familien krakelere

Anonym skriver:

jeg har haft kontakt til skolen med henblik på at få hende til skolepsyk. Men der var ikke belæg nok. Hun trives derovre, er vellidt og har altid nogen at lege med.

Jeg har siddet og kigget efter fam terapueter og de koster omkring 800 kr i timen - og så er der kommunen, men er også lidt skræmt over at blande kommunen ind i det, med tanke på mange af de fejlbehandlinger de har haft hvor børn er fjernet hjemmefra uden belæg.

kan godt forstå dig.

Men en eller anden form for rådgivning?

ved ikke, sundhedsplejerske, eller noget??

Jeg kan godt forstå det er vildt frustrerende, og jeg synes det er godt a du gør noget ved det, selvom det virkelig er dig der står med lort til halsen.

Godt du gør hvad du kan.

Kan du komme i tanke om hvad der kan ligge til grund for hendes frustrationer og de konflikter i har?

og i så fald, hvad tror du a du kan ændre i jeres hverdag?

LR85 skriver:

først og fremmest. Hvorfor får hun et valg om hun vil være med til familieaktiviteter??

Det hedder da, kom med ned, vi skal spise/spille rundbold eller lign.

Hvis hun selv får valget, vil hun jo føle i andre er ligeglade om hun er med eller ej.

Vis hende a det betyder meget for jer a hun er med, a hun er værdsat og ikke ka undværes.

og igen, ironi i jeres families tilfælde, tror jeg i skal være meget varsomme med

hvem siger hun får et valg?

Hun spiser altid sammen med os andre, men her i hjemmet har vi også "fri leg" hvor man selv vælger om man vil være ude, inde, ovenpå, nedenunder eller i stuen.

Sommetider siger jeg til hende at jeg synes hun skal komme ned og hygge lidt med mig, men hun har altid lige noget der lige skal ordnes og ellers kommer hun ned og så hygger vi - medmindre hun er i dårligt humør-

Anonym skriver:

halv hun har altid været delebarn. Hendes far og jeg gik fra hinanden da jeg var gravid.

 

ja men måske hun føler at hendes søster får mere opmærksomhed... det er bare ideer jeg kommer med..

LR85 skriver:

kan godt forstå dig.

Men en eller anden form for rådgivning?

ved ikke, sundhedsplejerske, eller noget??

Jeg kan godt forstå det er vildt frustrerende, og jeg synes det er godt a du gør noget ved det, selvom det virkelig er dig der står med lort til halsen.

Godt du gør hvad du kan.

Kan du komme i tanke om hvad der kan ligge til grund for hendes frustrationer og de konflikter i har?

og i så fald, hvad tror du a du kan ændre i jeres hverdag?

sundhedsplejesken har jeg haft kontakt med ligeså og hun mener heller ikke der er belæg for yderligere.

Jeg tænker vi kan prøve ikke at give hende opmærksomhed når hun opfører sig skidt, men i stedet give hende opmærksomhed selv ved de mindste gode ting. (det er svært når hun kan være i dårligt humør i meget lang tid)

Tror også der sker meget rent fysiologisk lige nu, hormonerne raser i kroppen på hende og det er svært at vide hvilket ben man lige skal stå på når man er i den forvandling fra lille - til ung pige.

Anonym skriver:

hvem siger hun får et valg?

Hun spiser altid sammen med os andre, men her i hjemmet har vi også "fri leg" hvor man selv vælger om man vil være ude, inde, ovenpå, nedenunder eller i stuen.

Sommetider siger jeg til hende at jeg synes hun skal komme ned og hygge lidt med mig, men hun har altid lige noget der lige skal ordnes og ellers kommer hun ned og så hygger vi - medmindre hun er i dårligt humør-

okay, forstod det som om a hun bare selv fik lova vælge om hun ville være med til ting med familien og andre sociale aktiviteter.

hvis hun ikke får et valg, havde jeg bare misforstået.

Anjamichell skriver:

Jeg ved godt du er anonym men jeg synes du skal skrive til mig privat for jeg har i lang stået med samme problem som du gør nu men det er et par år siden da min søn var mindre

tak, men er ikke parat til at stå frem.

Det er ret nedladende at ens barn opfører sig sådan og man føler sig ufattelig magtesløs og virkelig inkompetent som forælder.

sweet skriver:

ja men måske hun føler at hendes søster får mere opmærksomhed... det er bare ideer jeg kommer med..

måske, men der er jo bare ting en 2 årig skal have mere hjælp til end en 9 årig ligeså vel som den store fik hjælp til det sammen da hun var 2 Det kan den store ikke rigtig forstå.

Anonym skriver:

sundhedsplejesken har jeg haft kontakt med ligeså og hun mener heller ikke der er belæg for yderligere.

Jeg tænker vi kan prøve ikke at give hende opmærksomhed når hun opfører sig skidt, men i stedet give hende opmærksomhed selv ved de mindste gode ting. (det er svært når hun kan være i dårligt humør i meget lang tid)

Tror også der sker meget rent fysiologisk lige nu, hormonerne raser i kroppen på hende og det er svært at vide hvilket ben man lige skal stå på når man er i den forvandling fra lille - til ung pige.

du har helt sikkert ret. Der sker sikkert et hav a rod inden i hende, og det må være uhyr svært a finde en fin ballance hvor man støtter og stadig opdrager.

jeg ved ikke hvordan min mor tacklede det, synes godt nok også vi havde det svært en periode.

Det er jo noget med a vise hende a hun er speciel som hun er, a hun er elsket og værdsat.

Jeg lever tit efter det citat der hedder: Elsk dine børn MEST når de fortjener det MINDST.

Det kan godt hjælpe mig lidt nogengange

Anonym skriver:

måske, men der er jo bare ting en 2 årig skal have mere hjælp til end en 9 årig ligeså vel som den store fik hjælp til det sammen da hun var 2 Det kan den store ikke rigtig forstå.

nej men det kan jo være det går hende rigtig meget på