Tror aldrig vi kommer videre mht. PB.

tribk skriver:

Ja prøv at vise ham svaret. Og tilføj, at sådan er der rigtig mange der har det, men måske især mænd. Jeg har lige siden tænkt over hvad det skyldes, den der panik, og jeg er ret sikker på at det er fordi det vitterligt er the point of no return. Du kan ikke fortryde, der er ingen vej tilbage. Når kvinden er blevet gravid, så ER barnet der. Selv hvis man fik en abort, så HAR barnet været der. Det vil ikke kunne glemmes, også selvom det var det rigtige valg.

Samtidig så ved man jo, at det er for livet. Det kan godt være at man siger "...de næste 18 år", men det er jo ikke sandt. Det er FOR EVIGT!! Når det hele ramler, så går man (de fleste, formoder jeg) til sine forældre. Også som 40 årig. Min onkel er nogen og halvtreds og er ved at drikke sig ihjel, og min gamle mormor græder og græder fordi hendes lille dreng jo er ved at slå sig selv ihjel. Bare fordi han er voksen, er han jo stadig hendes guldklump!!

Og nej, det liv man havde indtil barnet, kan ikke bare fortsætte. Og det er skræmmende. Virkelig virkelig skræmmende! Da jeg var i starten af tyverne havde jeg masser af planer og masser masser af tid til det. Jeg ville gerne rejse, bo i udlandet, give den gas, få en fed uddannelse og et fedt job. Og det er ikke lykkedes, og nu er det ikke muligt længere. For nu er jeg mor. Og når jeg så har venner på Facebook, der har opnået alt det, så får jeg ondt i maven af misundelse. Sådan rigtigt!! For jeg nåede det ikke, og det var min egen skyld, men jeg blev jo ved med at tro at jeg havde masser af tid, men så gik tiden....

Nogen gange kigger jeg på min søn og tænker : Her har jeg fået muligheden, serveret på et sølvfad, for at tæskesmadre et andet menneskes liv!! For det er det han er, et menneske. Der bliver voksen. Pga. mig. Og jeg kan ødelægge det fuldstændig for ham, hvis jeg er en dårlig mor. For det er altid moderens (eller faderens) skyld, hvis et menneske er ødelagt (føler jeg, det er nok ikke altid sandt). Og DET er endnu mere skræmmende.

Og det er DET HELE værd!!!! Man siger, at man fortryder ikke de børn man får, kun dem man ikke får. Og det er SÅ rigtigt!!!

Nu bliver det meget langhåret, men det at få børn er virkelig meningen med livet. Alt andet er sekundært fra det øjeblik de ankommer. Så når jeg sidder med ondt i maven, over andres fantastiske oplevelser ude i verden, så går der et øjeblik, og så kommer jeg i tanke om at jeg er nogens mor. Jeg er nogens aller aller vigtigste i hele verden. Og vi er sat på jorden for at formere os. Og det har jeg gjort. Alt andet er mindre vigtigt. Og så får jeg ro i maven igen. Jeg er i gang med den fineste opgave et menneske nogensinde får, at være forældre. Og det slår ALT!!

Det blev skisme langt

Årh ja, det var godt skrevet.. Kan sagtens følge dig. Jamen at være/blive mor/far, er jo det største man kan opnå!

Og mht. oplevelser, så har min kæreste været på en del rejser under sin uddannelse, samt det har han været og arbejdet i USA i ½ år, så tror egentlig ikke det er sådan han tænker (uden at vide det), men altså ja, tror det er et stort ansvar for ham at sige ja til, når han ikke føler 110% for det.
Hvis bare han kunne sige mere end, 'Jeg er ikke klar'!!!

Sådan, som du har det, når du læser/hører om andres oplevelser, sådan har jeg det, når mine fb-venner skriver de venter sig - Så ved godt hvordan du har det, forskellen er bare at din tanke hurtigt blir slået væk, da du har en lille guldklump, du skal sørge for

 

bøllen skriver:

Men siger han hvorfor han ikke er klar ?

ønsker han børn ? ( og ikke holder dig hen fordi du ønsker ? ) 

spørgsmålet er om han bliver klar , for ser jo ud til I har styr på tingende. Godt stabilt forhold , uddannet med job osv ..

ville nu også været frustreret ( meget enda )

 

For længe siden, sagde han at han var 'bange' for hans frihed.. Hvortil jeg sagde at tingene ændrede sig, men at vi stadig skulle lave ting sammen og hver for sig, som vi hidtil har gjort, så foregik det bare med et barn - Da det jo self ikke kan passes hvergang der er noget!

Men her for ikke så længe siden, sagde han at han måske troede det var fordi at jeg var 'efter' ham, mht. at han skal rydde og efter sig selv, lade være at svine osv.
Så sagde han, at når jeg var sådan tænkte han, at jeg ikke var klar til barn, for så ville jeg jo også være sådan efter barnet - Hvilket jeg prøvede at forklare der var en stor forskel på, da han ligesom er 27 år gammel og ved hvad han gør og ikke gør!

Miss-86 skriver:

For længe siden, sagde han at han var 'bange' for hans frihed.. Hvortil jeg sagde at tingene ændrede sig, men at vi stadig skulle lave ting sammen og hver for sig, som vi hidtil har gjort, så foregik det bare med et barn - Da det jo self ikke kan passes hvergang der er noget!

Men her for ikke så længe siden, sagde han at han måske troede det var fordi at jeg var 'efter' ham, mht. at han skal rydde og efter sig selv, lade være at svine osv.
Så sagde han, at når jeg var sådan tænkte han, at jeg ikke var klar til barn, for så ville jeg jo også være sådan efter barnet - Hvilket jeg prøvede at forklare der var en stor forskel på, da han ligesom er 27 år gammel og ved hvad han gør og ikke gør!

Hmm kan desværre ikke komme med gode råd, da jeg ikke selv har oplevet det.

jeg håber I finder en løsning , hvor i begge bliver tilgode set.

for den der med du skal lade ham være osv holder ikke for mig , for hvor bliver der taget hensyn til dine ønsker ? 

bøllen skriver:

Hmm kan desværre ikke komme med gode råd, da jeg ikke selv har oplevet det.

jeg håber I finder en løsning , hvor i begge bliver tilgode set.

for den der med du skal lade ham være osv holder ikke for mig , for hvor bliver der taget hensyn til dine ønsker ? 

Ja, der har du en pointe, der bliver ikke taget hensyn til mine ønsker/følelser

Miss-86 skriver:

Lige præcis de ord har jeg også sagt til min kæreste .. Hmm, men hjulpet har det ikke.
Han kan også godt se fornuften i at begynde PB, mht. vores aldre ..

Årh, jamen self blir du klar, når jeres lille guldklump ligger hos dig

Hmm... Har nogen af HANS nære venner børn? Tænker nemlig lidt på om det er fordi, han er bange for at ende med at miste sine venner, eller endnu værre fordi han har set hvor påvirkede nogle af hans venner er blevet af at få et barn? Det var i hvert fald de parametre jeg reagerede på... Da en bekendt fik barn og endte med at miste sit firma pga søvnunderskud (kunne slet ikke overskue at arbejde, da barnet stort set ikke sov det første år) og forholdet gik i stykker. Der var jeg klar til at afskrive børn fuldstændig! Måske er det sådan nogle fæle skræmmehistorier, der afholder ham?

Miss-86 skriver:

Ja, der har du en pointe, der bliver ikke taget hensyn til mine ønsker/følelser

Det er bare sådan jeg tænker .. For kan se mange råder dig til at lytte på hans ønsker, give ham plads osv ..

men hvad med dine ønsker ? Dine behov for at få en afklaring .

det er jo en naturlig udvikling i et forhold, hvis man vel og mærker vil hinanden og fremtiden . Set nu han aldrig bliver klar ??

så er tiden måske gået - hvis du VIL have børn , han IKKE bliver klar. Jeres veje skilles , ny kæreste osv 

ej skræk senarie men mine tanker - håber du kan følge mig 

Stivdie skriver:

Hmm... Har nogen af HANS nære venner børn? Tænker nemlig lidt på om det er fordi, han er bange for at ende med at miste sine venner, eller endnu værre fordi han har set hvor påvirkede nogle af hans venner er blevet af at få et barn? Det var i hvert fald de parametre jeg reagerede på... Da en bekendt fik barn og endte med at miste sit firma pga søvnunderskud (kunne slet ikke overskue at arbejde, da barnet stort set ikke sov det første år) og forholdet gik i stykker. Der var jeg klar til at afskrive børn fuldstændig! Måske er det sådan nogle fæle skræmmehistorier, der afholder ham?

Ingen af hans nære venner har børn!

Dog en kammerat, som han ikke ses så tit med har et barn.. Og efter det er kommet til verden, er det blevet meget mindre de har set til hinanden!
Har nemlig selv tænkt tanken.

Det er bare sådan jeg tænker .. For kan se mange råder dig til at lytte på hans ønsker, give ham plads osv ..

men hvad med dine ønsker ? Dine behov for at få en afklaring .

det er jo en naturlig udvikling i et forhold, hvis man vel og mærker vil hinanden og fremtiden . Set nu han aldrig bliver klar ??

så er tiden måske gået - hvis du VIL have børn , han IKKE bliver klar. Jeres veje skilles , ny kæreste osv 

ej skræk senarie men mine tanker - håber du kan følge mig 

Jeg kan 100% følge dig, jeg har selv tænkt tanken.
Og har selv sagt det til ham, men han VIL gerne have børn og han VIL gerne have dem med mig, det stoler jeg på, for kan virkelig se på ham at han mener det, samt det kan jeg se hvor ked han er af ikke og kunne give mig det jeg allerhelst vil.. Så det tror jeg på.

Men han tror nok at han selv blir klar, det tror jeg bare mindre og mindre på, for hver dag der går, og især når han sidste år havde ½ år, hvor vi ikke snakkede om det, det hjalp jo INTET!
Ja, så hvor står jeg om 8 år, når han stadig siger 'Jeg er ikke klar' - Det har jeg spurgt ham om,men han mener jo ikke at der går så længe, NEJ men HVOR længe så. Intet svar kan han give mig!

Og et ultimatum har jeg stillet ham før - Baby eller Flyt! Så sagde han at så måtte han jo flytte, selvom det ikke var det han ønskede.
Men baby kunne han jo heller ikke give mig.
Men truslerne er jeg stoppet med, det kommer jeg ingen vegne med.

Miss-86 skriver:

Jeg kan 100% følge dig, jeg har selv tænkt tanken.
Og har selv sagt det til ham, men han VIL gerne have børn og han VIL gerne have dem med mig, det stoler jeg på, for kan virkelig se på ham at han mener det, samt det kan jeg se hvor ked han er af ikke og kunne give mig det jeg allerhelst vil.. Så det tror jeg på.

Men han tror nok at han selv blir klar, det tror jeg bare mindre og mindre på, for hver dag der går, og især når han sidste år havde ½ år, hvor vi ikke snakkede om det, det hjalp jo INTET!
Ja, så hvor står jeg om 8 år, når han stadig siger 'Jeg er ikke klar' - Det har jeg spurgt ham om,men han mener jo ikke at der går så længe, NEJ men HVOR længe så. Intet svar kan han give mig!

Og et ultimatum har jeg stillet ham før - Baby eller Flyt! Så sagde han at så måtte han jo flytte, selvom det ikke var det han ønskede.
Men baby kunne han jo heller ikke give mig.
Men truslerne er jeg stoppet med, det kommer jeg ingen vegne med.

Hvor må det bare være svært og skide hårdt .. Jeg ved som sagt slet ikke hvad løsningen skulle være . For det lyder jo til han gerne vil .. Men forstår så bare ikke hvis han gerne vil , hvad holder ham så tilbage ?

ja frygten for livet forandre sig men det gør det jo men det behøver jo ikke være negativt . Det er jo optil en selv ( og baby ) selvfølgelig . 

Lyder til du har prøvet det hele uden nogen forandring 

kæmpe kram føler med dig

bøllen skriver:

Hvor må det bare være svært og skide hårdt .. Jeg ved som sagt slet ikke hvad løsningen skulle være . For det lyder jo til han gerne vil .. Men forstår så bare ikke hvis han gerne vil , hvad holder ham så tilbage ?

ja frygten for livet forandre sig men det gør det jo men det behøver jo ikke være negativt . Det er jo optil en selv ( og baby ) selvfølgelig . 

Lyder til du har prøvet det hele uden nogen forandring 

kæmpe kram føler med dig

Ja, synes ihvertfald jeg har prøvet alt ..
Så nu må tiden vise hvad der skal ske..

Og tak fordi du gad lytte