Jeg er bange for at føde en stor baby ;(

Du skal simpelthen få en aftale med din jm. Til en snak om din frygt. I bund og grund gør det desværre lige ondt at føde et barn på 2600 og et på 4200. Det er ikke vægten det drejer sig om, men hvordan dine nerver, muskler osv påvirkes af veerne. Desuden er hovederne lige store på små og store børn. Så også her vil der ikke nødvendigvis være forskel på smerten. Jeg ved godt det er øv at høre og ik det du har mest brug for. Jeg vil anbefale dig at købe bogen: du bliver en skøn mor. Som bla. Kommer ind på angst for smerten og for hvad man selv kan gør. Du skal altid husk at det ikke er en lidelse smerte, men at det selvf gør ondt at føde og mere ondt hvis du er bange/anspændt. Det er mega vigtigt at du kan slappe af og være tryg under fødslen. Derfor tal med din jm. Gå aftalt at du får varmepuder, kommer i bad, får epi. Inden smerterne bliver for meget for dig ( så kommer du aldrig derhen som du frygter), når baby så skal ud så snak med jm (inden selvf) at du gerne vil bedøves i mellemkødet, hvis muligt, så tager det toppen af smerterne. Du skal dog være Obs på at presseveerne kan blive svagere når man bedøves dernede, men så er der heldigvis ve drop man kan få. Kort sagt ring til jm Idag få en aftale om at tale din frygt i gennem og lav sammen med hende en fødselsplan som i kan følge hvis det bliver nødvendigt. Det giver dig ro og tryghed og måske du slet ik har brug for noget af det når det kommer til stykket. Så ring og få snakket om det, så du kan nyde din graviditet og blive tryg. Jeg var også bange før min første fødsel. Jeg fik snakket, lavede fødselsplan, læste om fødsler og læste bogen. Det gav mig en følelse af kontrol som gav mig tryghed og som gjorde min oplevelse af fødslen helt fantastisk .

Anonym skriver:

tror ikke det er det fysiske i det, vil bare gerne have en lille bitte baby uden elastikker osv

Elastikkerne kan man ikke rigtigt undgå. Min søn vejede 3390 g og havde mange elastikker.

Anonym skriver:

Jeg er gravid og er bange for at føde en stor baby ! Ja det er jo ikke engang en baby, men et barn. FØLER jeg !

Jeg ved ikke hvor angsten kommer fra men ville ønske jeg kunne vælge at babyen ikke er over 3500 g, måske endda lige under 3 kg.

Føler ikke jeg kan føde et barn der vejer over 4 kg !

Jeg er ikke ret langt henne så jeg ved ikke engang om det kunne ende med at være en stor "babY"

Tag du det bare helt roligt. En baby op 4 kg. Er altså stadig lille...

Ro på

Da jeg ventede mit første barn, vidste jeg godt at hun ville ligge i den høje ende, omkring de 3500g. 

Men da jeg skulle til at føde, fortalte de at det var et barn på 4kg jeg skulle føde. Jeg blev fuldstændig panikslagen og blev så ked af det, fordi jeg var bange for ikke at få en "lille" baby. 

Men fødes det skulle hun jo.. og har ALDRIG set hende som en stor baby. hun var jo stadig lille, og havde jo ikke noget at sammenligne med - hun var bare så perfekt

Da jeg så fik min søn vejede han kun 3200g. Der kunne jeg så godt se at der var noget forskel på dem, men stadig synes jeg min datter havde været lille. faktisk jeg mere bange for at min søn gik i stykker 

 

Mumto3 skriver:

Jeg har tre børn, og de var alle store ved fødslen. I dag er de 4 år,6år og 8 år. NU synes jeg at de er de smukkeste og mest vidunderlige børn på denne jord. Det er de!!!

men det var de altså ikke som baby, undskyld til alle jer derude som mener at man som mor bare synes at ens egen baby er skøn og smuk og en lille baby! Selv når jeg i dag ser billeder af mine børn som babyer bliver jeg overrasket over at de var  store. Jeg fødikkke babyer men børn. Det var pisse irriterende at gå ud med en baby på 14 dage, og skulle købe tøj og ekspedienten i butikken så ikke tror på at mit barn er 14 dag, for alle kan da se at han må være  mindst 2 mdr. Gammel.

ja, jeg  er ked af ikke at have haft en lille lækker baby, men det et mit lod her i livet. Al jeres snak om 'fødselsdepression' osv kan I godt pakke langt væk. Det har intet med det at gøre, og jeg kan slet ikke følge jer i at trådstarter skal snakke med jordmoder eller læge om det. Jeg kan  slet ikke se hvorfor der skulle velære noget i vejen med at ønske sig en lille lækker baby? Det er da et meget naturligt ønske, særligt når man er gravid. Og nu er det jo sådan at nogle babyer er større end andre babyer, og så er det at vi er nogle mødre der ønsker os små børn. Andre har ønsker om et bestemt køn.

Tusind tak for en der endelig forstår !

Jeg synes også det lyder voldsomt med fødselsdepression osv. Jeg var selv en lille baby, alle jeg kender har født små babyer.

Min venindes lille bitte baby var så lille og fin. Alle troede hun var yndre end hun var, folk faldt i svime på stribe da hun viste hende frem som nyfødt. Hun fejlede altså intet heller ikke selovm hun "ikke havde noget at stå imod med" 

Jeg ønsker mig en lille baby på måske 2500-3000 g, og så selvfølgelig at den er sund og rask

Synes ikke det er fair at nogle af svarene nærmest bliver til alle ulemperne ved at få en lille skravl. At babyer da SKAL have elastikker osv. De behøver de bestemt ikke, jeg synes ikke det er charmerende

chael skriver:

Tag du det bare helt roligt. En baby op 4 kg. Er altså stadig lille...

Ro på

Nej det er den godt nok ikke i min verden

Benjamins'mor skriver:

Elastikkerne kan man ikke rigtigt undgå. Min søn vejede 3390 g og havde mange elastikker.

Der er mange små babyer der ikke har elastikker, min omkreds's babyer har ikke/har aldrig haft

Gaia skriver:

Du skal simpelthen få en aftale med din jm. Til en snak om din frygt. I bund og grund gør det desværre lige ondt at føde et barn på 2600 og et på 4200. Det er ikke vægten det drejer sig om, men hvordan dine nerver, muskler osv påvirkes af veerne. Desuden er hovederne lige store på små og store børn. Så også her vil der ikke nødvendigvis være forskel på smerten. Jeg ved godt det er øv at høre og ik det du har mest brug for. Jeg vil anbefale dig at købe bogen: du bliver en skøn mor. Som bla. Kommer ind på angst for smerten og for hvad man selv kan gør. Du skal altid husk at det ikke er en lidelse smerte, men at det selvf gør ondt at føde og mere ondt hvis du er bange/anspændt. Det er mega vigtigt at du kan slappe af og være tryg under fødslen. Derfor tal med din jm. Gå aftalt at du får varmepuder, kommer i bad, får epi. Inden smerterne bliver for meget for dig ( så kommer du aldrig derhen som du frygter), når baby så skal ud så snak med jm (inden selvf) at du gerne vil bedøves i mellemkødet, hvis muligt, så tager det toppen af smerterne. Du skal dog være Obs på at presseveerne kan blive svagere når man bedøves dernede, men så er der heldigvis ve drop man kan få. Kort sagt ring til jm Idag få en aftale om at tale din frygt i gennem og lav sammen med hende en fødselsplan som i kan følge hvis det bliver nødvendigt. Det giver dig ro og tryghed og måske du slet ik har brug for noget af det når det kommer til stykket. Så ring og få snakket om det, så du kan nyde din graviditet og blive tryg. Jeg var også bange før min første fødsel. Jeg fik snakket, lavede fødselsplan, læste om fødsler og læste bogen. Det gav mig en følelse af kontrol som gav mig tryghed og som gjorde min oplevelse af fødslen helt fantastisk .

Det handler ikke om det fysiske som jeg har skrevet flere gange. Jeg er bange for ikke at kunne knytte mig til et stort barn

Anonym skriver:

Der er mange små babyer der ikke har elastikker, min omkreds's babyer har ikke/har aldrig haft

Okay, men det er jo ikke ens for alle. Det er ikke noget man kan forhindre uanset babys størrelse.

Benjamins'mor skriver:

Okay, men det er jo ikke ens for alle. Det er ikke noget man kan forhindre uanset babys størrelse.

Ej det er jeg da udemærket klar over. Hvis jeg kunne forhindre det, havde jeg ikke lavet denne tråd