Anonym skriver:
Jeg er ikke vant til raseri.
Jeg er faktisk normalt et meget tålmodigt menneske. Men har ramt muren. Jeg er træt og jeg har det rigtig svært med at jeg til tider ikke magter ham når han bliver hys og derved kommer til at råbe af ham 
Men lige netop med det der du skriver kan man ikke gøre med vores søn. Så griner han bare og slår ud efter dig igen eller slår ud efter lillesøster. I tror sgu det hele er så let som en leg... måske I kan gære det med jeres unger. Men børn er altså forskellige!
Prøv at vend bøtten, og mød ham med smil og humor. Ja jeg ved det er svært, for selvfølgelig skal han ikke slå og rive i hår, men istedet for at du bliver gal og irreteret, så prøv at opdrage ham med humor.
Han er 2,5 ikk? så han kan umuligt slå så hårdt. Selvfølgelig bliver den bette forskrækket.
Hvis han rykker dig i håret, så kild ham, tummel rundt, nib ham lidt under hagen...og sig....nå du vil drille....nu skal jeg komme og kysse dig eller lign. Lav den "alvorlige" situation om til noget sjovt.....så er det jo faktisk dig der i sidste ende "bestemmer" over hans hiven i hår eller hvad det nu måtte være.
Mine unger siger også ind imellem.....mor er dum, hvortil jeg svarer at det må mor gerne være

Faktisk har jeg patent på det

(ja det forstår en på 2,5 jo ikke, men derfor kan du godt bare trække på smilebåndet, for det vil du høre mange mange gange de næste mange mange år)
Du skal have vendt spiralen, og jeg er i hvertfald stor fortaler for, at man opdrager med posivitet, humor, smil, kærlighed, stor forståelse og en enorm rummelighed, hvor i mod jeg er ret sikker på at negativitet, avler negativitet