Tavshed omkring et barn

bøllen skriver:

Nu er jeg mor til en af de børn der er " anderledes " end de andre . Og alligevel en helt alm glad , dejlig dreng . Men han reagere på ting som andre børn måske ikke gør .

jeg forstår ikke helt mening med hvorfor I vil have et møde omkring barnet . I har jo som sådan ikke krav på at vide noget . Udfra hvad jeg læser er drengen jo ikke til skade for nogen . Og det lyder som om der er taget hånd om drengen.

må indrømme for mig lugter det lidt af nysgerrighed ( måske jeg tager fejl )

sidst men ikke mindst drengen er KUN 1,5 år - det er slet ikke muligt at stille en diagnose så tidligt .

 

Man kan SAGTENS have en diagnose som 18 mdrs. Ja, du kan faktisk få en, før du er født, så det passer altså ikke.. 

Jeg tænker da også, at TS bekymrer sig om venskaber og hverdag i dagplejen.. Det er jo et lille, lukket miljø, og man kommer vel nemt til at frygte, om der er noget, der ikke fungerer..? 

Jeg synes, det er naturligt at være nysgerrig, og tror, at det i mange sammenhænge er konstruktivt at være det. Jeg læser det ikke som om, at TS har noget imod drengen..

Frk. Himmelblå skriver:

Drengen har dobbeltnormering. Det er der naturligvis en grund til. Det er faktisk svært at opnå (desværre), og følgelig må de være godt i gang med en udredning under kommunenens PPR-afd. 

Jamen hvorfor blande sig?  Om han så havde plads for 3! Synes faktisk det er skammeligt, og lugter af nysgerrighed, intet andet. De har intet med barnet at gøre.. Og hvorfor spekulere i om og hvorfor kommunen er indenover eller ej? det er simpelthen for mærkeligt i mine øjne! Hvad skal den viden dog bruges til?? 

Hej 

Jeg ved ikke hvor jeg skal sætte den her "debat/frustration" op henne men prøver her. 

Der er et barn i min søns dagpleje, som vi ved at der er nogle problemer omkring. vi kan se og høre at han er "anderledes". (Han er omkring 1 1/2 år) Det er ikke sagt på nogen negativ måde og skal heller ikke forståes negativt. 

Han er en rigtig sød dreng, meget ordensmenneske og fortæller gerne hvor mit barns jakke er eller skal hænge når vi kommer og går.  Og han kan så også pludselig blive en værre bisse  han må bla ikke røre mit hår, for pludselig kan han finde på at rygge helt vildt i det og vil ikke give slip Igen. 

Der er 3 børn hos dagplejen og ham jeg omtaler "tæller for 2". Den anden mor og mig vil gerne vide, hvad der foregår omkring det omtalte barn, men forældrene er MEGET lukket omkring det. Dagplejemoren må ikke fortælle noget pga tavshedspligt  Fair nok, men vi har bedt om et evt møde, hvor vi stille og roligt kunne snakke om hvad der sker med ham. Der er for at vi bedre kan takle drengen og evt få en bedre forståelse for ham. 

Jeg kan bare mærke at jeg bliver skide frustreret over at forældrene ikke vil snakke med det. Jeg mener at det skader både dem og ikke mindst drengen, mere end det gavner. hvis man ikke ved andet, vil man tro at det er en "møgunge" uden opdragelse! Og helt ærligt, hvem vil have at folk tænker sådan om sit barn? Hvorfor så ikke sige, at mit barne evt har en diagnose eller at han er "et anderledes barn".. Det er da noget alle kan forholde sig til og jer er ret sikker på, at mange ville ændre deres opfattelse af dette barn, hvis man fik det at vide.. Hvad tænker i og har du evt stået i samme situation eller været den forældre der tier..  

Ville bare gerne forstå de forældre der tier....

 

med venlig hilsen 

karina 

Jeg forstår ikke helt den modstand du møder i tråden her.

Sådan som jeg ser det, betyder det noget for dig at have et indblik i din søns hverdag - det er trods alt cirka halvdelen af hans vågne timer hvor du ikke er til stede. Og specielt da det er en dagpleje hvor der er så få børn, betyder det selvfølgelig meget hvem ens børn er sammen med. Så jeg forstår godt at du gerne vil have en dialog i gang.

Når det så er sagt: Måske ved forældrene ikke engang selv hvad der er i vejen med ham. Det må være smerteligt og frustrerende at være forældre til et barn på halvandet som måske ikke har fået en diagnose endnu. Men hvor man kan mærke at der nok er et eller andet der gør ham anderledes. Men hvor anderledes? Hvordan vil det komme til at udarte sig? Tænk ikke at ane hvordan fremtiden kommer til at se ud for ens barn. Og hvis de så ovenikøbet er lidt konfliktsky, eller går op i hvad andre folk tænker om dem, ja så kan det være en meget svær dialog at tage.

Jeg tror at det er en eller anden misforstået forestilling om at det vil være bedst for barnet (og dem selv) hvis man lader som ingenting. 

Hvis jeg var dig, ville jeg lade den ligge. Stol på at DP mor har styr på sit arbejde og gør hvad der skal til - og hvis der kommer konkrete konfliktepisoder, så tag udgangspunkt i dem.

Frk. Himmelblå skriver:

Man kan SAGTENS have en diagnose som 18 mdrs. Ja, du kan faktisk få en, før du er født, så det passer altså ikke.. 

Jeg tænker da også, at TS bekymrer sig om venskaber og hverdag i dagplejen.. Det er jo et lille, lukket miljø, og man kommer vel nemt til at frygte, om der er noget, der ikke fungerer..? 

Jeg synes, det er naturligt at være nysgerrig, og tror, at det i mange sammenhænge er konstruktivt at være det. Jeg læser det ikke som om, at TS har noget imod drengen..

Tvivler stærkt på at du som 18 mdr får diagnosen ADHD som en dignose TS omtaler i denne tråd. Jeg ved ikke hvor mange " adfærds diagnoser der bliver stillet på SÅ lille et barn.

Selvfølgelig kan der stilles en diagnose, men mig bekendt er det meget svært at stille en diagnose på så små børn , hvis det har noget med adfærd at gøre.

Kan ikke se det er relevant for de andre at vide noget omkring drengen. De ser ham 10-15 min 2 gange dagligt.

isabellasmor skriver:

Jamen hvorfor blande sig?  Om han så havde plads for 3! Synes faktisk det er skammeligt, og lugter af nysgerrighed, intet andet. De har intet med barnet at gøre.. Og hvorfor spekulere i om og hvorfor kommunen er indenover eller ej? det er simpelthen for mærkeligt i mine øjne! Hvad skal den viden dog bruges til?? 

Jamen, jeg tillægger slet, slet ikke TS de motiver, som du vist gør.. - Jeg tænker ikke, at det er at blande sig. - Jeg tænker, at det er oprigtig interesserethed plus måske en smule bekymring omkring samspillet i dagplejen.

Jeg har selv erfaret, hvordan det ofte har ærget mig ikke at kende til andre børns udfordringer, når jeg har hentet og bragt i specialinstitution. Fx var der startet en døv pige på stuen - den info fik jeg så først efter at eksempelvis have gået bag om hende ("jeg går lige bag om dig, Sofie") adskillige gange den første måned. Da følte jeg mig så dum og ville ønske, jeg havde kunnet agere bedre over for hende fra start.. - Bare som eksempel. 

Men du har da ret i, at hvis det bare handler om at stikke næsen i andres sager, så ER det skammeligt.

Frk. Himmelblå skriver:

Drengen har dobbeltnormering. Det er der naturligvis en grund til. Det er faktisk svært at opnå (desværre), og følgelig må de være godt i gang med en udredning under kommunenens PPR-afd. 

Men det betyder da ikke at han har en diagnose. Han kan ligeså godt bare have brug for mere hjælp i hverdagen. Men det gør ham ikke til en bisse

Han er 18måneder og så længe han ikke er rille fare for nogen, er det ikke tilfældige forældres ansvar, så de har ingen ret til at vide det.
Hvorfor skal vi være så nysgerrige??
Hvis forældrene ser en grund til at de ændre forældre skal have oplysninger omkring hvad der sker, fortæller de det nok. Og ellers skal de bare blande sig udenom og behandle drengen som alle andre 18måneder gamle drenge.. for det er hvad han er

Frk. Himmelblå skriver:

Man kan SAGTENS have en diagnose som 18 mdrs. Ja, du kan faktisk få en, før du er født, så det passer altså ikke.. 

Jeg tænker da også, at TS bekymrer sig om venskaber og hverdag i dagplejen.. Det er jo et lille, lukket miljø, og man kommer vel nemt til at frygte, om der er noget, der ikke fungerer..? 

Jeg synes, det er naturligt at være nysgerrig, og tror, at det i mange sammenhænge er konstruktivt at være det. Jeg læser det ikke som om, at TS har noget imod drengen..

Ja og nogen har alle de tegn på en diagnose, men har den ikke(der har jeg prøvet. ) men der er intet i dag og han kunne være på samme måde som drengen her. Sød, og så lige pludselig bare ændre sig.

Ingen børn er ens og det der med bare at råbe; diagnose, så er alt ok.. er forkert. For der er mange børn der bare får en diagnose for så slipper man for at forklare.

Yurie skriver:

Men det betyder da ikke at han har en diagnose. Han kan ligeså godt bare have brug for mere hjælp i hverdagen. Men det gør ham ikke til en bisse

Han er 18måneder og så længe han ikke er rille fare for nogen, er det ikke tilfældige forældres ansvar, så de har ingen ret til at vide det.
Hvorfor skal vi være så nysgerrige??
Hvis forældrene ser en grund til at de ændre forældre skal have oplysninger omkring hvad der sker, fortæller de det nok. Og ellers skal de bare blande sig udenom og behandle drengen som alle andre 18måneder gamle drenge.. for det er hvad han er

Jeg er bare selv såkaldt nysgerrig, og ville især være det i forhold til mit barns dagpleje, hvor der tilbringes megen tid, og hvor der kun optræder ganske få mennesker. 

Jeg tænker bare umiddelbart, at der ikke er noget at skjule? Altså - omvendt - hvorfor dog ikke dele med andre, hvad udfordringerne er?

Nej, du har ret i, det slet ikke er givet, at drengen har en diagnose, men udfordringer har han jo helt sikkert, eftersom han har opnået dobbeltnormering.

Kan godt være, der er noget i den her tråd, jeg har overset, for folk bliver ved med at nævne, at drengen jo er god nok osv.. - Er der blevet sagt andet? Jeg gennemlæser lige igen.. For jeg er da 100% enig i, at drengen skal behandles ordentligt og respekteres - og det samme gælder da hans forældre. Selvfølgelig.

Yurie skriver:

Ja og nogen har alle de tegn på en diagnose, men har den ikke(der har jeg prøvet. ) men der er intet i dag og han kunne være på samme måde som drengen her. Sød, og så lige pludselig bare ændre sig.

Ingen børn er ens og det der med bare at råbe; diagnose, så er alt ok.. er forkert. For der er mange børn der bare får en diagnose for så slipper man for at forklare.

Enig. Diagnoser er et redskab ikke en hvilepude eller en forlkaring, der retfærdiggør en eller anden form for parkering i systemet.

Men ofte er det nu også en stor lettelse for forældre endelig at kende barnets diagnose.. - (Adfærdsdiagnoser er jo altid potentielt forkerte, hvor fx en gentest oftest giver et 100% korrekt svar - i hvert fald i forhold til kategorisering af handicap, så det kommer jo fuldstændig an på, hvad udfordringen er...)

 

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg er bare selv såkaldt nysgerrig, og ville især være det i forhold til mit barns dagpleje, hvor der tilbringes megen tid, og hvor der kun optræder ganske få mennesker. 

Jeg tænker bare umiddelbart, at der ikke er noget at skjule? Altså - omvendt - hvorfor dog ikke dele med andre, hvad udfordringerne er?

Nej, du har ret i, det slet ikke er givet, at drengen har en diagnose, men udfordringer har han jo helt sikkert, eftersom han har opnået dobbeltnormering.

Kan godt være, der er noget i den her tråd, jeg har overset, for folk bliver ved med at nævne, at drengen jo er god nok osv.. - Er der blevet sagt andet? Jeg gennemlæser lige igen.. For jeg er da 100% enig i, at drengen skal behandles ordentligt og respekteres - og det samme gælder da hans forældre. Selvfølgelig.

Hun skriver at han er sød nok til at vise dem jakke(tror jeg det var) men kan så lige pludselig skifte.. hun skriver jo ikke noget om at hendes dreng bliver slået eller bidt, så han er jo ikke voldsom på den måde. Og det hun nævner er at han trækker i hendes hår, eller prøver at få opmærksom når dp og ts snakker. Intet om hendes dreng.
Så han lyder som en sød dreng, der nok bare godt kan li opmærksomhed..

Det er jo heller ikke sikkert de skjuler noget, måske ved de det ikke.
Ja der er en grund til han har dobbelt plads, men hvis drengen ellers er som en alm. Dreng og de forældre skal jo ikke stå og håndtere ham når de kommer og går. Hvis de ikke ved hvad de skal gøre, så må dp tage over.
Men jeg synes han lyder som en normal lille dreng, der bare elsker opmærksomhed.