Er det så slemt kun at have 1 barn?

merichs skriver:

Vores datter er knap 16 mdr og mange har spurgt om vi snart skal igang med nr 2. Vi har da snakket om at vi skal have en mere, bare ikke endnu.

Når folk har spurgt til baby nr 2, har jeg nogle gange svaret (mest pga irritation): Vi skal ikke have flere.

Men det svar kan da få nogle til at himle op: Hun skal da ikke være ENEBARN?!?!?!

Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke: Hvad er der galt i at være enebarn?

Jeg kan ikke selv se problemet, der er vel fordele og ulemper ved alt?

Jeg tror ikke nødvendigvis, at der er noget galt med at være enebarn. Jeg har altid været fast besluttet på at skulle have flere børn, mindst to og gerne 3.

Hovedårsagen har været min far, der er enebarn, og samtidig har en meget lille familie, ingen kontakt med sin mors side og ingen fætre/kusiner på sin fars side, så i dag hvor både min farmor og farfar og min farfars søskende er væk, er der ingen tilbage at dele minder og historier med, og det er svært for ham til tider.

Selv er jeg nr. 1 ud af 3 og har haft stor gavn af mine søskende ift. f.eks. kriser, glæder og ikke mindst mine børn, der forguder sin moster, morbror og faster.

Jeg har selv fået spørgsmålet mange gange, efter jeg fik nr. 1. Nu hvor jeg har fået nr. 2, og har en af hvert køn, lyder kommentaren så "så skal I da ikke have flere, nu hvor I har en af hver!" - og det tisser mig lige så meget af... Det er da ikke pga. kønnet jeg vil have nr. 3! Så tror bare aldrig rigtig, at det stopper

Kvist skriver:

Jeg kan ikke forestille mig ikke at skulle opleve en graviditet igen, og det dejligste når man lige har født og ligger med en helt lille ny..

merichs skriver:

Vores datter er knap 16 mdr og mange har spurgt om vi snart skal igang med nr 2. Vi har da snakket om at vi skal have en mere, bare ikke endnu.

Når folk har spurgt til baby nr 2, har jeg nogle gange svaret (mest pga irritation): Vi skal ikke have flere.

Men det svar kan da få nogle til at himle op: Hun skal da ikke være ENEBARN?!?!?!

Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke: Hvad er der galt i at være enebarn?

Jeg kan ikke selv se problemet, der er vel fordele og ulemper ved alt?

Det er der da intet galt i - det siger mere om de andre end om jer Jeg kunne også godt selv have fundet på at sige som dig

overvejer tit selv om villads ikke bare skal være enebarn, men så kommer jeg til at tænke over det bånd jeg har med min storesøster (vi er 5 børn og vi er to der snakker aller bedst sammen af os alle 5... mig og min storesøster..)

jeg syntes det er enormt dejligt at have sådan en person som hende som er min søster, min bedste ven og hun er i øvrigt den person jeg kender af alle mennesker der kender mig aller bedst.. nogengange kender hun mig bedre end jeg selv gør.. 

og det ville jeg da helst ikke have undværet. havde jeg ikke haft hende og mit liv så ud som det ser ud nu, så havde jeg nok følt mig mutters alene i verden, selvom jeg har min kæreste og min søn... så er det stadig noget andet at have en søster..

så derfor tænker jeg lidt at villads gerne skulle have en bror eller søster som han kunne have tæt på sig som jeg har min søster, og som han kunne dele alt med.. 

man siger jo også altid om ens bedste ven / venninde at personen er som en bror / søster for en, men hvorfor ikke have det hele i samme pakke.. 

jeg elsker virkelig min søster. og jeg håber da at når villads får en søskende en dag, at de får et bånd til hinanden der er så stærkt at det ikke ville kunne brydes af nogen som helst.. 

Jeg må ærligt indrømme at jeg altid har synes det var synd for kammerater der ikke havde nogen søskende.. (Da jeg var barn) At de ikke havde nogen at vøre sammen med på værelsen osv.

Søskende har et helt specielt bånd og derfor har jeg altid vidst at mit mål var at få flere end 1 barn

Det er selvfølgelig kun min mening...

Mor til 2, snart 3 skriver:

Nu er jeg snart mor til 3 HELT FANTASTISKE piger.. Men kan godt tænke tilbage på da vi kun havde Tammie og hvor hyggeligt det var.. Og hvor mege tid vi havde... Men vi gør meget ud af og splittet dem af så de hver får mor og far alene...
Så bed folk om og passe sig selv for der er intet i vejen for kun og have et barn...

Det lyder som en god idé at de hver især har mor/far tid

Touché skriver:

Jeg tror ikke nødvendigvis, at der er noget galt med at være enebarn. Jeg har altid været fast besluttet på at skulle have flere børn, mindst to og gerne 3.

Hovedårsagen har været min far, der er enebarn, og samtidig har en meget lille familie, ingen kontakt med sin mors side og ingen fætre/kusiner på sin fars side, så i dag hvor både min farmor og farfar og min farfars søskende er væk, er der ingen tilbage at dele minder og historier med, og det er svært for ham til tider.

Selv er jeg nr. 1 ud af 3 og har haft stor gavn af mine søskende ift. f.eks. kriser, glæder og ikke mindst mine børn, der forguder sin moster, morbror og faster.

Jeg har selv fået spørgsmålet mange gange, efter jeg fik nr. 1. Nu hvor jeg har fået nr. 2, og har en af hvert køn, lyder kommentaren så "så skal I da ikke have flere, nu hvor I har en af hver!" - og det tisser mig lige så meget af... Det er da ikke pga. kønnet jeg vil have nr. 3! Så tror bare aldrig rigtig, at det stopper

Har lige talt med en kollega idag om netop det når man så HAR fået 2 børn, at folk siger; Så skal i vel ikke have flere.

Det er nok skruen uden ende

Baagøe skriver:

Det er der da intet galt i - det siger mere om de andre end om jer Jeg kunne også godt selv have fundet på at sige som dig

 Det er bare til tider frustrerende når folk mener at de har "styr på" hvornår,og om, man skal ha' flere børn

merichs skriver:

Vores datter er knap 16 mdr og mange har spurgt om vi snart skal igang med nr 2. Vi har da snakket om at vi skal have en mere, bare ikke endnu.

Når folk har spurgt til baby nr 2, har jeg nogle gange svaret (mest pga irritation): Vi skal ikke have flere.

Men det svar kan da få nogle til at himle op: Hun skal da ikke være ENEBARN?!?!?!

Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke: Hvad er der galt i at være enebarn?

Jeg kan ikke selv se problemet, der er vel fordele og ulemper ved alt?

Jeg kan ikke se noget galt i at være enebarn. 
Jeg gik i klasse med en dreng der var enebarn og han har det da fint som enebarn

Det kan også være din kæreste og dig om nogle år gerne vil have en mere, men hvis i lige nu bare vil nyde jeres datter

Min kæreste og jeg siger begge to lige at vi gerne vil have 3 børn, vi har ingen børn endnu og jeg har det sådan lidt ja jeg vil da gerne have 3 børn, men hvis graviditeten og fødslen ved den første bare er rigtig træls så tror jeg da jeg vil ændre mening også må vi se hvad der sker. (Jeg er heller ikke gravid). 

Jeg syntes faktisk det er ret synd for enebørn..!

Jeg har haft stor glæde af min bror som godt nok er 7 år ældre end mig, det gælder både i glæde og i sorg. Det har været fantastisk med en "allieret" overfor vores forældre hvis vi har syntes de var trælse, til store runde fødslesdage hos vores forældre har det været skønt med en af lave tale/sang med som kender dem lige så godt som en selv og som elsker dem lige så højt. Når en af vores forældre har været på sygehuset er det fantastisk at have en at støtte sig til. Derudover så glæder det mig at når mine forældre ikke er her mere så er vi stadig 2 tilbage, der er en at mindes sammen med og en at støtte sig til. Min mand elsker også mine forældre men det kan aldrig blive det samme som en søskende.

Jeg har selv en pige på 4 og en dreng på 2, de elsker hinanden. De skændes sommetider men for det meste nyder de hinandens selskab i stor stil. Tænkte faktisk lige på idag da Smilla syntes det var kedeligt mens Mikas sov, at det da var frygteligt synd for børn der ikke har søskende!