Sove alene ?

morethanperfect skriver:

Hvor sover han henne om natten ? 
I din seng ved siden af dig ??

Hvad tid falder han i søvn til natten ?

Her putter vi Noel kl. 20.00 og når han først er lagt , sover han hele natten .. 
MEN , han sover ikke ved siden af os .. Han har altid sovet i sin egen seng , lige fra han var nyfødt .. 
Han vil helst være hos os i løbet af dagen , men sover fint om natten uden os ..
Jeg tror det er fordi , sådan har i gjort fra starten af .. 
Det er han jo blevet vandt til ..

Min Sp. sagde vi skulle lægge Noel tidligere end før(Vi lagde ham før kl. 22.00) , så vi kunne få noget kæreste tid om aftenen .. 
Forstår ikke helt det der med at vente til barnet syns det vil sove .. 
Godt nok kommer de i første række , meeen , voksentid skal der altså også være plads til om aftenen , ellers kører man bare surt i det ..

Håber i finde en løsning , prøv evt. og tage vuggen med ind i stuen som før nævnt ..

Han sover sammen med os i vores seng. Vi går i seng kl. 20.00 og så kan der gå fra mellem tre kvarter til halvanden time inden jeg kan ligge ham fra mig og han kan sove videre i sengen ved siden af mig. 

 

 

Freyjasmor skriver:

Hold da op, det er dælme sent.

Freyja har altså sovet på eget værelse siden hun var 3 måneder!

Hold da op - det var tidligt .. 

 

Her tror jeg ikke bassen kommer på eget værelse før han er omkring 1 år. Indtil videre sover han i vores seng, selvom tremmesengen faktisk står inde ved siden af min side  

 

LilleChelle skriver:

Hold da op - det var tidligt .. 

 

Her tror jeg ikke bassen kommer på eget værelse før han er omkring 1 år. Indtil videre sover han i vores seng, selvom tremmesengen faktisk står inde ved siden af min side  

 

Puha, det ville jeg slet ikke turde - af flere årsager egentlig, men den mest oplagte er sådan set at jeg ville være bange for, at han/hun ikke var til at vænne af med det.

Her har Alexander sovet på eget værelse i 1 uge og han er 2 mdr. Han falder i søvn i liften i stuen også bærer vi den op i tremmesengen når vi går i seng. For os har det fungeret SÅ godt da vi vækkede hinanden. Nu sover han bare rigtig godt og på en god nat, vågner han kun en gang.

Men jeg tror det er så forskelligt hvad både barnet og forældrene synes bedst om og har brug for. Man må lytte til sit barn og til sig selv og få det til at fungere. Tror ikke noget er normalt og unormalt.

Men ingen tvivl om at når barnet bliver så gammelt at det får mere vished om hvad der foregår, så bliver det lidt svære at vende det fra en til en anden ting - ihvertfald hvis barnet ikke vil vendes til det nye andre gange går det let.

Følg din mave fornemmelse. Gør det der passer bedst for jer.

Freyjasmor skriver:

Puha, det ville jeg slet ikke turde - af flere årsager egentlig, men den mest oplagte er sådan set at jeg ville være bange for, at han/hun ikke var til at vænne af med det.

Det er da helt normalt at baby sover hos sine forældre til et-års alderen. Du lyder nærmest som om du er chokeret? Min SP (og flere artikler jeg har læst på nettet, bl.a. i Vores Børn) anbefaler at man som det absolut tidligste lægger baby på sit eget værelse fra 4 mdrs. alderen. Fint nok at du har valgt at gøre det anderledes, men ligefrem at løfte øjenbryn over at folk følger nogle helt almindelige retningslinjer?

Selvfølgelig kan barnet vænnes af med det - man kan jo også vænne en 3-årig af med at skide i bleen, ikke.

modesty skriver:

JJ

Det er da helt normalt at baby sover hos sine forældre til et-års alderen. Du lyder nærmest som om du er chokeret? Min SP (og flere artikler jeg har læst på nettet, bl.a. i Vores Børn) anbefaler at man som det absolut tidligste lægger baby på sit eget værelse fra 4 mdrs. alderen. Fint nok at du har valgt at gøre det anderledes, men ligefrem at løfte øjenbryn over at folk følger nogle helt almindelige retningslinjer?

Selvfølgelig kan barnet vænnes af med det - man kan jo også vænne en 3-årig af med at skide i bleen, ikke.

Jeg må så indrømme at jeg ikk kender nogle der sover i samme værelse som deres barn som 1 årig....

LilleChelle skriver:

Hvordan lærer jeg bassen at sove 'alene'? Forstået på den måde at jeg kan ligge ham i seng om aftenen og gå ind og hygge med manden. Han vågner i løbet af maks et kvarter hvis jeg går ind i stuen efter han er blevet lagt. 

Det bedste råd jeg har fået i forbindelse med at blive mor er, at få et fast putteritual så tidligt som muligt. Simpelthen at gøre det samme hver aften fra dag 1, når den lille skal lægges til at sove. Min søn er nu 4 mdr og han sover i egen seng i vores soveværelse uden problemer. Jeg syntes, at det var svært at lave et ritual fra første dag, så jeg gik først i gang, da jeg ikke mere kunne amme ham i søvn. Der har han nok været 3-4 uger. I starten var det lidt akavet at synge for en lille baby på kun 3 uger, der egentlig var ligeglad, men nu er det blevet hans godnatsang, og jeg bruger den også på andre tidspunkter af døgnet, hvis jeg skal have ham til at falde til ro. 

Jeg synger en sang, giver ham sutten, putter ham godt og tænder spilledåsen. Så går jeg ud af værelset, der har åben dør. Hvis han begynder at græde, går jeg ind igen og giver ham sutten og siger forsigtigt at han skal sove. Jeg putter ham godt og går ud igen. Det gør jeg gentagende gange indtil han sover. I starten kunne jeg godt gøre det 10 gange, men nu gør jeg det højst et par gange. De fleste dage jeg ligger ham ind, så ligger han bare og snakker og pludrer og falder selv i søvn uden vræl. Han ved, at når han bliver lagt i sengen, så skal han sove. Sengen bliver så heller ikke brugt til andet end at sove i. 

Det er vigtigt, at du gør hans seng til et trygt sted. Jeg ville lade ham sove i egen seng og ikke i din, så han lærer, at sove for sig selv. Hvis han bliver ved med at ligge og sove hos dig, så er det dig han forbinder med trygheden. Du går jo fra ham, og derfor bliver han ked af det. Du må på en eller anden måde lære ham, at gøre ham tryg i hans seng. Det kan evt. være ved at give ham en sutteklud eller et sovedyr. I starten er han nok ligeglad med det, men langsomt vil han vænne sig til, at det er en del af hans tryghed og han vil forbinde det med søvn. 

Jeg siger ikke, at det er let. For os tog det 2-4 uger inden at det rigtig virkede. Sørg også for at dagene og aftenerne er rolige, når du starter. Hav ikke for mange aftaler og gæster, når du skal implementere det. 

Held og lykke med det 

LilleChelle skriver:

Han sover sammen med os i vores seng. Vi går i seng kl. 20.00 og så kan der gå fra mellem tre kvarter til halvanden time inden jeg kan ligge ham fra mig og han kan sove videre i sengen ved siden af mig. 

 

 

Åh det lyder godt nok træls !!
Jeg ville godt nok kede mig hvis jeg skulle gå i seng kl. 8

Hvad med at lægge ham i hans lift eller sin egen seng ?
Bare vend ham til det

modesty skriver:

Det er da helt normalt at baby sover hos sine forældre til et-års alderen. Du lyder nærmest som om du er chokeret? Min SP (og flere artikler jeg har læst på nettet, bl.a. i Vores Børn) anbefaler at man som det absolut tidligste lægger baby på sit eget værelse fra 4 mdrs. alderen. Fint nok at du har valgt at gøre det anderledes, men ligefrem at løfte øjenbryn over at folk følger nogle helt almindelige retningslinjer?

Selvfølgelig kan barnet vænnes af med det - man kan jo også vænne en 3-årig af med at skide i bleen, ikke.

Arh slap lige af!? Det var slet ikke sådan ment - jeg har bare set min del af folk der ikke kan vænne deres 1årige af med at sove i samme seng! Og det er altså ligeså normalt at komme på eget værelse tidligere. Så hyp lige hesten, dame.

M (: skriver:

Kan godt være jeg bliver upopulær nu, men jeg tror på, at den eneste måde at lære ham det på er ved at øve. Stille og roligt.

Jeg går ikke ind for at børn skal være utrygge eller græde sig i søvn, men jeg giver altså ikke meget for at "livet er 100% på barnets præmissser" eller at du bare de næste 18 år må finde dig i ikke at have et liv efter kl. 20.

Mit råd til dig er:

Lav en god og tryg rutine ved putning. Syng en sang, læs en historie, ae ham på hovedet, what ever, der nu kan få ham til at sove/falde til ro, og finde sig i at ligge alene. 

Når han så sover forlader du ham (altså går fra soveværelset og lader døren stå på klem).

Når/hvis han så vågner, går du ind og trøster ham, putter ham, og når han falder i søvn/falder til ro går du igen.

Dette fortsætter du (om det så skal tage hele natten), og så er jeg overbevist om, at han i løbet af én uge til 14 dage får lært, at mor kommer, hvis han er ked af det, men samtidig også, at man sagtens kan sove/putte i egen seng alene selvom mor forlader rummet.

Held og lykke med projektet! 

Her må jeg erklære mig helt ENIG.

Da vores den lille var 4 mdr. kunne vi godt putte ham og have en aften sammen.

Vi (= jeg - da jeg stadig ammede) lavede en rutine som du beskriver, da han var omkring de 3 mdr. Med bad, nattøj på, ammede ham og sang for ham. så puttede jeg ham godt og gik ud. Hvis han begyndte at græde gik vi STRAKS ind til ham igen og fik ham til at falde til ro og gik igen. Jeg tror det gik en 3-4 dage, så faldt han selv i søvn.

Jeg vil godt understrege, at han ikke fik lov til at græde sig selv i søvn.

Man er ikke kun en god mor, hvis man ligger sig til at sove med sit barn og bliver inde i soveværelset sammen med det hele natten. Det handler om at gøre sit barn tryg - og det bliver det, når det ved, at man kommer, når det har brug for én.

Var vi nogle steder om aftenen, så havde vi barnevognskassen med (og det havde vi så længe, han kunne være i den) og puttede ham i den.

Det kan altså godt lade sig gøre at have små børn og have alenetid om aftenen