Sove alene ?

isabellasmor skriver:

N

what?? Jeg kender ikke nogen som IKKE, enten tager barnet med ind i sengen hvis det vågner om natten, eller putter barnet til nat i dobbeltsengen... Ja eller har tremmesengen stående i soveværelset og dermed på den måde sover i samme rum...

 

Isabella på 15 mdr bliver puttet i sin egen seng, men kommer ind og ligger hos os når hun vågner (hvilket hun altid gør 1 gang) og det er vores "rutine" .. Da hun var mindre blev hun puttet i vores seng, og da hun var helt spæd der sad vi somregl med hende mens hun sov.. Jeg ammer også stadig  Og er ikke bange for NOGET af det "bider" os i røven og ender med at blive en vane for life time 

 

Nogle børn har bare et stort behov for tryghed (min datter incl. ) og jeg ville ikke begynde at "påtvinge" andet, før barnet var i hvert fald over 6 mdr..... 

M (: skriver:

Kan godt være jeg bliver upopulær nu, men jeg tror på, at den eneste måde at lære ham det på er ved at øve. Stille og roligt.

Jeg går ikke ind for at børn skal være utrygge eller græde sig i søvn, men jeg giver altså ikke meget for at "livet er 100% på barnets præmissser" eller at du bare de næste 18 år må finde dig i ikke at have et liv efter kl. 20.

Mit råd til dig er:

Lav en god og tryg rutine ved putning. Syng en sang, læs en historie, ae ham på hovedet, what ever, der nu kan få ham til at sove/falde til ro, og finde sig i at ligge alene. 

Når han så sover forlader du ham (altså går fra soveværelset og lader døren stå på klem).

Når/hvis han så vågner, går du ind og trøster ham, putter ham, og når han falder i søvn/falder til ro går du igen.

Dette fortsætter du (om det så skal tage hele natten), og så er jeg overbevist om, at han i løbet af én uge til 14 dage får lært, at mor kommer, hvis han er ked af det, men samtidig også, at man sagtens kan sove/putte i egen seng alene selvom mor forlader rummet.

Held og lykke med projektet! 

LilleChelle skriver:

Jeg har heller ingen intentioner om at han skal falde i søvn alene. Jeg ville bare gerne kunne gå ind og se lidt fjernsyn når han er lagt i seng, og sover. Jeg kan aldrig se noget i fjernsynet eller hygge med manden - fordi bassen skal i seng kl. 20 .. og hvis jeg går fra ham, vågner han. Er det tehn på han har brug for jeg er der ved siden af ham ? 

Hvorfor skal han i seng kl 20?? Han er baby endnu

Vores datter på 7 måneder kommer i seng kl 22.30 og sover til kl 9.30 næste dag - vågner 2 gange i løbet af natten og får lidt at drikke

M (: skriver:

Jeg skal af gode grunde ikke kunne udtale mig om, hvordan TS barn evt. udviser behov for tryghed eller om det er tilfældet, men fakta er, at mange børn tidligt får "dårlige vaner", fordi forældrene synes det er hyggeligt, at vugge/samsove/køre med barnevognen/være musestille under søvnen osv., når barnet er helt lille. Men ofte ser man, at når barnet så bliver 3-4-5-6 måneder synes forældrene ikke længere det er vildt hyggeligt at skulle trave byen tynd for at få barnet til at falde i søvn, og så er spørgsmålet, om barnet reagerer med gråd, fordi det har et stort tryghedsbehov eller om det er fordi tingene ikke længere er som de plejer.. (:

Tulle28 skriver:

Hi hi hi - vent nu bare til det bliver din tur Jeg siger ikke at det ikke bliver anderledes, men jeg kan bare huske hvor "klog" jeg var, inden vi fik barn. Der skulle liiiiige sluges en kamel eller ti - bl.a. skulle vi under INGEN omstændigheder have børn i sengen... Yeah right

Det behøver ikke blive anderledes når man får børn

Jeg har aldrig ville have børn i sengen og det har vi stadig ikke.. Men mindre hun er syg sover hun altid i sin egen seng. Vi har altid været "hårde" og bestemt for hende at når man kommer i seng, bliver man i sin seng og det gør man hele natten..

Nej vi lader hende ikke græde og har aldrig gjort det, vi kommer når hun kalder og trøster. Men man behøver ikke ændre alt det man mente før man fik børn, når man så får dem

Laulund87 skriver:

Det behøver ikke blive anderledes når man får børn

Jeg har aldrig ville have børn i sengen og det har vi stadig ikke.. Men mindre hun er syg sover hun altid i sin egen seng. Vi har altid været "hårde" og bestemt for hende at når man kommer i seng, bliver man i sin seng og det gør man hele natten..

Nej vi lader hende ikke græde og har aldrig gjort det, vi kommer når hun kalder og trøster. Men man behøver ikke ændre alt det man mente før man fik børn, når man så får dem

Det kommer jo an på hvilket barn man får. Vi har det på samme måde som jer med vores dreng. Men man kan se på TS' tråde at hun har en dreng som altid har haft store søvnproblemer og som tydeligvis har et stort tryghedsbehov. Og så må man jo indrette sig efter det.

Da min dreng gennemgik separationsangst-fasen (fra han var cirka 9-10 mdr.) vågnede han ved 2-tiden hver nat og skreg og skreg og ville IKKE sove i sin egen seng - kun ved siden af mig. Og da kunne jeg ikke drømme om at insistere på at han skulle ligge alene. Så han kom ind til mig - indtil han selv var klar til at sove i sin egen seng igen. Man har sine regler og overbevisninger, men man må altså også gå på kompromis og lytte til barnets behov - det tror jeg at vi alle har gjort på et eller andet punkt.

Det behøver ikke blive anderledes når man får børn

Jeg har aldrig ville have børn i sengen og det har vi stadig ikke.. Men mindre hun er syg sover hun altid i sin egen seng. Vi har altid været "hårde" og bestemt for hende at når man kommer i seng, bliver man i sin seng og det gør man hele natten..

Nej vi lader hende ikke græde og har aldrig gjort det, vi kommer når hun kalder og trøster. Men man behøver ikke ændre alt det man mente før man fik børn, når man så får dem

modesty skriver:

Det kommer jo an på hvilket barn man får. Vi har det på samme måde som jer med vores dreng. Men man kan se på TS' tråde at hun har en dreng som altid har haft store søvnproblemer og som tydeligvis har et stort tryghedsbehov. Og så må man jo indrette sig efter det.

Da min dreng gennemgik separationsangst-fasen (fra han var cirka 9-10 mdr.) vågnede han ved 2-tiden hver nat og skreg og skreg og ville IKKE sove i sin egen seng - kun ved siden af mig. Og da kunne jeg ikke drømme om at insistere på at han skulle ligge alene. Så han kom ind til mig - indtil han selv var klar til at sove i sin egen seng igen. Man har sine regler og overbevisninger, men man må altså også gå på kompromis og lytte til barnets behov - det tror jeg at vi alle har gjort på et eller andet punkt.

Selvfølgelig er børn forskellige med forskellige behov og det var heller ikke det jeg reagerede på Det var mere det at M sikkert ville ændre holdning når hun fik sit barn i armene og sådan behøver det slet ikke være..

Tulle28 skriver:

Nej man BEHØVER ikke - men jeg tror at for de fleste gælder det, at meget af det, man havde "planlagt" omkring det, at få et barn, må revurderes. Og det var også en af de ting vi havde på listen - at livet ikke skulle sig ændre sig. Men det gør det jo, om man vil det eller ej, måske får man et kolikbarn, et sensitivt barn (som os) eller noget helt fjerde. Og det kommer jo så også meget an på, hvordan man levede sit liv inden børn

Det var også bare fordi du skrev "bare vent til det bliver din tur" jeg reagerede lidt på. Tingene er ikke sort/hvid og jeg er generelt enig i hvad du skriver, ville bare lige pointere at man godt kan holde fast ved nogle af de ting man forestillede sig

Laulund87 skriver:

Det var også bare fordi du skrev "bare vent til det bliver din tur" jeg reagerede lidt på. Tingene er ikke sort/hvid og jeg er generelt enig i hvad du skriver, ville bare lige pointere at man godt kan holde fast ved nogle af de ting man forestillede sig