A&F skriver:
Jeg har behov for lufte nogle tanker lidt. Tanker omkring det samfund jeg er en del af. Et samfund som i dag nærmest lever af at køre hetz mod muslimer. Den ene undersøgelse efter den anden, og den ene hyldest til den anden. Ahmad Akkari som pludselig er blevet en helt i det danske samfund fordi han ser livet med nye øjne, og den unge palæstinænsiske digter Yahya Hassan, som får en kæmpe modtagelse af det danske samfund. Og ja han har da også haft en sørgelig barndom, ifølge hans udsagn. Og jeg kan da også nikke genkendende til det han nævner, da jeg har set meget af det han fortæller om hos danskere med anden etnisk baggrund, men dette eksisterer også i etniske danske hjem. Tabuer skal brydes! Etniske danske eller med anden etnisk baggrund. Men selvfølgelig , igen igen. Det er det anderledes som forarger. Og så det med, hvorvidt etniske danskere vil have os som svigerbørn, og hvor mange som egentlig helst så sig fri fra kvinder med tørklæde på i det offentlige. Alle de fordomme om at vi med tørklæde er undertrykte hvor Søster Maria med tørklæde og som er nonne, bliver betragtet som religøs kristen , og søster Fatima med tørklæde bliver betragtet som undertrykt . Jeg og mange andre er tilhænger af det frie valg til at bære tørklædet og værne om sin dyd. Ingen skal påduttes noget det ikke vil. Men ironisk nok, føler jeg mig undertrykt af det danske samfund . Skulle det forbydes hvilket det ikke gør, da grundloven vægter højt , så er jeg tvunget til at leve indendøre. Ikke kunne færdiggøre mit sidste år på udd, ikke få et arbejde, ikke hygge offentligt med familie og venner. Jeg har indset at jeg måske aldrig bliver accepteret af det danske samfund før jeg assimilere mig helt. Men gør jeg det, mister jeg mig selv, og mit selv vægter jeg højere. Jeg vil ikke være et offer for undertrykkelse i Danmark. For jeg er den jeg er. En muslimsk kvinde med tørklæde, og som vil gøre sit for at blive et godt eksempel på, at man godt kan være troende muslim og deltage i det danske samfund. Tak fordi du læste med.
Jeg har læst dit indlæg mange gange nu, men kan stadig ikke finde den røde tråd.
Først Yahya Hassan, hvis digte modtages med interesse og begejstring, fordi han fortæller om en virkelighed, mange af os ikke kender meget til. Etnisk danske digtere fra Underdanmark har modtaget en tilsvarende opmærksomhed, når de har fortalt om deres opvækst i dysociale familier. Hvorfor problematiserer du så interessen for Hassan? Du følger selv op på din omtale af ham ved at skrive, at tabuer skal brydes, og så er jeg slet ikke med. Er det et problem, eller er det ikke, at hans værk får opmærksomhed? For mig at se behandles han med præcis samme interesse og respekt som enhver anden forfatter med en problematisk baggrund. Er det ikke præcist det, vi skal og bør?
Så til "det med, hvorvidt etniske danskere vil have os som svigerbørn". Er det en ny undersøgelse, du refererer til, eller er det en generel opfattelse, du præsenterer? Jeg vil såmænd gerne have en muslimsk svigerdatter, men min personlige erfaring med muslimske teenagepiger, som jeg har været lærer for, er, at de end ikke må overnatte hos etnisk danske veninder eller deltage i fester hos klassekammerater. På den måde FÅR jeg ikke en muslimsk svigerdatter, for mine sønner møder potentielle kærester til fester og i byen - eller ses med de piger, de kan lide, hos os eller i pigernes hjem. Begge dele er bare udelukket for rigtigt mange muslimske pigers vedkommende, og så sker der altså ingenting. Skulle en af mine drenge tage en muslimsk pige med hjem og præsentere hende som sin kæreste, vil jeg tage pænt imod hende - men når du så skriver, at du værner om din dyd - hvilket jeg har al respekt for - så kolliderer det altså med de fleste etnisk danske unges opfattelse af, at et parforhold naturligt indebærer sex, og den kulturforskel synes uovervindelig.
Næste problemstilling tager du luften ud af, før du når til den - for der kommer ganske rigtigt næppe et forbud mod at bære tørklæde. Dine tanker om konsekvenserne er for mig at se dermed bare "hvis og hvis", og vi kan vel alle opstille skrækscenarier. Når det er sagt, så er det, at du ville vægte tørklædet højere end din fremtid, din uddannelse, din mulighed for at bevæge dig frit og at indgå i samfundet - i dit eget land - som selvforsørgende og som skatteborger, ikke bare ubegribeligt for mig, men også et tydeligt signal om, at du er mere muslim end dansker. Jeg håber ikke, det kommer dertil - og tror det heller ikke - men hvis jeg, 100 % etnisk dansker, opfattede min livsførelse som umulig at udfolde her i landet, ville jeg med tungt hjerte forlade DK til fordel for et land, hvor jeg kunne være mig. Jeg mener reelt, at det er et præmis, hvis man sætter religion, politik eller andre principper så højt, at man ikke kan bevæge sig uden for en dør og er nødt til at sætte sit liv i stå pga. disse.
Tilbage står, at jeg hverken kan se nogen hetz i Hassans popularitet, problematikken vedr. "Blandede" ægteskaber eller et teoretisk tørklædeforbud. Jeg kan se en problematik i parforhold mellem etniske danskere og muslimer, men den skyldes i mine øjne en kulturforskel, hvor begge parter står fast på deres.