Tavshed omkring et barn

Karina80 skriver:

Det har du ret i. 

det er ikke min nysgerrighed, der gør, at jeg gerne vil vide, hvad der sker, det er min bekymring over for mit barn, som er sammen med ham hele dagen. Jeg er bange for at der sker ham noget, hvis den anden dreng får et hidsig anfald eller evt hiver fat i min dreng og ikke vil slippe igen. 

Det er også sket, at de ikke har været i legestue pga det barn og jeg ville måske bedre kunne forstå det, hvis jeg vidst hvorfor han ikke kan være med i legesutue og syntes ikke at det skal gå ud over min søn, at der er en der ikke kan komme med.. Det er trods alt i den børnehave mit barn skal gå i til den tid. (Altså der hvor DP har legestue) 

 

 

Hvor gammel er din dreng egentlig? Kan godt se, at det er øv med aflyst legestue og at du tænker på, hvordan din søn omgåes drengen. Hvis du kan mærke, at det går i negativ retning er der nok ikke andet for end at skifte dagpleje, fordi mere information gør ikke nødvendigvis situationen bedre.

Karina80 skriver:

Hej 

Jeg ved ikke hvor jeg skal sætte den her "debat/frustration" op henne men prøver her. 

Der er et barn i min søns dagpleje, som vi ved at der er nogle problemer omkring. vi kan se og høre at han er "anderledes". (Han er omkring 1 1/2 år) Det er ikke sagt på nogen negativ måde og skal heller ikke forståes negativt. 

Han er en rigtig sød dreng, meget ordensmenneske og fortæller gerne hvor mit barns jakke er eller skal hænge når vi kommer og går.  Og han kan så også pludselig blive en værre bisse  han må bla ikke røre mit hår, for pludselig kan han finde på at rygge helt vildt i det og vil ikke give slip Igen. 

Der er 3 børn hos dagplejen og ham jeg omtaler "tæller for 2". Den anden mor og mig vil gerne vide, hvad der foregår omkring det omtalte barn, men forældrene er MEGET lukket omkring det. Dagplejemoren må ikke fortælle noget pga tavshedspligt  Fair nok, men vi har bedt om et evt møde, hvor vi stille og roligt kunne snakke om hvad der sker med ham. Der er for at vi bedre kan takle drengen og evt få en bedre forståelse for ham. 

Jeg kan bare mærke at jeg bliver skide frustreret over at forældrene ikke vil snakke med det. Jeg mener at det skader både dem og ikke mindst drengen, mere end det gavner. hvis man ikke ved andet, vil man tro at det er en "møgunge" uden opdragelse! Og helt ærligt, hvem vil have at folk tænker sådan om sit barn? Hvorfor så ikke sige, at mit barne evt har en diagnose eller at han er "et anderledes barn".. Det er da noget alle kan forholde sig til og jer er ret sikker på, at mange ville ændre deres opfattelse af dette barn, hvis man fik det at vide.. Hvad tænker i og har du evt stået i samme situation eller været den forældre der tier..  

Ville bare gerne forstå de forældre der tier....

 

med venlig hilsen 

karina 

Han behøver ikke at have en diagnose, og det kan de vel slet ikke se så tidligt.
der er bare nogle børn der er søde som engle og så lige pludselig ændre humør.. ja, han tager to pladser, men det kan der være flere grunde til.
og det er ikke noget i skal blande jer i. forældrene skal sikkert nok fortælle noget, når de mener der er noget at fortælle.
du er bange for din søn, men Dp er der jo, og hun ved jo hvordan hun skal tackle det. det kan da ligeså godt være det tredje barn, der gør noget mod dit barn eller den anden dreng.

og jo du stempler ham, fordi du mener at der kan være noget galt med ham, hvilket der ikke behøver at være(jeg har set det. og ved at det ikke behøver at være en diagnose, selvom at alle tegnene er der)

Hvis det bliver et problem, er jeg sikker på at I får noget af vide, men jeg synes ikke at I har pligt til at vide hvad der foregår med drengen og at forældrene har lov til at holde det for sig selv. det kan jo heller ikke være rart for dem, at I skal have møde omkring deres dreng, fordi I mener at I skal have af vide hvad der sker. der er deres søn og så længe han ikke er til fare for nogen, så er det ikke jeres sag.

Karina80 skriver:

Hej 

Jeg ved ikke hvor jeg skal sætte den her "debat/frustration" op henne men prøver her. 

Der er et barn i min søns dagpleje, som vi ved at der er nogle problemer omkring. vi kan se og høre at han er "anderledes". (Han er omkring 1 1/2 år) Det er ikke sagt på nogen negativ måde og skal heller ikke forståes negativt. 

Han er en rigtig sød dreng, meget ordensmenneske og fortæller gerne hvor mit barns jakke er eller skal hænge når vi kommer og går.  Og han kan så også pludselig blive en værre bisse  han må bla ikke røre mit hår, for pludselig kan han finde på at rygge helt vildt i det og vil ikke give slip Igen. 

Der er 3 børn hos dagplejen og ham jeg omtaler "tæller for 2". Den anden mor og mig vil gerne vide, hvad der foregår omkring det omtalte barn, men forældrene er MEGET lukket omkring det. Dagplejemoren må ikke fortælle noget pga tavshedspligt  Fair nok, men vi har bedt om et evt møde, hvor vi stille og roligt kunne snakke om hvad der sker med ham. Der er for at vi bedre kan takle drengen og evt få en bedre forståelse for ham. 

Jeg kan bare mærke at jeg bliver skide frustreret over at forældrene ikke vil snakke med det. Jeg mener at det skader både dem og ikke mindst drengen, mere end det gavner. hvis man ikke ved andet, vil man tro at det er en "møgunge" uden opdragelse! Og helt ærligt, hvem vil have at folk tænker sådan om sit barn? Hvorfor så ikke sige, at mit barne evt har en diagnose eller at han er "et anderledes barn".. Det er da noget alle kan forholde sig til og jer er ret sikker på, at mange ville ændre deres opfattelse af dette barn, hvis man fik det at vide.. Hvad tænker i og har du evt stået i samme situation eller været den forældre der tier..  

Ville bare gerne forstå de forældre der tier....

 

med venlig hilsen 

karina 

Kan godt forstå dig, og jeg er enig med dig i, at åbenhed er vejen frem omkring de "særlige" børn.

Tabuer kan være altødelæggende...

Er selv mor til et handicappet barn, som går i specialinstitution. Pædagogerne må heller ikke her afsløre de andres diagnoser, men der arrangeres forskellige tiltag for forældre, så vi kan snakke sammen, dele glæder og sorger og sparre med hinanden. På den måde, har jeg fået en masse nyttig viden om de andre børn også.

Måske I kunne lave noget "forældre-kaffe" i dagplejen, hvor I så kunne dele jeres historier sådan lidt mødregruppe-agtigt med lidt fødselsberetninger osv.. -På den måde kunne man måske få åbnet op.

Men det er da helt sikkert, at dit barns dagplejekammerat har nogle udfordringer, eftersom der er bevilget dobbeltnormering. - De kommer ikke "gratis".

Jeg ville være frustreret som dig. Og det er den lille dreng vel i bund og grud også, hvis det kan være svært at læse ham..

Karina80 skriver:

Jeg kræver heller ikke at få noget at vide. Jeg syntes bare det er synd for drengen, at forældrene er så lukket omkring det.. 

har selv en lillebror med ADHD og syntes folk har taklet haM rigtig godt, når de får at vide, at han har en diagnose. 

Selvfølgelig ønsker man at få et normalt fungerende barn, men syntes bestemt ikke at det er tabu, hvis man har et anderledes barn. anderledes er i min vreden ikke negativt... 

Jeg har nok bare følelserne for meget med hos den her chamerende dreng som han nu også er. 

 

Jamen i og med at du allerede VED at han er anderledes, så kan du vel "tackle" ham udfra det? 

i øvrigt kan du jo ikk vide om de er lukkede omkring det til alle. Måske syned de bare at det er dig uvedkommende da du reelt set ikk har noget med dette barn og gøre og ikke behøver at tackle ham eller tage stilling til ham. dp ved nok godt hvad der er med ham og lur mig om ikke også alle andre der har en relation til drengen, er informeret så de kan tackle ham rigrigt.  

Jeg fortæller da heller ikk om min søns små "særheder" til folk, bare fordi de lige snakker lidt med ham i bussen eller lign. 

jeg forstår ærligt ikke hvad det er du skal tackle på de minutter det tager at hente/bringe.  

Karina80 skriver:

Det har du ret i. 

det er ikke min nysgerrighed, der gør, at jeg gerne vil vide, hvad der sker, det er min bekymring over for mit barn, som er sammen med ham hele dagen. Jeg er bange for at der sker ham noget, hvis den anden dreng får et hidsig anfald eller evt hiver fat i min dreng og ikke vil slippe igen. 

Det er også sket, at de ikke har været i legestue pga det barn og jeg ville måske bedre kunne forstå det, hvis jeg vidst hvorfor han ikke kan være med i legesutue og syntes ikke at det skal gå ud over min søn, at der er en der ikke kan komme med.. Det er trods alt i den børnehave mit barn skal gå i til den tid. (Altså der hvor DP har legestue) 

 

 

Men at du kender diagnose eller andet gør da ikke forholdene tryggere for dit barn, du ved han er udfordret og du ved der er givet en dobbelt plads til ham og du har tillid til dagplejerne forhåbentlig og så er den jo ikke længere. 

Du ved også der er tidspunkter hvor den dreng ikke kan rumme legestuen, hvorfor er jo egentlig ligegyldigt for sådan er det bare. Ja det er unfair for dit barn at der tages noget væk, men sådan er det jo i sociale sammenhænge og en gang imellem er det dit barn der kræver lidt ekstra som måske forringer tiden for en anden.

dermed ikke sagt jeg ikke til hver en tid vil prædike åbenhed om forskellighed og udfordringer, men er drengen 1 1/2 er det jo nok knapt udredt og mor og far skal da lige have lov selv at rumme og se det i øjnene før de skal stå til skue for andre.

Karina80 skriver:

Hej 

Jeg ved ikke hvor jeg skal sætte den her "debat/frustration" op henne men prøver her. 

Der er et barn i min søns dagpleje, som vi ved at der er nogle problemer omkring. vi kan se og høre at han er "anderledes". (Han er omkring 1 1/2 år) Det er ikke sagt på nogen negativ måde og skal heller ikke forståes negativt. 

Han er en rigtig sød dreng, meget ordensmenneske og fortæller gerne hvor mit barns jakke er eller skal hænge når vi kommer og går.  Og han kan så også pludselig blive en værre bisse  han må bla ikke røre mit hår, for pludselig kan han finde på at rygge helt vildt i det og vil ikke give slip Igen. 

Der er 3 børn hos dagplejen og ham jeg omtaler "tæller for 2". Den anden mor og mig vil gerne vide, hvad der foregår omkring det omtalte barn, men forældrene er MEGET lukket omkring det. Dagplejemoren må ikke fortælle noget pga tavshedspligt  Fair nok, men vi har bedt om et evt møde, hvor vi stille og roligt kunne snakke om hvad der sker med ham. Der er for at vi bedre kan takle drengen og evt få en bedre forståelse for ham. 

Jeg kan bare mærke at jeg bliver skide frustreret over at forældrene ikke vil snakke med det. Jeg mener at det skader både dem og ikke mindst drengen, mere end det gavner. hvis man ikke ved andet, vil man tro at det er en "møgunge" uden opdragelse! Og helt ærligt, hvem vil have at folk tænker sådan om sit barn? Hvorfor så ikke sige, at mit barne evt har en diagnose eller at han er "et anderledes barn".. Det er da noget alle kan forholde sig til og jer er ret sikker på, at mange ville ændre deres opfattelse af dette barn, hvis man fik det at vide.. Hvad tænker i og har du evt stået i samme situation eller været den forældre der tier..  

Ville bare gerne forstå de forældre der tier....

 

med venlig hilsen 

karina 

Jeg forstår ikke helt problematikken.. Hvorfor har I brug for at tackle et andet barn?? Og man kan da ikke diagnosticere så lille et barn tænker jeg (jo, hvis der ÅBENLYST er noget) han lyder altså meget normal i mine ører.. Alle børn har vel en periode hvor de prøver grænser af ved at fx rive i hår

Karina80 skriver:

Hej 

Jeg ved ikke hvor jeg skal sætte den her "debat/frustration" op henne men prøver her. 

Der er et barn i min søns dagpleje, som vi ved at der er nogle problemer omkring. vi kan se og høre at han er "anderledes". (Han er omkring 1 1/2 år) Det er ikke sagt på nogen negativ måde og skal heller ikke forståes negativt. 

Han er en rigtig sød dreng, meget ordensmenneske og fortæller gerne hvor mit barns jakke er eller skal hænge når vi kommer og går.  Og han kan så også pludselig blive en værre bisse  han må bla ikke røre mit hår, for pludselig kan han finde på at rygge helt vildt i det og vil ikke give slip Igen. 

Der er 3 børn hos dagplejen og ham jeg omtaler "tæller for 2". Den anden mor og mig vil gerne vide, hvad der foregår omkring det omtalte barn, men forældrene er MEGET lukket omkring det. Dagplejemoren må ikke fortælle noget pga tavshedspligt  Fair nok, men vi har bedt om et evt møde, hvor vi stille og roligt kunne snakke om hvad der sker med ham. Der er for at vi bedre kan takle drengen og evt få en bedre forståelse for ham. 

Jeg kan bare mærke at jeg bliver skide frustreret over at forældrene ikke vil snakke med det. Jeg mener at det skader både dem og ikke mindst drengen, mere end det gavner. hvis man ikke ved andet, vil man tro at det er en "møgunge" uden opdragelse! Og helt ærligt, hvem vil have at folk tænker sådan om sit barn? Hvorfor så ikke sige, at mit barne evt har en diagnose eller at han er "et anderledes barn".. Det er da noget alle kan forholde sig til og jer er ret sikker på, at mange ville ændre deres opfattelse af dette barn, hvis man fik det at vide.. Hvad tænker i og har du evt stået i samme situation eller været den forældre der tier..  

Ville bare gerne forstå de forældre der tier....

 

med venlig hilsen 

karina 

Jeg må ærligt indrømme at jeg var blevet MEGA harm hvis der var en eller flere forældre ovre i mine ungers dagplejer der pressede på for at få at vide hvad "der var galt" med mine børn. 

Du og den anden forældre har ikke ret til at vide noget som helst omkring det her barn, hvis i har spurgt barnets forældre og de har lukket den der, så er der vel ikke mere at komme efter..


Dagplejemor må ikke udlevere nogen informationer om det gældende barn, lige som hun heller ikke må udlevere informationer om dit eller ethvert andet barn, medmindre der er givet samtygge fra familien det drejer sig om.

Noget helt andet er at i overhovedet ikke skal "tackle" barnet. 
I er der for at aflevere/hente jeres unger, så kan i jo koncentrere jer om det.?

Undskyld, men det er da slet ikke noget der kommer dig ved!

Gudskelov for tavshedspligt siger jeg bare. Hvad med at have tillid til at DP mor ved hvordan hun skal takle barnet

Karina80 skriver:

Hej 

Jeg ved ikke hvor jeg skal sætte den her "debat/frustration" op henne men prøver her. 

Der er et barn i min søns dagpleje, som vi ved at der er nogle problemer omkring. vi kan se og høre at han er "anderledes". (Han er omkring 1 1/2 år) Det er ikke sagt på nogen negativ måde og skal heller ikke forståes negativt. 

Han er en rigtig sød dreng, meget ordensmenneske og fortæller gerne hvor mit barns jakke er eller skal hænge når vi kommer og går.  Og han kan så også pludselig blive en værre bisse  han må bla ikke røre mit hår, for pludselig kan han finde på at rygge helt vildt i det og vil ikke give slip Igen. 

Der er 3 børn hos dagplejen og ham jeg omtaler "tæller for 2". Den anden mor og mig vil gerne vide, hvad der foregår omkring det omtalte barn, men forældrene er MEGET lukket omkring det. Dagplejemoren må ikke fortælle noget pga tavshedspligt  Fair nok, men vi har bedt om et evt møde, hvor vi stille og roligt kunne snakke om hvad der sker med ham. Der er for at vi bedre kan takle drengen og evt få en bedre forståelse for ham. 

Jeg kan bare mærke at jeg bliver skide frustreret over at forældrene ikke vil snakke med det. Jeg mener at det skader både dem og ikke mindst drengen, mere end det gavner. hvis man ikke ved andet, vil man tro at det er en "møgunge" uden opdragelse! Og helt ærligt, hvem vil have at folk tænker sådan om sit barn? Hvorfor så ikke sige, at mit barne evt har en diagnose eller at han er "et anderledes barn".. Det er da noget alle kan forholde sig til og jer er ret sikker på, at mange ville ændre deres opfattelse af dette barn, hvis man fik det at vide.. Hvad tænker i og har du evt stået i samme situation eller været den forældre der tier..  

Ville bare gerne forstå de forældre der tier....

 

med venlig hilsen 

karina 

Nu jeg selv mor til en dreng som fyldte for 2 i dp og nu går i spicel børnehave og ærligt andre forældre skyller ikk komme og kræve de fik avide hvad der skete med min søn!! Det en sag mellem mig og dp!! 

han er 1,5 år skriver du, så har han jo nok ikke en diagnose endnu.

Og som andre skriver, så er det en privat sag.