Sove alene ?

modesty skriver:

Som Månsson også skriver - jeg er enig, men ikke når baby kun er 4 mdr.

 

Men der er vi jo heldigvis forskellige, og kommer derfor med forskellige råd, som TS kan tage eller lade være.. (: 

Men der er vi jo heldigvis forskellige, og kommer derfor med forskellige råd, som TS kan tage eller lade være.. (: 

Hov, jeg har redigeret mit indlæg siden du citerede. 

Og ja, bestemt, jeg har heller ingen problemer med at du kommenterer i tråden - sætter bare ord på mine tanker.

M (: skriver:

Ne

Men vi ved jo netop ikke om der er tale om et stort tryghedsbehov eller om der er tale om en dårlig vane.. Og efter min mening bliver TS nødt til at forsøge at ændre tingenes tilstand, når hun ikke er glad og tilfreds som de er nu - og det bliver man altså ikke en dårligere mor af.. Der er ingen garanti for at det lykkedes at "bryde vanen", men der er heller ingen garanti for at det ikke gør.. (:

M (: skriver:

Kan godt være jeg bliver upopulær nu, men jeg tror på, at den eneste måde at lære ham det på er ved at øve. Stille og roligt.

Jeg går ikke ind for at børn skal være utrygge eller græde sig i søvn, men jeg giver altså ikke meget for at "livet er 100% på barnets præmissser" eller at du bare de næste 18 år må finde dig i ikke at have et liv efter kl. 20.

Mit råd til dig er:

Lav en god og tryg rutine ved putning. Syng en sang, læs en historie, ae ham på hovedet, what ever, der nu kan få ham til at sove/falde til ro, og finde sig i at ligge alene. 

Når han så sover forlader du ham (altså går fra soveværelset og lader døren stå på klem).

Når/hvis han så vågner, går du ind og trøster ham, putter ham, og når han falder i søvn/falder til ro går du igen.

Dette fortsætter du (om det så skal tage hele natten), og så er jeg overbevist om, at han i løbet af én uge til 14 dage får lært, at mor kommer, hvis han er ked af det, men samtidig også, at man sagtens kan sove/putte i egen seng alene selvom mor forlader rummet.

Held og lykke med projektet! 

Enig. Vi gør det med Zarina. Hun er 2 mdr.  

M (: skriver:

Hm, hvorfor vente?

Det er jo "bare en dårlig vane" at mor skal være i rummet for at lillemanden kan sove, og der er (for mig at se) ingen grund til at opretholde den vane længere end højest nødvendigt - og jeg tror altså også på, at det er vigtigt at pleje sit parforhold og holde sin kæreste i hånden om aftenen.. Man kan godt være en god mor selvom man ikke går i seng og sover hele natten sammen med sin baby (:

Ja for pokker. Parforholdet er supervigtigt

modesty skriver:

Som Månsson også skriver - jeg er enig, men ikke når baby kun er 4 mdr.

Har også læst en anden tråd som TS har oprettet om at hendes søn først lige for nylig er begyndt at sove lure om dagen og kun vil falde i søvn hvis han bliver vugget i sin voksi. Det peger alt sammen i retning af en baby der har brug for ekstra tryghed og omsorg i forbindelse med sin søvn. 

Jeg skal af gode grunde ikke kunne udtale mig om, hvordan TS barn evt. udviser behov for tryghed eller om det er tilfældet, men fakta er, at mange børn tidligt får "dårlige vaner", fordi forældrene synes det er hyggeligt, at vugge/samsove/køre med barnevognen/være musestille under søvnen osv., når barnet er helt lille. Men ofte ser man, at når barnet så bliver 3-4-5-6 måneder synes forældrene ikke længere det er vildt hyggeligt at skulle trave byen tynd for at få barnet til at falde i søvn, og så er spørgsmålet, om barnet reagerer med gråd, fordi det har et stort tryghedsbehov eller om det er fordi tingene ikke længere er som de plejer.. (:

Hvor sover han henne om natten ? 
I din seng ved siden af dig ??

Hvad tid falder han i søvn til natten ?

Her putter vi Noel kl. 20.00 og når han først er lagt , sover han hele natten .. 
MEN , han sover ikke ved siden af os .. Han har altid sovet i sin egen seng , lige fra han var nyfødt .. 
Han vil helst være hos os i løbet af dagen , men sover fint om natten uden os ..
Jeg tror det er fordi , sådan har i gjort fra starten af .. 
Det er han jo blevet vandt til ..

Min Sp. sagde vi skulle lægge Noel tidligere end før(Vi lagde ham før kl. 22.00) , så vi kunne få noget kæreste tid om aftenen .. 
Forstår ikke helt det der med at vente til barnet syns det vil sove .. 
Godt nok kommer de i første række , meeen , voksentid skal der altså også være plads til om aftenen , ellers kører man bare surt i det ..

Håber i finde en løsning , prøv evt. og tage vuggen med ind i stuen som før nævnt ..

Nej det ved man bestemt ikke og siger heller ikke man bliver en dårlig mor af at gøre tingene anderledes. Får bare fornemmelsen af at ts føler sig anderledes stillet da hun har læst om dem der har haft det nemt med bebs og søvn hvor jeg så fortæller at det er langt fra normen og når jeg tænker på al den tryghed babyer kommer fra i maven og lige pludseligt skal finde kompensation for ja så virker det bare logisk at det er der skoen tygger

Selvfølgelig er det ikke alle børn, der er "nemme" og sover igennem fra dag et, men hvis TS ser det som et stort problem for hende og hendes parforhold, så synes jeg da hun skylder sig selv at give det et forsøg, og ikke bare sige "nå, men jeg er så ikke en af dem med nemme børn. Bare ærgerligt".. (:

M (: skriver:

Men vi ved jo netop ikke om der er tale om et stort tryghedsbehov eller om der er tale om en dårlig vane.. Og efter min mening bliver TS nødt til at forsøge at ændre tingenes tilstand, når hun ikke er glad og tilfreds som de er nu - og det bliver man altså ikke en dårligere mor af.. Der er ingen garanti for at det lykkedes at "bryde vanen", men der er heller ingen garanti for at det ikke gør.. (:

Det er nu ikke fordi jeg ikke trives med det  

Jeg spurgte bare fordi jeg egentlig troede det var unormalt. 

Månsson skriver:

Det er os først her efter laura er blevet 1 vi har alene tid om aftenen så det må jeg indrømme at jeg tror er meget normalt og når han reagere så kraftigt på at være alene er det jo fordi han har et andet behov og det syntes jeg man må lytte til også sætte sit eget behov til side..