Og så må jeg ikke råbe og skælde ud?

Anonym skriver:

Min søn hev mig i håret og ville ikke slippe. Jeg måtte holde hans hånd og lægge ham på gulvet og råbe af ham indtil han ville slippe grebet. Efterfølgende stak han mig en flad. Skal jeg så virkelig bare sige stille og roligt "Nej jeg vil ikke have du slår" Hvad fanden skal jeg gøre?

 

1: ALDRIG råb af dit barn, det kan give mindreværd komplekser.

2: Altid hav en ordenlig dialog, han er sikkert i det stadie fordi du reagere som du gør.

Rykker han dig i håret, tager du fat i hans hånd og åbner alle hans fingre, så sætter du ham op på skødet af dig (uanset raseri eller ikke) og så holder du ham tæt ind til dig, kysser ham og siger "Det må du altså ikke, det gør ondt på mor".

Du skal ALTID være rolig i de situationer, for det viser ham at du har KONTROL. Og kontrol er det der skal til for at dit barn respektere dine grænser!

Og stikker han dig en flad, gør du det samme igen! efterfølgende at du tager han hånd på det sted hvor han slog dig og ae'er med hans hånd og siger "du skal ae!"

Nina Odgaard skriver:

Kender da så meget din situation og tror faktisk vi alle har stået i den! Min ældste dreng er 3,5 år og han prøver virkelig grænser af og tit føler man at man ikke laver andet end at skælde ud! Men bare rolig det kommer i perioder og du skal holde ud! Det er det man i gamle dage kaldte for trods alder

Har du prøvet med TIME OUT.

Hvis Elias slår, bider, svare igen eller hvad det nu lige kan være, har jeg fundet ud af at jeg først skal sige "STOP, det er ikke iorden" meget hård stemme og et ansigts udtryk der samtidig viser at man mener det! Virker det ikke får han af vide at hvis han ikke er stoppet inden jeg har talt til 3 så er det værelset, (nogen bruger også et hjørne eller en bestemt stol) tit og ofte stopper han, men er skide sur, det får han så lov til at være, han bliver god igen! Hvis han ryger på værelset er det i 5 min. og når de er gået, går jeg op og snakker med ham om det han nu har gjort og at det ikke er okay! Det fungere bare super godt her!

Havde det fuldstændig som dig før, stod også og råbte og skreg af ham, men tit og ofte blev det kun være! Nu kan jeg tackle ham på denne måde og hurra for det, for jeg mister ikke besindelsen og nu er det yderst sjældent at jeg virkelig råber højt! Faktisk er han begyndt selv at gå derop, når han ved at han er strid, det har jeg smilet lidt af nogle gange nu!

Nu er lillebror så også startet med at prøve grænser af og når jeg begynder at tælle, ja så ved han udemærket godt at han skal holde! Prøv det, måske virker det nok ikke helt de første gange, men du skal bare blive ved og være den skrappe mor!

Kæmpe knus til dig 

Er overvevist om at du er en fantatisk mor

Knus fra en mor der der har 2 meget temperamentsfulde drenge med krudt i bagdelen

Nu spørger jeg lige..

Du skulle til at være privat dpmor ik?

Hvad så med dine dpbørn.? Hvis de prøver grænser af ?

Jeg bryder mig personligt ikke om time out ,så ville være meget ked af at opdage du brugte det til mit barn.

Menhvis du ikke bruger det ,hvad gør du så hvis de er skrupumulige?

Men ts .

Ja dit barn er helt normalt ,og det er du også 

Det handler "bare" om at finde en balance så man ikke råber hvor man kunne takle det anderledes.

Jeg spekulerer lidt på om I er kommet ind i en dårlig vane?

Altså han provokerer dig for at se hvornår du mister besindelsen og råber?

Det kan nemlig godt gå hen og blive en træls spiral.

Har du prøvet at snakke med ham?

Altså f.eks " Jeg bliver rigtig ked af det når du river mig i håret,så ked af det at jeg kommer til at råbe og det kan jeg ikke lide"

Han er kun 2½ så han burde være til at appelere til .

Og i den alder er alt jo lystbetonet,så måske hvis du vender det til at han forstår du bliver ked af det ?

Ellers ville jeg råde dig til at kontakte din sp.

De er også gode til større børn ,og har tit erfaringer fra andre de kan give videre 

Anonym skriver:

Mange tak. Ja vi bruger"Pause" herhjemme. Han har en stol i stuen.

Nogle gange hvis han har bidt sin søster f.eks så løber han selv hen til stolen.

Vi bruger også det med at tælle hvis han skal slukke lyset selv f.eks og han trækker tiden ud eller fjoller. Så siger jeg: "Jeg tæller til 3 og så slukker mor lyset" Så kan han selv nå at gøre tingene inden vi når 3... det hjælper nogle gange. Men hold nu fast hvor er jeg bare helt igennem TRÆT! Men dejligt at vide man ikke er alene ...

Du er absolut ikke alene, det er et kæmpe job at opdrage sit barn, men forhåbentlig kan vi sige, når de er flyttet hjemmefra at det var det hele værd og man har gjort det rigtige

Kom til at tænke på om i har haft meget travlt hjemme ved jer, eller har haft mange gæster eller lignende, så det er gået lidt ud over hverdagen???

Vi kan ihvertfald mærke her, at hvis vi har travlt med et eller andet og ikke lige har så meget fokus på drengene! Ja så begynder de at reagere? Bare lige en tanke!

1: ALDRIG råb af dit barn, det kan give mindreværd komplekser.

Enig i at man ikke skal råbe af sit barn, men det er nu engang virkeligheden for mig og rigtig mange andre. Jeg ønsker ikke at råbe. Men nogengange er det nødvendigt. Alt er ikke pædagogisk korrekt og roserødt - lige meget hvor meget vi så slev ønsker det. Jeg(vi) er kun mennesker. Mennesker med ting i bagagen og mennesker med føelser. Det ER ikke nemt altid bare at gøre hvad de kloge siger.

2: Altid hav en ordenlig dialog, han er sikkert i det stadie fordi du reagere som du gør.

Sikkert i det stadie fordi jeg reagere som jeg gør? Nej det tror jeg nu ikke. Han er i "trodsalderen" han præver konstant grænser af. Han reagerer og er lige nøjagtig på samme måde om jeg råber eller om jeg står lige så stille og siger "Nej du må ikke slå det gør ondt" Så det er altså ikke så nemt.

Rykker han dig i håret, tager du fat i hans hånd og åbner alle hans fingre, så sætter du ham op på skødet af dig (uanset raseri eller ikke) og så holder du ham tæt ind til dig, kysser ham og siger "Det må du altså ikke, det gør ondt på mor". JA det er rosenrødt! Men den holder ikke. Jeg kan ikke være "skuespiller" jeg er mor, et menneske! Tænker lidt: Hvilken planet kommer du fra?

Du skal ALTID være rolig i de situationer, for det viser ham at du har KONTROL. Og kontrol er det der skal til for at dit barn respektere dine grænser! ENIG men det kan bare ikke altid være sådan. Det er jo for pokker det der er mit problem. Og det er jeg SÅ ked af! Jeg vil ikke råbe. Jeg vil være i kontrol. Alle vil vel være supermor! Men en rigtig mor må vel godt vise følelser? Inkl. vrede.

Og stikker han dig en flad, gør du det samme igen! efterfølgende at du tager han hånd på det sted hvor han slog dig og ae'er med hans hånd og siger "du skal ae!" Gør det samme igen? Stikker ham en flad? Ahhhr? Nok ik det du mener... men det er sådan jeg læser det. Det der du efterfølgende skriver hjælper ikke skal jeg så lige sige.

Men tak for dine svar - men i min verden for lyserødt netop fordi langt fra de fleste forældre kan være så "perfekte"

 

Hmm...

1: ALDRIG råb af dit barn, det kan give mindreværd komplekser.

Enig i at man ikke skal råbe af sit barn, men det er nu engang virkeligheden for mig og rigtig mange andre. Jeg ønsker ikke at råbe. Men nogengange er det nødvendigt. Alt er ikke pædagogisk korrekt og roserødt - lige meget hvor meget vi så slev ønsker det. Jeg(vi) er kun mennesker. Mennesker med ting i bagagen og mennesker med føelser. Det ER ikke nemt altid bare at gøre hvad de kloge siger.

2: Altid hav en ordenlig dialog, han er sikkert i det stadie fordi du reagere som du gør.

Sikkert i det stadie fordi jeg reagere som jeg gør? Nej det tror jeg nu ikke. Han er i "trodsalderen" han præver konstant grænser af. Han reagerer og er lige nøjagtig på samme måde om jeg råber eller om jeg står lige så stille og siger "Nej du må ikke slå det gør ondt" Så det er altså ikke så nemt.

Rykker han dig i håret, tager du fat i hans hånd og åbner alle hans fingre, så sætter du ham op på skødet af dig (uanset raseri eller ikke) og så holder du ham tæt ind til dig, kysser ham og siger "Det må du altså ikke, det gør ondt på mor". JA det er rosenrødt! Men den holder ikke. Jeg kan ikke være "skuespiller" jeg er mor, et menneske! Tænker lidt: Hvilken planet kommer du fra?

Du skal ALTID være rolig i de situationer, for det viser ham at du har KONTROL. Og kontrol er det der skal til for at dit barn respektere dine grænser! ENIG men det kan bare ikke altid være sådan. Det er jo for pokker det der er mit problem. Og det er jeg SÅ ked af! Jeg vil ikke råbe. Jeg vil være i kontrol. Alle vil vel være supermor! Men en rigtig mor må vel godt vise følelser? Inkl. vrede.

Og stikker han dig en flad,   gør du det samme igen! efterfølgende at du tager han hånd på det sted hvor han slog dig og ae'er med hans hånd og siger "du skal ae!" Gør det samme igen? Stikker ham en flad? Ahhhr? Nok ik det du mener... men det er sådan jeg læser det. Det der du efterfølgende skriver hjælper ikke skal jeg så lige sige.

Men tak for dine svar - men i min verden for lyserødt netop fordi langt fra de fleste forældre kan være så "perfekte"

Hmm...

Nina Odgaard skriver:

Du er absolut ikke alene, det er et kæmpe job at opdrage sit barn, men forhåbentlig kan vi sige, når de er flyttet hjemmefra at det var det hele værd og man har gjort det rigtige

Kom til at tænke på om i har haft meget travlt hjemme ved jer, eller har haft mange gæster eller lignende, så det er gået lidt ud over hverdagen???

Vi kan ihvertfald mærke her, at hvis vi har travlt med et eller andet og ikke lige har så meget fokus på drengene! Ja så begynder de at reagere? Bare lige en tanke!

Nej det har stået på 1 måneds tid nu hvor det har været rigtig slemt.

Han har drømt meget og han har været meget svær at få til at sove middagslur. Han har været hjemme 1 uge pga sygdom. Synes ikke vi som sådan har haft travlt.

Anonym skriver:

Min søn hev mig i håret og ville ikke slippe. Jeg måtte holde hans hånd og lægge ham på gulvet og råbe af ham indtil han ville slippe grebet. Efterfølgende stak han mig en flad. Skal jeg så virkelig bare sige stille og roligt "Nej jeg vil ikke have du slår" Hvad fanden skal jeg gøre?

 

Anonym skriver:

Hmm...

1: ALDRIG råb af dit barn, det kan give mindreværd komplekser.

Enig i at man ikke skal råbe af sit barn, men det er nu engang virkeligheden for mig og rigtig mange andre. Jeg ønsker ikke at råbe. Men nogengange er det nødvendigt. Alt er ikke pædagogisk korrekt og roserødt - lige meget hvor meget vi så slev ønsker det. Jeg(vi) er kun mennesker. Mennesker med ting i bagagen og mennesker med føelser. Det ER ikke nemt altid bare at gøre hvad de kloge siger.

2: Altid hav en ordenlig dialog, han er sikkert i det stadie fordi du reagere som du gør.

Sikkert i det stadie fordi jeg reagere som jeg gør? Nej det tror jeg nu ikke. Han er i "trodsalderen" han præver konstant grænser af. Han reagerer og er lige nøjagtig på samme måde om jeg råber eller om jeg står lige så stille og siger "Nej du må ikke slå det gør ondt" Så det er altså ikke så nemt.

Rykker han dig i håret, tager du fat i hans hånd og åbner alle hans fingre, så sætter du ham op på skødet af dig (uanset raseri eller ikke) og så holder du ham tæt ind til dig, kysser ham og siger "Det må du altså ikke, det gør ondt på mor". JA det er rosenrødt! Men den holder ikke. Jeg kan ikke være "skuespiller" jeg er mor, et menneske! Tænker lidt: Hvilken planet kommer du fra?

Du skal ALTID være rolig i de situationer, for det viser ham at du har KONTROL. Og kontrol er det der skal til for at dit barn respektere dine grænser! ENIG men det kan bare ikke altid være sådan. Det er jo for pokker det der er mit problem. Og det er jeg SÅ ked af! Jeg vil ikke råbe. Jeg vil være i kontrol. Alle vil vel være supermor! Men en rigtig mor må vel godt vise følelser? Inkl. vrede.

Og stikker han dig en flad,   gør du det samme igen! efterfølgende at du tager han hånd på det sted hvor han slog dig og ae'er med hans hånd og siger "du skal ae!" Gør det samme igen? Stikker ham en flad? Ahhhr? Nok ik det du mener... men det er sådan jeg læser det. Det der du efterfølgende skriver hjælper ikke skal jeg så lige sige.

Men tak for dine svar - men i min verden for lyserødt netop fordi langt fra de fleste forældre kan være så "perfekte"

 

Hmm...

Jeg mente gøre det samme som hvis han river dig i håret.

Dette virker ved mig i min verden er det rosenrødt, jeg har aldrig hævet stemmen eller blevet vred, fordi jeg har gjort dette fra dag nummer 1! 

Det virker, hvis du virkelig vil have det virker!

Anonym skriver:

Han er 2 et halvt.

To-et-halvt.... Og giver dig en flad???!!??

jeg er virkelig ked af det, men synes du skal kontakte en sundhedsplejerske eller lign fagperson. 

det lyder virkelig vildt. Og selvfølgelig ikke i orden. 

Håber i kan få lidt hjælp til at finde ud af hvordan i tackler det bedst. Der er jo en grund til børn handler som de gør. 

Three little steps skriver:

1: ALDRIG råb af dit barn, det kan give mindreværd komplekser.

2: Altid hav en ordenlig dialog, han er sikkert i det stadie fordi du reagere som du gør.

Rykker han dig i håret, tager du fat i hans hånd og åbner alle hans fingre, så sætter du ham op på skødet af dig (uanset raseri eller ikke) og så holder du ham tæt ind til dig, kysser ham og siger "Det må du altså ikke, det gør ondt på mor".

Du skal ALTID være rolig i de situationer, for det viser ham at du har KONTROL. Og kontrol er det der skal til for at dit barn respektere dine grænser!

Og stikker han dig en flad, gør du det samme igen! efterfølgende at du tager han hånd på det sted hvor han slog dig og ae'er med hans hånd og siger "du skal ae!"

 

Og hvad når han bider sin lillesøster så fingeren bliver slemt skadet... så skal jeg også tage ham op og kysse og kramme ham og sige "Nej du må altså ikke bide fingrene af lillesøster -se nu bliver hun ked af det og har nu kun 9 fingre tilbage - det er synd" ????

Jeg reagere ved at råbe SÅ STOPPER DU. Og så hjælper mig den lille.