Sove alene ?

LilleChelle skriver:

Ja okay. Det lyder jo til at være ganske normalt. Synes bare jeg hører mange der bare ligger deres baby til at aove i soveværelset og så går ind og hygger i sofaen .. 

Det er der helt sikkert også.

Men hvis dit barn ikke kan sove uden dig så må du lytte til hans behov.

 

Vi har med begge unger taget vuggen med ind i stuen, så de har ku høre / mærke at vi var lige i nærheden, hele tiden. På den måde har vi stadig haft lidt " alene " tid om aftnen. Måske det ku være en løsning? Vh stine

Hvordan lærer jeg bassen at sove 'alene'? Forstået på den måde at jeg kan ligge ham i seng om aftenen og gå ind og hygge med manden. Han vågner i løbet af maks et kvarter hvis jeg går ind i stuen efter han er blevet lagt. 

Kan godt være jeg bliver upopulær nu, men jeg tror på, at den eneste måde at lære ham det på er ved at øve. Stille og roligt.

Jeg går ikke ind for at børn skal være utrygge eller græde sig i søvn, men jeg giver altså ikke meget for at "livet er 100% på barnets præmissser" eller at du bare de næste 18 år må finde dig i ikke at have et liv efter kl. 20.

Mit råd til dig er:

Lav en god og tryg rutine ved putning. Syng en sang, læs en historie, ae ham på hovedet, what ever, der nu kan få ham til at sove/falde til ro, og finde sig i at ligge alene. 

Når han så sover forlader du ham (altså går fra soveværelset og lader døren stå på klem).

Når/hvis han så vågner, går du ind og trøster ham, putter ham, og når han falder i søvn/falder til ro går du igen.

Dette fortsætter du (om det så skal tage hele natten), og så er jeg overbevist om, at han i løbet af én uge til 14 dage får lært, at mor kommer, hvis han er ked af det, men samtidig også, at man sagtens kan sove/putte i egen seng alene selvom mor forlader rummet.

Held og lykke med projektet! 

M (: skriver:

Kan godt være jeg bliver upopulær nu, men jeg tror på, at den eneste måde at lære ham det på er ved at øve. Stille og roligt.

Jeg går ikke ind for at børn skal være utrygge eller græde sig i søvn, men jeg giver altså ikke meget for at "livet er 100% på barnets præmissser" eller at du bare de næste 18 år må finde dig i ikke at have et liv efter kl. 20.

Mit råd til dig er:

Lav en god og tryg rutine ved putning. Syng en sang, læs en historie, ae ham på hovedet, what ever, der nu kan få ham til at sove. 

Når han så sover forlader du ham (altså går fra soveværelset og lader døren stå på klem).

Når/hvis han så vågner, går du ind og trøster ham, putter ham, og når han falder i søvn gør går du igen.

Dette fortsætter du (om det så skal tage hele natten), og så er jeg overbevist om, at han i løbet af én uge til 14 dage får lært, at mor kommer, hvis han er ked af det, men samtidig også, at man sagtens kan sove selvom mor forlader rummet.

Held og lykke med projektet! 

Er helt enig med dig syntes bare man ska vente et par måneder

Er helt enig med dig syntes bare man ska vente et par måneder

Hm, hvorfor vente?

Det er jo "bare en dårlig vane" at mor skal være i rummet for at lillemanden kan sove, og der er (for mig at se) ingen grund til at opretholde den vane længere end højest nødvendigt - og jeg tror altså også på, at det er vigtigt at pleje sit parforhold og holde sin kæreste i hånden om aftenen.. Man kan godt være en god mor selvom man ikke går i seng og sover hele natten sammen med sin baby (:

Hm, hvorfor vente?

Det er jo "bare en dårlig vane" at mor skal være i rummet for at lillemanden kan sove, og der er (for mig at se) ingen grund til at opretholde den vane længere end højest nødvendigt - og jeg tror altså også på, at det er vigtigt at pleje sit parforhold og holde sin kæreste i håneden om aftenen.. Man kan godt være en god mor selvom man ikke går i seng og sover hele natten sammen med sin baby (:

Det er ikke for at være nedladende, men det er altså svært at udtale sig om den slags før man har prøvet det selv. Dine råd lyder helt fine og som noget en netsundhedsplejerske ville sige, og det kan man bestemt også prøve - men en baby på 4 mdr. der vågner et kvarter efter man har lagt ham for natten og kun vil sove når man ligger ved siden af ham, er i mine ører en baby der har et stort tryghedsbehov. Og så kan man altså ikke nødvendigvis bare lige få barnet til at slippe af med en "dårlig vane" - specielt ikke når det er SÅ lille et barn.

M (: skriver:

Hm, hvorfor vente?

Det er jo "bare en dårlig vane" at mor skal være i rummet for at lillemanden kan sove, og der er (for mig at se) ingen grund til at opretholde den vane længere end højest nødvendigt - og jeg tror altså også på, at det er vigtigt at pleje sit parforhold og holde sin kæreste i hånden om aftenen.. Man kan godt være en god mor selvom man ikke går i seng og sover hele natten sammen med sin baby (:

Fordi 4 måneder er en meget lille baby i min optik og ser ikke et behov for tryghed som en dårlig vane men måden man takler det på som en evt dårlig vane.. Det er meget at forvente af en baby på under 6måneder. Man anbefaler at begynde med rutiner fra de 4 måneder og fra 6 måneder er det optimalt de har en rutine, men når man reagere så voldsomt på det så må der jo ligge et behov og hvis man som forældre ikke kan tilside sætte sit eget holde i hånd behov for at gi sit barn tryghed så bliver det en hård omgang tænker jeg

modesty skriver:

Det er ikke for at være nedladende, men det er altså svært at udtale sig om den slags før man har prøvet det selv. Dine råd lyder helt fine og som noget en netsundhedsplejerske ville sige, og det kan man bestemt også prøve - men en baby på 4 mdr. der vågner et kvarter efter man har lagt ham er i mine ører en baby der har et stort tryghedsbehov. Og så kan man altså ikke nødvendigvis "bare lige" få barnet til at slippe af med en "dårlig vane" - specielt ikke når det er SÅ lille et barn.

Der er heller ingen, der siger det bliver nemt. (:

Og nej, jeg har måske ikke selv erfaringen, men min manglende erfaring er ligeså god som din erfaring i en anden grøft.

Måske har barnet et stort tryghedsbehov, måske er det en dårlig vane, det er svært at sige. Alle børn er forskellige, og måske virker mit råd for TS, måske gør det ikke.

MEN jeg prøver at komme med et konstruktivt råd til TS, fordi jeg synes det er for "nemt" ar sige, at hun "bare" skal acceptere at skulle følge barnets sengetider de næste mange år..

Så kan hun prøve det af, og hvis ikke det virker, så har hun i det mindste forsøgt at ændre på tingenes tilstand - en tilstand som hun tydeligvis ikke trives i.. Og efter min mening giver glade og overskudsagtige mødre, glade og overskudsagtige børn.. 

Der er heller ingen, der siger det bliver nemt. (:

Og nej, jeg har måske ikke selv erfaringen, men min manglende erfaring er ligeså god som din erfaring i en anden grøft.

Måske har barnet et stort tryghedsbehov, måske er det en dårlig vane, det er svært at sige. Alle børn er forskellige, og måske virker mit råd for TS, måske gør det ikke.

MEN jeg prøver at komme med et konstruktivt råd til TS, fordi jeg synes det er for "nemt" ar sige, at hun "bare" skal acceptere at skulle følge barnets sengetider de næste mange år..

Så kan hun prøve det af, og hvis ikke det virker, så har hun i det mindste forsøgt at ændre på tingenes tilstand - en tilstand som hun tydeligvis ikke trives i.. Og efter min mening giver glade og overskudsagtige mødre, glade og overskudsagtige børn.. 

Som Månsson også skriver - jeg er enig, men ikke når baby kun er 4 mdr.

Har også læst en anden tråd som TS har oprettet om at hendes søn først lige for nylig er begyndt at sove lure om dagen og kun vil falde i søvn hvis han bliver vugget i sin voksi. Det peger alt sammen i retning af en baby der har brug for ekstra tryghed og omsorg i forbindelse med sin søvn. 

Månsson skriver:

Fordi 4 måneder er en meget lille baby i min optik og ser ikke et behov for tryghed som en dårlig vane men måden man takler det på som en evt dårlig vane.. Det er meget at forvente af en baby på under 6måneder. Man anbefaler at begynde med rutiner fra de 4 måneder og fra 6 måneder er det optimalt de har en rutine, men når man reagere så voldsomt på det så må der jo ligge et behov og hvis man som forældre ikke kan tilside sætte sit eget holde i hånd behov for at gi sit barn tryghed så bliver det en hård omgang tænker jeg

Men vi ved jo netop ikke om der er tale om et stort tryghedsbehov eller om der er tale om en dårlig vane.. Og efter min mening bliver TS nødt til at forsøge at ændre tingenes tilstand, når hun ikke er glad og tilfreds som de er nu - og det bliver man altså ikke en dårligere mor af.. Der er ingen garanti for at det lykkedes at "bryde vanen", men der er heller ingen garanti for at det ikke gør.. (: