Anonym skriver:
Naturligvis er det selvvalgt at skrive under på huset, men så er AL gæld jo ens egen skyld, og i så fald burde gældssanering jo slet ikke gives til nogen 
Jeg synes ikke det er min egen skyld at der 2 år senere kom finanskrise, jeg synes ikke det er min skyld at min mand valgte at gå fra mig fordi han ikke var klar til at blive far på fuldtid og jeg synes ikke det er min skyld at min stilling bliver skåret væk efter jul og jeg dermed står uden job.
Så du kan nok se at mit alternativ ikke er særlig fedt. Jeg kunne sikkert godt leve for 2900 kr om måneden - men det ville satme blive surt og jeg ville sjældent kunne besøge mine venner og familie - bare en togbillet hjem til mine forældre koster næsten 400 kr for en returbillet 
Hvis jeg ikke kan tage uddannelsen eller er så heldig at få et andet job kan jeg jo ende på kontanthjælp og så ryger jeg endnu længere ned i rådighedsbeløb, og det tror jeg ikke helt på. Har jo også et barn at tænke på...
Det kan godt være at vi er snotforkælede her i Danmark, men det er jo derfor vi betaler så høj skat - netop så vi kan have en veldfærdsstat der kan hjælpe dem der har brug for det.
Jeg har altid sat stor ære i at betale mine lån og min gæld, og jeg har aldrig nogensinde haft problemer med mine kreditorer eller misset én eneste afbetaling. Alt hvad jeg tidligere har lånt er nu betalt tilbage, men denne gang kom det i dén grad bag på mig og alt hvad jeg havde af fremtidsplaner er røget i vasken.
For et år siden var jeg lykkelig, var gift, havde barn og planlagt den drømmeuddannelse jeg endelig kunne tage så snart vi fik solgt huset og flyttet i lejlighed.
Nu er jeg single, alenemor og fyret uden udsigt til andet job eller uddannelse, så jeg har virkelig ikke brug for at blive sparket til eller blive kaldt forkælet.
Hvis man ikke har andet at bidrage med til denne debat, så synes jeg man skal holde sig udenfor - jeg efterspurgte folk med forstand på eller erfaring med gældssanering - ikke folk der bare skal komme med sure opstød 
Det jeg så nu kan se jeg ikke fik sagt i min indledning er at jeg ved at det er svært at få gældssanering... mine forældre har så vidt jeg ved prøvet hver for sig... uden held.... men det ligger en del år tilbage i tiden.... beløb er jeg usikker på men er dog sikker på det var højere end det du skriver om, da det var gæld begge kom til at hænge på i forb. med at min far var nødt til at sælge sit bageri, grundet han fik udviklet melallergi...det endte med tab, da banken ikke ville acceptere den køber han havde på hånden og derfor endte med at sælge til lavere pris... og derfor en stor eftergæld... det skete da mine forældre var i starten af 30'erne
så altså omkring 20 år siden
Så personlig erfaring siger mig det ikke er let... og det sure opstød -som jeg også beklagede - var ikke udelukkende henvendt til dig, men simpelthen mit syn på hvor let folk efterhånden har ved at smide håndklædet i ringen, blot fordi man kommer til at sidde stramt i det og ikke kan tillade sig forskellige luksusting
og da det går stik i mod min egen overbevisning om hvordan man bør leve sit liv (jeg foretrække fokus på det positive fremfor negative) kom det sure opstød altså med...
Også fordi jeg flere gange har tilbudt at hjælpe med at kigge på budgettet og komme med råd, da jeg efterhånden har lidt erfaring at give ud af, men der er endnu ikke nogen der har valgt at tage imod tilbuddet... og ja, du fortæller en lille smule om dine udgifter, men lang fra alt, hvilket jeg også sagtens kan forstå i offentligt forum
Men i min optik kan jeg ikke lade være med at tænke på de konsekvenser det på sigt også har rent samfundsmæssigt... for hvor skal pengene komme fra 
Det at banken ikke vil være med til at nedsætte lånet bunder nok også i krisen... allerhelst ser de jo typisk at man ikke "får lov til" at låne mere end hvad der kan betales ind i løbet af 5år... fik vi afvide sidst vi var ned og forhøre os om nedsættelse af ydelse... men efter en mindre kamp (med hjælp) fik vi det nedsat... og det er umiddelbart den vej jeg tror du som udgangspunkt kommer til at gå... for jeg tror bare ikke på at din situation er "nok" i forhold til at få gældssannering
Og at du skriver at det ikke er din skyld at din stilling bliver skåret væk... nej, selvfølgelig ikke , men det var heller ikke min skyld at min blev skåret væk, men sådan var faktum nu engang, og så måtte jeg jo ligesom tage den derfra, og få pengene til at række til de vigtigste udgifter... at min kæreste kørte galt var heller ikke selvforkyldt, men det er nu engang ham og os i det hele taget der må leve med konsekvensen... nemt er det ikke, men det er nu engang sådan livet har formet sig for os
langt de færreste vil i det perspektiv selv være skyld i at de skylder penge væk og det er bare ikke rentabelt for staten at rette op på folks økonomi på den måde i længden...
og nej 2900,- er ikke meget... og dog for så vidt jeg kan se er det til 2 personer
= 1450,- pr pers. herhjemme har vi til sammenligning pt. 3000-4000mdr = 600-800 pr pers.
Jeg prøver blot at sætte tingene lidt i perspektiv for dig
Men som sagt vil jeg ønske dig held og lykke med at søge
Qnuz