er hende og barnets forældre der skal "arbejde med" barnet.
Om barnet er dårlig opdraget, har en diagnose eller har det svært derhjemme ændrer vel ikke ved hvordan i vil behandle barnet i hente og bringe situationer.

Frk. Himmelblå skriver:

Nej, hvis jeg har skrevet diagnose, er det fordi jeg har ment diagnose. Sensitiv er ikke en diagnose, men et ganske udbredt fænomen. Mener, det er ca. 20 procent af befolkningen, der er særligt sensitive. Det er altså et helt almindeligt træk...

tak for info Behøver dog ikke læring om sensitive er udemærket informeret 

Ved bare ikke hvilken diagnoser der har med adfærd at gøre som kan gives i en alder af 1,5 år ??

 

bøllen skriver:

tak for info Behøver dog ikke læring om sensitive er udemærket informeret 

Ved bare ikke hvilken diagnoser der har med adfærd at gøre som kan gives i en alder af 1,5 år ??

 

Jamen stort set alle handicap, som kan diagnostiseres ved en gentest vil også påvirke det pågældende menneskes adfærd. Der findes mange syndromer, som forholdsvist nemt kan udredes via en kromosom eller gentest - hvoraf det første jo er klart nemmest, men ikke desto mindre, kan man jo gøre det allerede i fosterstadiet. 

Mange symptomer hos handicappede børn optræder allerede i den neonatale periode, - det vil ofte være tilknytningsbesvær, spiseproblemer, speciel grådadfærd, smerter osv.. - Dette danner ofte belæg for en test eller udrednings påbegyndelse ved at barnet tilknyttes et børneambulatorium og sundhedsplejersken kontakter PPR's konsulenter, så man kan sætte tidligt ind med den støtte, der kan være brug for.

 

Jamen, så kan man da beskrive udfordringerne og hjælpe med, hvilke metoder, der kan være nyttige i interageren med drengen. 

Masser af babyer har i øvrigt diagnoser. Det kan jo være genetisk eller noget, man har kunnet se på en MR-skanning. Han kan være født for tidligt osv. osv.

Min oplevelse er bare, at folk møder børnene på en meget bedre måde, når de har mulighed for at tænke i "forklaringer". Det er jo ikke det samme som, at man skal kende til hver en detalje. Og selvfølgelig er der stadig mulighed for, at barner rykker sig og vokser fra problemerne...

At møde børn med forklaringer....det ville jeg mene er stigmatiserende. Hvorfor ikke bare møde barnet som alle andre børn. Han skal vel ikke have lov til at hive i håret fordi...en eller anden forklaring. 

Han skal vel få at vide ligesom alle andre børn: det vil jeg ikke have. Det gør ondt osv.
Ts skrev også at han kræver opmærksomhed. Det er mennesker han ellers ikke har noget at gøre med, så er det vel okay de afviser drengen nogle gange (f.eks. Det ser sjovt ud, men lige nu taler jeg med dp eller min datter eller noget i den dur) altså fordi han evt. "fejler" noget skal han vel ikke behandles anderledes eller ud fra en metode.
Jeg kan ikke se hvordan det kan være relevant når det kun drejer sig om hente og bringe situationer.

Karina80 skriver:

Du forstår åbentbart ikke problemet.. Vi VED at der er noget omkring ham, Ellers ville han ikke have en dbobler plads!

jeg vil bare gerne, at når jeg er hos DP, at jeg kan takle ham på hans måde. Og BESKYTTE MIT EGET BARN! Jeg vil gene informere dp om MIT BARN når jeg afleverer og igen have de informationer fra DP om MIT BARN, når jeg henter MIT BARN! det kan bare nogle gange være svært, da dette barn fylder enormt meget, men vidste jeg, om jeg gjorde det bedste ved at ignorere ham eller en anden måde, så ville det bliver meget nemmere for mig! 

så hvis du mener jeg er nysgerrig eller dømmende  Så værsågod. 

Tænker bare på MIT BARN og har overskuddet til at bekymre mig om andres, der er i mit og MIT BARNS hverdag! 

Så må dp da finde en måde at "takle" ham så I kan tale sammen. Og ærligt kan du da næsten ikke forvente at I kan tale helt uforstyrret. Børn synes jo voksne er spændende.

Aisha skriver:

Omg! Hvilken hønsegård er vi lige landet i ? Ts har ret til at vide hvis barnet er udadreagerende! Det vil jeg kræve hvis min søn var i risiko for at blive angrebet pludseligt. Så har jeg i det mindste et valg! Om jeg tager chancen og lader ham blive eller skifter dagpleje. I min søns vuggestue er der også et specielt barn og vi har alle fået besked på at han har en diagnose. Det er bare rart at vide.

Wow hvad vil du gøre mår han kommer i børnehave eller skole...blive ved med at finde en ny?

Karina80 skriver:

Er der blevet spurgt efter flere eksempler? 

Men jeg syntes også at der er flere ting der er skrevet her som jeg ikke har nævnt noget om.. Der er virkelig nogle der er gode til at bygge ekstra på eller ikke lige får læst det der står! 

Prøv nu for f.... At læse problemet i stedet for at gøre problemet større end det er! 

kort sagt så skriver jeg, at jeg syntes, det er synd, at nogle forældre er lukket om deres børn og at vi gerne ville have et møde, med forældrene, for at forstå deres barn og for at vide, hvilket barn vores barn bruger ret meget tid sammen med hver dag! Der er blevet takket nej til et møde og det er accepteret! Men det fjerner sgu da ikke min bekymring!  Ved godt jeg har følelserne i klemme vedr det her barn, som jeg rent faktisk syntes rigtig godt om, ligesom det 3. Barn min søn er sammen med hver dag, og det skal jeg takle! 

Syntes ærlig talt at det er utroligt, at man ikke kan komme med sin bekymring og IKKE EN KLAGE uden at man skal høvles ned! SKAM JER! 

der er da ingen, der har lyst til at skrive noget her på baby.dk pga man bliver høvlet ned, selvom man kommer med et positivt indlæg! Det kan hurtigt udvikle sig til noget det slet ikke er! 

Tror vi lukker det her indlæg, for der er sgu ikke meget at komme efter her! 

Du synes indlægget er positivt. Jeg synes det et grænseoverskridende at der overhovedet er efterspurgt et møde. Det er for mig mangel på omtanke.
Jeg skammer mig ikke, for jeg håber at du lærer ikke at blande dig i sager som ikke vedkommer dig.

LinLin skriver:

Jeg kan godt forstå din lille frustration! Jeg har lige været ude for det samme i min søns klasse hvor jeg i den grad følte der manglede information om en dreng!

Jeg vil så også sige at det er lidt noget andet i skolen, da børnene her kommer hjem til hinanden til fødselsdag, legegruppe, alm. Legeaftale... Så man har ligesom mere at gøre med barnet end man ville have i dp/vs... Men der var tale om en dreng der havde det rigtigt svært socialt; min søn kom hjem og fortalte at denne her dreng havde drillet ham, slået osv. Forstyrret i timerne. Jeg synes det var frustrerende fordi det bare var hver dag David fortalte at der havde været "noget". Jeg fortalte om det til en pæd i sfo - selvfølgelig med udgangspunkt i min egen søn: at han blev ked af det og faktisk var bange for den anden dreng. Det blev slået lidt hen følte jeg og så hørte jeg ellers intet..
Så her en måned inde i første klasse til et forældremøde bragte de det endelig på banen "at de vidste at der var een i barn i klassen vi nok alle havde hørt historier om" men der var hånd om det og der var møde dagen efter! (den følgende uge kom han tilbage i 0.) - der havde han så gået i klassen i 7 mdr! Forstår stadig ikke hvorfor han blev rykket videre til første klasse, for så at rykke tilbage efter en måned! Stakkels dreng

Så er der en anden dreng i klassen hvor forældrene helt fra start har været åbne om at han er "anderledes" (han er autist + nogle andre ting) men det har bare været så fedt at de har fortalt om deres søn og hvordan vi hjælper ham hvis han er med hjemme. Der har endda været en psykolog ude og fortælle om hans diagnoser.

Men jeg tror bare at det er rigtigt svært at få noget at vide hvis forældrene ikke selv er åbne - eller måske slet ikke vil erkende at deres barn ikke er som andre,som jeg tror var tilfældet med førstnævnte dreng

Nå, det blev da liiige lidt langt

Det kunne jo være at der ikke altid de tale om diagnoser, men at det måske er en ressourcesvag familie der er udfordret i opdragelsen. Her tror jeg nu ikke at det er så nemt at være åben som med diagnoser. Det ene peger direkte tilbage til forældrene, mens det andet intet har med forældrenes opdragelse/omsorg at gøre.
Nævner det kun fordi der kun tales om diagnoser og det kan jo være mange andre ting.
Men kan godt forstå din pointe.