Og så må jeg ikke råbe og skælde ud?

Åh hvir jeg kender det  

Oscar kan også blive en lille hidsigprop og slå ..

Det sker dog ikke så tit mere , men når det sker , siger jeg til ham "Oscar du må ikke slå det gør ondt!" .. Med alm. stemmeniveau ..

Hvis han gør det igen , siger jeg det igen , med et højere stemmeniveau .. Ikke at jeg råber ad ham , men jeg siger det bare så han ved han IKKE må . 

Så plejer han at begynde og græde , men sådan er det jo bare . 
Han skal ikke slå . Færdig punktum . 

Anonym skriver:

Tak det er rart at høre andre også kan have det sådan. Men føler mig bare SÅ alene. Føler mig som en rigtig LORTEMOR

Ja sådan har jeg det også.

Men sådan vil det altid være. Min datter på 9 år kan også komme til at gøre ting, hvor jeg pludselig kan få en hjerneblødning. Så skælder jeg ud og ligner en sur prut, klovn og en baby på samme tid.

Men de kan gøre en "så sur":0) Og kunsten er at trække vejret og tænke hurtigt, så man ikke råber men det glipper altså af og til:0)

Valle81 skriver:

Ja sådan har jeg det også.

Men sådan vil det altid være. Min datter på 9 år kan også komme til at gøre ting, hvor jeg pludselig kan få en hjerneblødning. Så skælder jeg ud og ligner en sur prut, klovn og en baby på samme tid.

Men de kan gøre en "så sur":0) Og kunsten er at trække vejret og tænke hurtigt, så man ikke råber men det glipper altså af og til:0)

JA...! Heldigvis kan jeg se og mærke at han har det godt MEN nogle gange bliver jeg jo også i tvivl

Her forleden havde jeg fat i ham da han absolut ikke ville høre efter. Holdt ham i armen. Da jeg skulle skifte ham senere sagde han mor er dum. og mor niver.  Say What? Niver???? Aldrig! Hvorfor siger han det? Jeg måtte sige til ham at mor ikke nev, men mor holdt fast i armen fordi han ikke hørte efter. Bliver da bange for han kan finde på at sige det i vuggestuen f.eks? Hvad vil folk så ik tænke?

Anonym skriver:

Ja jeg siger til mig selv hver dag jeg ikke skal råbe idag! Nogle gange får jeg bare NOK. Ønsker ikke at råbe!

Selvom man får rigtig dårlig samvittighed over at have råbt, så viser du ham at nok er nok.

det er ikke i orden, og han skal holde sig til de grænser du sætter for ham. De er meget grænsesøgende i den alder. Og kan godt følge dig i at det er hårdt.  

det er træls hvis man føler man ikke laver andet end at råbe.

Min egen søn har været igennem en periode hvor han har slået, og vi har ikke helt kunnet forstå hvorfor han blev ved, at det ikke hjalp når vi sagde fra.

vi begyndte at sige stop, bruge korte sætninger, og at guide ham igennem alt. Han slog ud fordi han blev frusteret. det var tit så han også stod og grinede af mig. Men det var fordi han enten blev frusteret over en bestemt situation eller fordi jeg haved presset ham.

Jeg snakkede med en pædagog i hans vuggestue, der guidede mig lidt og kom med gode råd, fordi hun kender ham og hans temperement  

de er jo forskellige de børn, så hjemme ved os virker det at sige hårdt stop, som i "du kan ikke løbe om hjørner med mig" tone, at sige højt "her er det mig der bestemmer" kort og kontant, så han kan mærke at okay, her er grænsen. hvis han stopper og slapper af, så roser jeg ham og fortæller ham at det var godt han fik jakke på, nu skal vi ud og gå eller køre fx

 

morstinus skriver:

Selvom man får rigtig dårlig samvittighed over at have råbt, så viser du ham at nok er nok.

det er ikke i orden, og han skal holde sig til de grænser du sætter for ham. De er meget grænsesøgende i den alder. Og kan godt følge dig i at det er hårdt.  

det er træls hvis man føler man ikke laver andet end at råbe.

Min egen søn har været igennem en periode hvor han har slået, og vi har ikke helt kunnet forstå hvorfor han blev ved, at det ikke hjalp når vi sagde fra.

vi begyndte at sige stop, bruge korte sætninger, og at guide ham igennem alt. Han slog ud fordi han blev frusteret. det var tit så han også stod og grinede af mig. Men det var fordi han enten blev frusteret over en bestemt situation eller fordi jeg haved presset ham.

Jeg snakkede med en pædagog i hans vuggestue, der guidede mig lidt og kom med gode råd, fordi hun kender ham og hans temperement  

de er jo forskellige de børn, så hjemme ved os virker det at sige hårdt stop, som i "du kan ikke løbe om hjørner med mig" tone, at sige højt "her er det mig der bestemmer" kort og kontant, så han kan mærke at okay, her er grænsen. hvis han stopper og slapper af, så roser jeg ham og fortæller ham at det var godt han fik jakke på, nu skal vi ud og gå eller køre fx

 

Føler bare vi prøvet alt!! Men er villig til at "starte forfra" igen...

Jeg er bare SÅ ked af det

Anonym skriver:

Føler bare vi prøvet alt!! Men er villig til at "starte forfra" igen...

Jeg er bare SÅ ked af det

det er helt okay at du er ked af det, har selv haft perioder med min søn hvor jeg bar har kunnet sætte mig i et hjørne, forman føler ikke man kommer nogen vejne, med noget som helst.

det er også først nu (efter 3 uger) hvor vi har vendt den "dårlige" vane han har haft og har kunnet se resultatet af det hårde arbejde  

det gør ondt i maven når de kommer med kommantarer ala "mor er dum"

hvis min datter på 4 kommer med den, så siger jeg meget bestemt til hende at her i huset er der ikke nogen der er dumme! så det vil jeg ikke høre på.

så får hun li en lille tænke pause. og spørger så om hun trænger til et knus, om det er derfor.

Men når alt det så er sagt, så skal du tro på at det du gør for din søn er det helt rigtige, at du kender ham bedst og ved hvad der er bedst for ham.  

de hører alt, de ser alt og de mærker alt  (men du gør det godt, det må du ikke være i tvivl om )

Min fisen på snart to er en rigtig Hidsig prop og slår meget hvis han ikke får sin vilje.
Første gang han slår siger jeg BESTEMT * Du må ikke slå det gør ondt (av) på mor* Tit bliver han ved så er jeg faktisk begyndt at sætte ham ud i gangen (lige ved siden af stuen) og siger så * Sid lige her to minutter og kom så når du ikke slå mere* Han hyler og smider sig på gulvet. og ca 15sekunder efter kommer han ind igen og giver et stort knus og kys. Og jeg kysser og knuser også ham og siger jeg elsker ham

Men den dag han pludselig bed mig i knæet (havde bide mærke i 4 timer) der råbet jeg og "kastede" man nærmest på gulvet fordi jeg blev forskrækket da det gjorde så ondt.... Der følte jeg mig også som en skod mor

morstinus skriver:

det er helt okay at du er ked af det, har selv haft perioder med min søn hvor jeg bar har kunnet sætte mig i et hjørne, forman føler ikke man kommer nogen vejne, med noget som helst.

det er også først nu (efter 3 uger) hvor vi har vendt den "dårlige" vane han har haft og har kunnet se resultatet af det hårde arbejde  

det gør ondt i maven når de kommer med kommantarer ala "mor er dum"

hvis min datter på 4 kommer med den, så siger jeg meget bestemt til hende at her i huset er der ikke nogen der er dumme! så det vil jeg ikke høre på.

så får hun li en lille tænke pause. og spørger så om hun trænger til et knus, om det er derfor.

Men når alt det så er sagt, så skal du tro på at det du gør for din søn er det helt rigtige, at du kender ham bedst og ved hvad der er bedst for ham.  

de hører alt, de ser alt og de mærker alt  (men du gør det godt, det må du ikke være i tvivl om )

Her i huset er det ok han er vred og sur på mor eller far. Han må også godt sige vi er dumme. det er jo det han føler. Men jeg vil bare ikke have han slår, bider, river, sparker, råber m.m

Kender da så meget din situation og tror faktisk vi alle har stået i den! Min ældste dreng er 3,5 år og han prøver virkelig grænser af og tit føler man at man ikke laver andet end at skælde ud! Men bare rolig det kommer i perioder og du skal holde ud! Det er det man i gamle dage kaldte for trods alder

Har du prøvet med TIME OUT.

Hvis Elias slår, bider, svare igen eller hvad det nu lige kan være, har jeg fundet ud af at jeg først skal sige "STOP, det er ikke iorden" meget hård stemme og et ansigts udtryk der samtidig viser at man mener det! Virker det ikke får han af vide at hvis han ikke er stoppet inden jeg har talt til 3 så er det værelset, (nogen bruger også et hjørne eller en bestemt stol) tit og ofte stopper han, men er skide sur, det får han så lov til at være, han bliver god igen! Hvis han ryger på værelset er det i 5 min. og når de er gået, går jeg op og snakker med ham om det han nu har gjort og at det ikke er okay! Det fungere bare super godt her!

Havde det fuldstændig som dig før, stod også og råbte og skreg af ham, men tit og ofte blev det kun være! Nu kan jeg tackle ham på denne måde og hurra for det, for jeg mister ikke besindelsen og nu er det yderst sjældent at jeg virkelig råber højt! Faktisk er han begyndt selv at gå derop, når han ved at han er strid, det har jeg smilet lidt af nogle gange nu!

Nu er lillebror så også startet med at prøve grænser af og når jeg begynder at tælle, ja så ved han udemærket godt at han skal holde! Prøv det, måske virker det nok ikke helt de første gange, men du skal bare blive ved og være den skrappe mor!

Kæmpe knus til dig 

Er overvevist om at du er en fantatisk mor

Knus fra en mor der der har 2 meget temperamentsfulde drenge med krudt i bagdelen

Nina Odgaard skriver:

Kender da så meget din situation og tror faktisk vi alle har stået i den! Min ældste dreng er 3,5 år og han prøver virkelig grænser af og tit føler man at man ikke laver andet end at skælde ud! Men bare rolig det kommer i perioder og du skal holde ud! Det er det man i gamle dage kaldte for trods alder

Har du prøvet med TIME OUT.

Hvis Elias slår, bider, svare igen eller hvad det nu lige kan være, har jeg fundet ud af at jeg først skal sige "STOP, det er ikke iorden" meget hård stemme og et ansigts udtryk der samtidig viser at man mener det! Virker det ikke får han af vide at hvis han ikke er stoppet inden jeg har talt til 3 så er det værelset, (nogen bruger også et hjørne eller en bestemt stol) tit og ofte stopper han, men er skide sur, det får han så lov til at være, han bliver god igen! Hvis han ryger på værelset er det i 5 min. og når de er gået, går jeg op og snakker med ham om det han nu har gjort og at det ikke er okay! Det fungere bare super godt her!

Havde det fuldstændig som dig før, stod også og råbte og skreg af ham, men tit og ofte blev det kun være! Nu kan jeg tackle ham på denne måde og hurra for det, for jeg mister ikke besindelsen og nu er det yderst sjældent at jeg virkelig råber højt! Faktisk er han begyndt selv at gå derop, når han ved at han er strid, det har jeg smilet lidt af nogle gange nu!

Nu er lillebror så også startet med at prøve grænser af og når jeg begynder at tælle, ja så ved han udemærket godt at han skal holde! Prøv det, måske virker det nok ikke helt de første gange, men du skal bare blive ved og være den skrappe mor!

Kæmpe knus til dig 

Er overvevist om at du er en fantatisk mor

Knus fra en mor der der har 2 meget temperamentsfulde drenge med krudt i bagdelen

Mange tak. Ja vi bruger"Pause" herhjemme. Han har en stol i stuen.

Nogle gange hvis han har bidt sin søster f.eks så løber han selv hen til stolen.

Vi bruger også det med at tælle hvis han skal slukke lyset selv f.eks og han trækker tiden ud eller fjoller. Så siger jeg: "Jeg tæller til 3 og så slukker mor lyset" Så kan han selv nå at gøre tingene inden vi når 3... det hjælper nogle gange. Men hold nu fast hvor er jeg bare helt igennem TRÆT! Men dejligt at vide man ikke er alene ...