Tror aldrig vi kommer videre mht. PB.

Miss-86 skriver:

Ja, synes ihvertfald jeg har prøvet alt ..
Så nu må tiden vise hvad der skal ske..

Og tak fordi du gad lytte

Håber i finder en god løsning ( gerne med baby ) 

så lidt da - håber det hjælper og komme af med lidt af frustrationerne 

bøllen skriver:

Håber i finder en god løsning ( gerne med baby ) 

så lidt da - håber det hjælper og komme af med lidt af frustrationerne 

Ja, håber jeg i den grad også ..

Det hjælper da en del og især, at andre kender til følelsen.

Miss-86 skriver:

Ingen af hans nære venner har børn!

Dog en kammerat, som han ikke ses så tit med har et barn.. Og efter det er kommet til verden, er det blevet meget mindre de har set til hinanden!
Har nemlig selv tænkt tanken.

Hmm... Noget af det, som hjalp rigtig meget for mig (og som gjorde at min kæreste blev helt sikker på, at det var dét han ville) var da min bror fik barn. Det er simpelthen den skønneste unge i hele verden, og det har bare rykket mig SÅ meget at passe ham en masse
Så hvis du ikke allerede har prøvet det "trick", kender du så ikke en med en rigtig overnuttet unge, som pludselig får "stort behov" for pasning, så ham derhjemme kan lære, at børn faktisk også kan være super hyggelige og ikke allesammen ligner dem i køen i Bilka kl 17

Og ellers må du jo lokke nogle af hans venners kærester til at hoppe med på vognen, så der kan gå lidt god sport i den for drengene om, hvem der kommer først

Håber i hvert fald, at han snart ser lyset og accepterer, at han måske ikke når det punkt hvor det føles rigtigt før den lille er der - og at der altid vil være en masse bekymrende tanker

Miss-86 skriver:

For længe siden, sagde han at han var 'bange' for hans frihed.. Hvortil jeg sagde at tingene ændrede sig, men at vi stadig skulle lave ting sammen og hver for sig, som vi hidtil har gjort, så foregik det bare med et barn - Da det jo self ikke kan passes hvergang der er noget!

Men her for ikke så længe siden, sagde han at han måske troede det var fordi at jeg var 'efter' ham, mht. at han skal rydde og efter sig selv, lade være at svine osv.
Så sagde han, at når jeg var sådan tænkte han, at jeg ikke var klar til barn, for så ville jeg jo også være sådan efter barnet - Hvilket jeg prøvede at forklare der var en stor forskel på, da han ligesom er 27 år gammel og ved hvad han gør og ikke gør!

Jeg er ked af det men jeg ville smutte videre i mit liv. Han kommer med dårlige undskyldninger. Tror ikke han bliver klar. Om det så er dig eller ham det ved jeg ikke..

Åh ha jeg føler sku med dig, det virker som om du virkelig har kæmpet den tavse kamp og husker en andre tråd fra dig med baby boom omkring dig. og det er bare sindssygt hårdt.
min kæreste var også længe om at blive klar, selv nu hvor jeg efter to år endelig er blevet gravid er han stadig ikke klar, men ja han er den type hvor der skal mave og baby til før det går op for ham.

Håber din tid på liste fødder snart er slut og i kan snakke åbent og godt om det kommende projekt. det skal nok komme

Miss-86 skriver:

Han er 27 år, blir 28 senere på året. 

Du må nok bare acceptere at det er sådan han har det og så må du vælge om det skal være ham eller børn   Kan godt være han et par gange har sagt ok og lovet lidt ud i fremtiden , mon ikke bare det var for at få fred ??  Sorry

Stivdie skriver:

?

Hmm... Noget af det, som hjalp rigtig meget for mig (og som gjorde at min kæreste blev helt sikker på, at det var dét han ville) var da min bror fik barn. Det er simpelthen den skønneste unge i hele verden, og det har bare rykket mig SÅ meget at passe ham en masse
Så hvis du ikke allerede har prøvet det "trick", kender du så ikke en med en rigtig overnuttet unge, som pludselig får "stort behov" for pasning, så ham derhjemme kan lære, at børn faktisk også kan være super hyggelige og ikke allesammen ligner dem i køen i Bilka kl 17

Og ellers må du jo lokke nogle af hans venners kærester til at hoppe med på vognen, så der kan gå lidt god sport i den for drengene om, hvem der kommer først

Håber i hvert fald, at han snart ser lyset og accepterer, at han måske ikke når det punkt hvor det føles rigtigt før den lille er der - og at der altid vil være en masse bekymrende tanker

Jeg kender desværre ingen med små børn Min veninde skal først føde til oktober, så det har lang udsigt med at passe hendes :/

Ja, hans storesøster har børn, men de er ikke små mere, da min kæreste er en efternøler, så hans storesøster er meget ældre end os.

Tjaah, så ved jeg ikke lige, ellers var det jo en super god ide

+ De af hans kammerater, som har kærester ikke har været sammen så længe, jeg har ikke engang mødt dem endnu og de er under uddannelse, så den med at få dem med på vognen blir os svær

Øv, ellers super ideer..

BigHope13 skriver:

Åh ha jeg føler sku med dig, det virker som om du virkelig har kæmpet den tavse kamp og husker en andre tråd fra dig med baby boom omkring dig. og det er bare sindssygt hårdt.
min kæreste var også længe om at blive klar, selv nu hvor jeg efter to år endelig er blevet gravid er han stadig ikke klar, men ja han er den type hvor der skal mave og baby til før det går op for ham.

Håber din tid på liste fødder snart er slut og i kan snakke åbent og godt om det kommende projekt. det skal nok komme

Årh tak.. Ja, det har været en LANG & SEJ kamp, som endnu ikke er vundet.

Det er sku frustrerende altså!
Tror min kæreste er lissom din, der skal mave og alt det til, før han blir klar..

Lullaby skriver:

Jeg er ked af det men jeg ville smutte videre i mit liv. Han kommer med dårlige undskyldninger. Tror ikke han bliver klar. Om det så er dig eller ham det ved jeg ikke..

Det er bare lettere sagt end gjort, når man har følelserne med..
Jeg ELSKER ham virkelig højt.

Lady Marion <3 skriver:

Du må nok bare acceptere at det er sådan han har det og så må du vælge om det skal være ham eller børn   Kan godt være han et par gange har sagt ok og lovet lidt ud i fremtiden , mon ikke bare det var for at få fred ??  Sorry

Jeg tror ikke det var for at få fred, han siger at han lovede det fordi han virkelig selv troede han ville blive klar..